- overrakt ham i Odense den 30. oktober 2022.

Den norske, meget læste og belæste forfatter Karl Ove Knausgård ankom til Odense Bibliotek, som dannede rammen for første trædesten på en dag med mange.

Her viste han sig at være ganske veloplagt i en samtale med to lektorer fra Syddansk Universitet, Adam Paulsen og Jon Helt Haarder.

Jeg bredte papiret ud og gjorde klar til at tage noter, og det, der står øverst og endda indrammet i en cirkel, som således må synes, at jeg skal huske det frem for andet, er: nærvær.

Den overskrift, det siden skulle blive til, idet det var noget, Karl Ove Knausgård gentagne gange vendte tilbage til denne dag.

Det at man som forfatter investerer sig selv og indlever sig, skaber et nærvær, som så rammer læseren, og man har en forbindelse, den fine fortrolighed og autenticitet - en evne, han mestrer, hvilket det seks binds store værk Min kamp vidner om. Disse ca. 3500 siders skrift om liv, eksistens og det at være menneske har så mange læsere verden over (hans bøger er oversat til mere end 50 sprog) ladet sig omslutte af.

Og, slog Karl Ove Knausgård fast, hans serie her er grundlæggende anderledes end den, vi forbinder Adolf Hitler med.

Min kamp, Knausgårds, er en enkelt mands kamp med at komme overens med livet, forsøget på at leve det, gribe det, begribe det og nyde det. Den er et eksperiment kapslet ind i den skrivendes tid, øjeblik for øjeblik med udblik til de større historiske vingesus.

Karl Ove Knausgård er vendt tilbage til litteraturen og forfattergerningen igen efter i bind seks af Min kamp at have proklameret, at han var færdig som forfatter - udmattet og udtjent.

Netop som Karl Ove Knausgård læste op af Ulvene fra Evighedens Skov, som er den seneste bog fra hans hånd, vi på dansk har fået, udkommer Det tredje riket, bind tre i serien, til gode anmeldelser i Norge.

Jeg finder det sikkert, at Karl Ove Knausgårds danske oversætter, Sara Koch, er i fuld sving med fordanskningen.

Fremmødet på Odense Bibliotek var flot. Hundredvis af mennesker kunne tage Morgenstjernen med sig hjem til læsning i tog og lænestol. En gestus, der nok skal sikre manden med de mange læsere endnu flere, finder jeg.

Derpå gled kortegen videre frem mod H.C. Andersens Hus, hvor mindepladen skulle træde frem for beskuernes øjne, og således blev det tydeligt, at Karl Ove Knausgård er kommet i fint selskab. Andre prisvindere tæller Salman Rushdie, J.K. Rowling, Isabel Allende, Paulo Coelho, Haruki Murakami, Dame A.S. Byatt.

Der var derpå linet op til stor fest på Odense Rådhus, hvor borgmesteren, Peter Rahbæk Juel iklædt borgmesterkæde tog imod, flankeret af udklædt mandskab, der hver især lod figurer fra H.C. Andersens eventyr materialisere sig.

Ellen Hillingsø gjorde det fortrinligt som konferencier, lod det ene indslag efter det andet sprede vingerne ud og flyve sikkert frem i salen, der talte optrædener af Odense Jazz Orchestra, Claus Hempler og Danmarks Radio Pigekor. Særligt Claus Hempler fik foden godt ind under publikum med sin elegante og selvsikre fremtoning, hvor sangen Op kantede sig helt ind til dagens prismodtager, idet en linje i sangen lyder: “Jeg gider ikke være fordybet i min kamp, hverken min egen eller seks bind af Karl Ove Knausgårds.”

Et sjovt indfald.

Karl Ove Knausgårds takketale kom efter Anne-Marie Mais motivering, og det, jeg tager med mig derfra, er, at Søren Kirkegård og H.C. Andersen som to decideret direkte antagonister er forfattere, der har betydning for Karl Ove Knausgård.

Interessant.

Tak herfra.

Forrige anmeldelse
« Stille verdener «

Næste anmeldelse
» Anna Syberg: Øjeblikkets Skøn... »

Flere udstillingsanmeldelser...