En af de uheldige bivirkninger ved at have set et utal af mock-documentaries, genren der benytter dokumentarfilmens formsprog til at fortælle sin fiktive historie med, er at man ofte, når man ser dokumentarfilm fristes til at tvivle på rigtigheden af det som man ser. Dette skete ved flere lejligheder under filmen Catfish, som er kerneeksemplet på at det ordsproget om, at virkeligheden ofte overgår fiktionen, synes at holde stik.

Filmen åbner, i trit med dens tema, med et Universal-logo som virker som om det er blevet lavet med et VGA grafikkort, som sættes i gang ved at en cursor kører hen over det. Filmens tematik er på denne måde præsenteret allerede før det første reelle billede vises, for det handler om den kommunikation, der foregår online og ikke mindst de mennesker, der færdes på nettet.

Filmen tager sit udgangspunkt i fotografen Yaniv, der har taget et billede af nogle dansere og billedet er blevet bragt i en landsdækkende avis. Han kontaktes i New York af den otteårige Abby fra Michigan, der har lavet et ganske flot maleri på basis af fotografiet. De starter en mailudveksling og Yaniv får øjnene op for Abbys åbenlyse talent. Det viser sig da også at Abby er en lokal celebritet, der i kraft af hendes talent har formået at skrabe nok penge sammen til at åbne sit eget galleri hvor hun sælger billeder for ganske anseelige beløb. Man fristes til at drage paralleller til My Child Could Paint That, men det er ikke Catfishs formål, for filmen tager flere ganske uventede drejninger undervejs.

Yaniv modtager løbende akvareller, pasteller og litografier fra pigen mens telefonkontakten med Abbys mor og ikke mindst søsteren Megan, som Yaniv, langsomt men sikkert, fascineres af, tiltager. Megans profil på Facebook en både attraktiv og kreativ ung kvinde, der danser og laver sin egen musik. Yaniv og Megans virtuelle samtaler på såvel nettet, via SMS og telefon bliver mere og mere intime og man fornemmer gennem teksterne og samtalerne, at det virtuelle venskab måske er ved at udvikle sig til mere end blot venskab.

Alt ændres dog da en af dokumentaristerne opdager at en af de sange som Megan har sendt til Yaniv ikke er hendes egen, men en der findes på nettet og som ifølge oplysningerne hér er skabt af en helt anden kunstner. Mistanken er vakt, for hvis Megan har løjet om dette, hvad har hun ellers løjet om? Denne nysgerrighed bliver drivkraften, der gør at Yaniv sammen med hans dokumentarfilmsvenner beslutter sig for at grave sig til bunds i sagen. Det skal vise sig at deres jagt bliver både overraskende og samtidig giver betragteren en del at tænke over, idet filmens rulletekster dukker op.

Catfish er en på mange måder en rigtigt rørende og interessant film. Det skal naturligvis ikke afsløres her hvordan det hele hænger sammen, for en af filmens styrker er, at man hele tiden er placeret i samme position som Yaniv og dennes venner. Det gør at filmen aldrig bliver kedelig og at man som seer også forsøger at finde ud af tingenes rette sammenhæng. Det er især i filmens sidste tredjedel at man begynder at tvivle på graden af dokumentarisme som præsenteres og det er også blevet diskuteret ivrigt i pressen om filmen skulle være iscenesat, noget som alle involverede benægter på tværs af medier.

Det mest utrolige ved Catfish er filmmagerens og især Yanivs evne til at holde hovedet koldt og aldrig blive fordømmende, eller vende nogle af de ting han er blevet udsat for til noget negativt. Det er en meget medmenneskelig, spændende, melankolsk film, der vil være fremragende at bruge i et forløb om internettet og identiteter i gymnasieskolen, hvad enten man underviser i mediefag, samfundsfag, engelsk eller dansk. Det er en film der uden tvivl vil være en øjenåbner for mange – unge som gamle - og en, der sagtens kan tåle at man ser den flere gange. Kort: en rigtigt fin, tankevækkende dokumentarfilm.

Som et post scriptum til den indledende diskussion om mock-documentaries sat overfor dokumentarfilm, kan det nævnes at filmmagerne, efter Catfish blev en succes, kom med ombord på Paranormal Activity 3, som medinstruktører. Fakta og fiktion. Fiktion og fakta. Hvem kan efterhånden se forskellen?