Hvis ikke man er bekendt med Banksy, er det ved at være tid til at komme op fra den sten, som man tilsyneladende har valgt at bosætte sig under. Han er den verdenskendte, stædigt anonyme enfant terrible for street art ”bevægelsen”, der på dansk benævnes gadekunst. En bevægelse, der kan siges at være en nymodernisering af den ældgamle graffiti-kunst, der på ligusterdansk benævnes hærværk. Hærværk, der er blevet anerkendt, og efterhånden kommercialiseret på lige fod med den ”normale” kunst.

Med Exit through the Gift Shop gør Banksy sit indtog i filmens verden, og det er lige præcis så spidsfindigt, street og forbandet gennemtænkt, som man forventer det fra hans side. Det er altså ikke for sjov, at filmen nærmest kun har fået gode anmeldelser, adskillige priser og en Oscar-nominering i dokumentarkategorien.

Filmen handler om vintage tøjsælgeren og dokumentarfilms-aspiranten Thierry Guetta, der sætter sig for at dokumentere street art-bevægelsen. Han har ingen erfaring med filmfaget, men til gengæld har han en freudiansk fetich for at filme alt omkring sig. Han bevæger sig bogstavelig talt aldrig uden sit kamera, hvilket selvfølgelig er til stor gene for de mennesker, han omgås. Helt overordnet er denne bakkenbart-elskende, accentprægede filmfanatiske franskmand noget af en sær snegl, der til tider ikke synes at kunne navigere i sit eget univers. Noget han lader til at være selvbevidst om, hvis man skal tro nedenstående citat. Et citat, der indkapsler hele Guetta-karakteren og hans excentriske, rationelle irrationalitet.

“I don't know how to play chess, but to me, life is like a game of chess.”

Han begynder at rejse verden rundt for at dokumentere forskellige gadekunstnere verden over. Guetta danner sig et netværk i denne subkultur, og møder og filmer en bred vifte af gadekunstnere. Man kan dog ikke sige street art uden at sige Banksy, så Guetta forsøger selvfølgelig at komme i kontakt med ham. Det lykkedes endelig, og Guetta filmer Banksys kunstneriske narrestreger i bl.a. Disneyland. Banksy beder Guetta klippe en film ud af al råmaterialet. Det er dog ingen succes, fordi Guetta er åbenlyst talentløs til alt andet end at holde kameraet. Banksy får imidlertidig adgang til alle Guettas optagelser og vender kameraet og opmærksomheden mod Guetta selv. Han går i gang med selv at iscenesætte denne såkaldte street art dokumentar. Alt i mens forsøger Guetta på Banksys opfordring sig som kunstner, hvor han går under det meget opfindsomme pseudonym Mr. Brainwash.

Det er i grove træk, hvad filmen handler om, men det er jo som bekendt ikke altid det samme, som hvad filmen fortæller os. Specielt med Exit through the Gift Shop har diverse tolkninger og konspirationer fløjet højt. Det hænger nok sammen med, at hele pointen med Exit through the Gift Shop (og street art) er, at verden ikke nødvendigvis behøver være en fastlagt konstruktion. Det, Banksy gør i sin kunst, er at prikke os lidt i siden og tvinge os til at overveje verden anderledes. Dette greb får han påført sin første film med næsten poetisk retfærdighed, når han får konspirerende hoveder til at dissekere en graffiti-dokumentar som den hellige gral for hans identitet. Samtidig er Thierry Guettas opførsel så mærkelig, at man konstant må stille sig selv spørgsmål om hans validitet som reelt menneske kontra opdigtet figur. Filmen er dog ikke bare ren gæt og grimasser, og hvis man lægger identitetskæppen fra sig lidt, har filmen en masse fornuftige ting at sige om forholdet mellem kultur og kunst.

Et af de tematiske omdrejningspunkter i filmen er den eksploderende kommercialisering af gadekunsten. Som Banksy også påpeger, så var det aldrig meningen at hans kunst skulle købes og sælges på auktioner. Det er også en kende paradoksalt, at man afskyer graffitien på gadeplan, mens den efter en smule hype og anerkendelse pludselig sælges for millioner på diverse auktioner. Vi har altså en eller anden idé om, at god kunst skal gå for mange penge. Kunstnerens succes måles med en vægt, for at se hvor meget guld, han bringer hjem. Det er den mentalitet, som Banksy forsøger at sætte i søgelyset. Mr. Brainwash er essensen af kommercialiseret, meningsløst pop art, der lever højt på street art-bølgen. Han stjæler alle sine kunstneriske tilgange, motiver og teknikker fra de bedste og får andre kunstnere til at føre dem ud i livet for en dagsløn. På den måde bliver han et udtryk for en kunst, hvis eneste eksistensgrundlag er branding, hype og kommerciel værdi. Mr. Brainwash er direktøren for en kapitalistisk kunst-industri. Ikke noget, der går godt i spænd med de idealer, som Banksy arbejder ud fra.

Exit through the Gjft Shop er enhver Banksy fanboys våde drøm, og man får for første gang et indblik i den mystiske mandsperson og hans arbejdsmetoder. Samtidig får man en fantastisk gennemtænkt film, der har adskillige fortælleplaner, som alle fortæller sin del af denne flerlagede film. Det er en film, der på sær vis personificerer og definerer hvad street art egentlig er - uden nogensinde at sige det. Street art er efterhånden blevet en masse ting, men det er i hvert fald ikke noget, du finder et sted, hvor der er udgang gennem souvenirshoppen.