En seriemorder huserer i Kina. En række gravide hustruer overfaldes, deres maver sprættes op og deres ufødte børn fjernes. Deres mænd findes enten dræbte eller forsvinder. Det er nærmest en selvfølge at der bag så umenneskelige handlinger gemmer sig en usympatisk, iskold, kalkulerende psykopat, men som titlen Revenge – a Love Story antyder, så er mordene en hævnaktion - en hævn, der tager udgangspunkt i dybfølt kærlighed.

Det ville være synd at afsløre alt for meget om selve handlingen i filmen, så læseren må nøjes med at få at vide at den kærlighedshistorie, der ligger til grund for drabene, som seeren får adgang til gennem det længere flashback der udgør størstedelen af filmens handling, er virkelig fin. Romancen er skildret så elegant, at selv om seeren følte dyb afsky ved morderens bestialske handlinger i starten, så er det lige så svært ikke at fatte voksende sympati for den vordende morder mod filmens slutning. Det kan godt være man på ingen måde synes at morderen er i sin gode ret til at slå ihjel, men man skal være meget kynisk, hvis man ikke godt kan se forstå ham.

I det hele taget er filmen en form for undersøgelse af de gråzoner der ligger imellem de poler som vi normalt bruger til at klassificere godt og ondt med. Magtmisbrug, moral og mord er alle de ingredienser der skal til for at få dramaet til at rulle og når så skuespillerne formår at gøre disse meget groteske scener så nærværende og realistiske som det er muligt, når man samtidig skal have i baghovedet at film fra Hong Kong også skal være kommercielle for at overleve, så kan man ikke andet end at blive betaget.

Da den ene af filmens hovedpersoner er nærmest stum, fortælles meget af filmens centrale kærlighedshistorie uden ret mange ord og det er meget vellykket gjort, for selv om man godt kan finde klicheerne uden at lede for længe og selv om mange vesterlandske tilskuere sikkert vil synes at niveauet af patos er for overvældende til tider, så er det faktisk meget afdæmpet i forhold til hvor udkrængende andre Hong Kong film kan være.

Det er en film der er flot fortalt og som, på trods af de mest ulækre og voldelige sekvenser, bliver fascinerende fordi man som tilskuer nærmest forceres til at ændre sin opfattelse af filmens centrale karakterer undervejs. Det er også en film, der efter Hong Kong standarder er meget eksplicit, både i forhold til sin skildring af sex og maltraktering af lig. Det virker som om de seneste års revitalisering af splatterfilmen også er nået frem til Hong Kong.

Revenge - a love story er, til trods for sin fokus på hævn, en fin lille film, der ikke nødvendigvis udelukkende skal ses som en film, hvis handling skal tages helt bogstaveligt, men derimod en film der kan læses allegorisk. Det er ingen hemmelighed at Kina i de sidste mange år - med rette - er blevet anklaget for brud på menneskerettighederne og det er heller ikke overraskende, at der i den tidligere kronkoloni altid har været filmfolk, med mod på at udfordre styret i Beijing. Ser man filmen i dette lys, bliver en film om en lille, forsagt mands kamp mod et system, der i bogstaveligste forstand udnytter både ham og hans store kærlighed en kritik af de overgreb som staten har påført individet. Det er en film, der kommer til at handle om respekt for mennesker, uanset hvad for en type de er.

Det er måske i kapellets ånd at anmelderen giver sig til at overanalysere og læse alle mulige kulturradikale strømninger ind i værker, der muligvis ikke fortjener det, men det kræver ikke den store embedseksamen for at se at der er andet på spil i Revenge - a love story end skildringen af en underkuet mands vendetta. Filmen er ikke skelsættende og hvis den ses bogstaveligt vil man sikkert ikke få den store oplevelse, ud over en ganske flot filmet thriller fra Hong Kong krydret med godt skuespil. Den vinder dog en hel del flere point, hvis man ser den som en metaforisk systemkritik, for så fungerer den pludselig på flere planer end det helt banale.