Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

De Nye Avengers: Hemmeligheder og løgne / G*Floy Studio / 124 sider
Tekst: Brian Michael Bendis, ill: David Finch, Frank Cho & Rick Mays
Anmeldt 19/7 2012, 21:40 af Torben Rølmer Bille

En blandet landhandel


En blandet landhandel

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Serien om De nye Avengers, der kom så fint fra start med Udbrud og Sentry fortsætter i Hemmeligheder og løgne, som er en bog sammensat af hhv. New Avengers vol. 11-15 samt Giant Size Spider Woman #1, hvilket hér giver ganske fin mening. Det gør det, fordi fortællingen i sidstnævnte udgivelse tilføjer en ganske fin baggrundshistorie til den hovedhistorie, der har udviklet sig siden Udbrud.

Kort fortalt, og uden at afsløre for meget, så plages det nydannede Avengers-hold stadig af opstartsproblemer, Captain America forsøger stadig - uden held - at rekruttere Matt Murdock mens Madame Hydra er i Japan for at forsøge at samle Hydra og ”Hånden”, der er lige så splittet som vore helte. Planen er at indsætte Silver Samurai, der var en af de forbrydere som undslap i Udbrud som den ubetingede leder for de skumle ninjaer, men det vil de nye Avengers naturligvis forsøge at forpurre.

Under Avengers’ kamp med hobevis af ninjaer tages Madame Hydra til fange, men takket være et af medlemmerne på superhelteholdet, lykkes det hende at undslippe efterfølgende. Hvorfor hun får hjælp og hvad der ligger bag forræderens handlinger, uddybes som nævnt overfor til sidst i bogen. Selv om det er ganske grundigt, at læseren også får denne baggrundshistorie fortalt, kan man også godt være lidt kritisk over dette.

For det første, sker der noget med tegningernes kvalitet, idet David Finchs gennemførte, detaljerede streg byttes ud med Frank Cho og Rick Mays. Det er nemlig meget nemt, selv for læsere der ikke er rutinerede tegneseriefans, at se stilbruddet når man når hen mod slutningen og selv om baggrundshistorien er ganske godt skrevet forekommer illustrationerne utroligt naive og slet ikke at leve op til Marvel standarder. Dette er en skam.

En skam er det også at den baggrundshistorie der fortælles får karakter af decideret sæbeopera. Det er et velkendt fænomen (især hvis man er fast X-Men fan), at nogle af de bifortællinger, der forgrener sig væk fra hovedhistorien, ender med at have karakterer virke som decideret fyldstof, selv om man godt kan formode at der sikkert findes superhelteserielæsere, der nyder disse baggrundsfortællinger lige så meget som det ene drabelige opgør efter det det andet. Undertegnede hører dog primært til den type læser, der foretrækker at følge med i hovedfortællingen og ikke mindst at se superhelte, der konstant må kæmpe for deres og andres liv.

Dommen over Hemmeligheder og løgne bliver derfor, at udgivelsen er den mest ujævne af de tre De Nye Avengers titler til dato. Ikke desto mindre er det underholdende læsning, men for at følge med skal man altså anskaffe sig de to foregående titler i serien og i det hele taget være forholdsvis godt hjemme i Marvel-universet. Til gengæld lever bogens første halvdel op til de foregående, i både tempo og tegnestil – så det er en nødvendig udgivelse at anskaffe sig, hvis man fortsat vil følge med, for det som sker i Japan, har med stor sikkerhed ganske stor betydning for seriens videre udvikling. Det skal i al fald blive spændende at se om ikke der kan komme lidt mere gang i sagerne – når vi når til Kollektivet.

Forrige anmeldelse
« Dokument – tegneserier i virk... «
Næste anmeldelse
» Neandertal »