Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Calibre 45 (93 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 12/2 2008, 13:40 af Steen Christiansen

Signalforvirring


Signalforvirring

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mila Jovovich spiller Kat, som er småkriminel og lever af at sælge våben til andre kriminelle. Hun er kæreste med Big Al (Angus MacFadyen), som også lever af at sælge alverdens tyvekoster til alle der kan betale. Big Al bliver omtalt som en stor mand i New Yorks underverden, frygtet af mange og begæret af kvinder. Filmen har adskillige passager hvor folk fortæller om Big Al som person, og filmens startscene er da også Kat som fortæller om hvor stor en pik Al har, og hvor god han er til at kneppe. Stilen er lagt, for Calibre 45 er langt fra en subtil film.

Kat og Big Al er et makkerpar, som sammen styrer deres område og lever ganske fint. Deres hverdag består af kriminalitet, stoffer, sprut og sex, hvilket tyder på at passe dem glimrende. Som tilskuer ledes man ind i filmen, i den tro at dette er en art Bonnie & Clyde film, hvor man følger Kat og Big Als hærgen gennem New York. Det er dog ikke tilfældet, for pludselig viser det sig at Big Al er voldelig - også overfor Kat, og i et anfald af jalousi tæver han Kat så voldsomt at hun er døden nær. Det er en ekstremt ubehagelig scene, især fordi den kommer så uventet i en film som hidtil har været næsten tegneserie-agtig i stil, med dens overdrevne karakterer og den humoristiske distance som lægges til forholdet mellem Big Al og de betjente som prøver at fange ham i noget kriminelt.

Efter voldsscenen skifter filmen dog stil og stemning, og bliver et drama om en voldelig mand og en kvinde som ikke tør forlade ham. Kat får en sagsbehandler som prøver at hjælpe, men er fanget i sit forhold. Der er mange som er forelskede i Kat, og de prøver at hjælpe hende, men ingen tør rigtigt tage kampen op med Big Al, men det bliver klart at Kat selv tager tingene i egen hånd og følger sagsbehandleres råd om at bruge sin kvindelighed som våben. Den sidste del af filmen bliver dermed en art hævn-thriller, hvor man som tilskuer holdes hen i uvished om hvad der egentligt foregår.

Når filmen fungerer bedst, er det i kraft af Jovovichs skuespil, som er meget overbevisende. Især er det imponerende, den måde hun formår at skifte mellem den ubekymrede Kat, som har et godt liv, til den skræmte og underkuede Kat som frygter for sit liv, for til sidst at ende som den kynisk beregnende Kat, der vil ud af det voldelige forhold. Der er meget stor forskel på de sider af Kat, og det fremstår krystalklart gennem Jovovichs spil.

Desværre følger de andre skuespillere overhovedet ikke med, og når aldrig op på siden af Jovovichs præstation. Noget af grunden skal findes i at de andre karakterer slet ikke er udviklede nok. Big Al er en stor machismo-kliché, ligesom den biseksuelle kvinde og den ulykkeligt forelskede ven er stereotyper som aldrig opnår troværdighed. Det er her filmens store svaghed ligger; Jovovichs rolle og præstation kommer aldrig til at fungere optimalt, fordi alt omkring hende er for stiliseret og stereotypt.

Desuden brydes filmens dynamik også af de indsatte scener som kommenterer på Big Al. I starten er det ganske underholdende, men når filmens stemning skifter og bliver langt mere alvorlig, kommer scenerne til at forstyrre handlingen og ødelægge stemningen. Filmen fremstår ujævnt og tempoet ødelægges af denne krydsklipning.

Ydermere er der signalforvirring på den danske indpakning, hvor forsiden af dvd'en prydes af Jovovich med to pistoler. Samtidig er genren angivet til action og filmens korte beskrivelse giver det indtryk at Kats hævn over Big Al er af en langt mere kontant og blyholdig karakter end egentlig er tilfældet. Mange vil føle sig skuffede, hvis de forventer en action-thriller med masser af skuddueller, for de findes ikke i filmen. Dette er egentlig blot en afspejling af filmens egen stil- og genreforvirring, som får hvad der kunne have været en interessant film til at snuble over sine egne ben, fordi den ikke kan beslutte sig for sit mål.


Forrige anmeldelse
« D-War «
Næste anmeldelse
» Superbad »


Filmanmeldelser