Den fatale historie om RMS Titanic, skibet der ikke kunne synke, har været fortalt i alverdens populærkulturelle produkter. Fra digtenes og bøgernes skrevne sider og musikkens toner til film- og tv-mediets billeder har publikum kunnet følge passagerernes og besætningens sidste timer. Med mini-serien Titanic – Blood and Steel (på dansk Titanic – Storhed og Fald) får vi nu muligheden for et nærmere indblik i tiden, der gik forud for skibets tragiske jomfru rejse.

Seriens overordnede fortælling tager udgangspunkt i opbygningen af skibsfartsvirksomheden White Star Lines store satsning, RMS Titanic. Dette finder sted i Belfast, Irland, på skibsværftet Harland & Wolff, hvor flere tusinde irere arbejder – nogle gange med livet som indsats – for at få søsat Titanic. ’Titanic – Blood and Steel’ fortæller således historien om, hvordan en legende blev til, samt hvordan mange liv blev påvirket i løbet af de tre år, det tog, før Titanic sejlede ud på sin første og sidste rejse. Det er dog i høj grad de politiske og personlige historier, der gør mini-serien interessant, og som medvirker til, at den ikke blot er endnu en historie om skibet og dets tragiske endeligt.

En af disse sidehistorier drejer sig om oprettelsen af de første fagforeninger i Irland, og de umiddelbare problemer, det medførte for arbejderne at sympatisere med folkene bag. Konstruktionen af RMS Titanic stod især i skyggen af arbejderklassens oprør mod deres løn- og arbejdsforhold, som generelt var dårlige i Irland i denne periode. Disse fagforeningsoptøjer foranledigede religiøse konflikter på arbejdspladserne og større strejker i byerne med fatale følger. Ud over den politiske sidehistorie er der også flere personlige. Vi følger blandt andet en af hovedkarakterernes kamp for at finde den datter, han ikke vidste, han havde, samt flere personers jagt på kærligheden.

Rent fortællermæssigt betyder det, at serien har forskellige plotlinjer, som alle smelter sammen. Bygningen af RMS Titanic hænger eksempelvist uløseligt sammen med de politiske problemer og bliver påvirket af dem. Derudover går sidehistorierne igen i de fleste afsnit, men fortalt ud fra mindre narrative forløb og med fokus på forskellige karakterer. Seriens skabere formår utroligt nok at holde den røde tråd igennem de tolv afsnit, men man må som seer også arbejde for ikke at miste forbindelsen mellem plotlinjerne og det store persongalleri. Serien holder således ikke seeren i hånden imellem afsnittene forstået på den måde, at der ikke er en ”last time on…” i starten af hvert afsnit. En sådan feature er selvfølgelig ikke nødvendig i blue ray versionen, men kan være en hjælpende hånd, når serien vises på tv.

Titanic – Blood and Steel har som beskrevet ovenfor et stort persongalleri og mange mindre bi-historier, som kræver tid og tålmodighed at få på plads. Dette kan, når man kommer til midten af serien virker uoverskueligt og indviklet, men har man som seer tålmodigheden, finder man ud af, at seriens skabere formår at følge op på samtlige karakterer og deres individuelle historier. Dermed sidder man ikke tilbage, når rulleteksterne for sidste gang løber over skærmen, og spørger sig selv: ”Hvad skete der egentlig med ham eller hende?”.

Er man betaget af beretningen om RMS Titanic, men har fået nok af forskellige historier om den nat, skibet sank, så kan Titanic – Blood and Steel klart anbefales. Også selvom man ved, hvordan det hele ender.