Det er med Wullfmorgenthalers udgivelse Udsøgt Crap, som med en stor pose blandet slik: man dykker glad ned i posen og får fat i et eller andet, men det man hiver op er ikke altid lige det man helst vil have. Enkelte ting smager skønt, andre er jævnt kedelige – men det er jo alt sammen slik, så det kan kun være bedre end broccoli.

Helhedsindtrykket af Udsøgt Crap er at bogen er en vaskeægte toiletbog. Det er ikke kun på grund af titlen, men i sagens natur, fordi det er den slags bøger, som aldrig bliver helt fine nok til at have liggende på sofabordet når der kommer gæster. Til gengæld pryder denne type bøger ofte folks lokummer. Bøger man skimmer mens man besørger.

Udsøgt Crap er et udvalg af de mange siders tekst og tegninger, som det særdeles produktive makkerpar har kreeret til gratisavisen Urbans bagside gennem det sidste års tid, og emnerne spænder derfor bredt. Der er hitlister, horoskoper (ved astrologen Bente), Prinsesse Marys brevkasse, filmomtaler, Rocker Ronnis tips og meget, meget mere. I vant stil er mange af sagerne både mærkelige, grænseoverskridende og faktisk ganske morsomme.

Sagen er dog den, at i modsætning til de daglige avisstriber vi kender fra Wullfmorgenthalers hånd er hér mere tekst og mindre fokus på Morgenthalers tegninger. Dette forhold gør så, at stilen bliver en lidt anden end den man er vant til. Nogle vil sikkert finde det ganske forfriskende, mens andre måske vil savne den enkelthed, der ligger i stribeformatet.

For nu at give et konkret eksempel fra teksten, så er her et uddrag fra Prinsesse Marys brevkasse, hvor hun giver svar til en vis Kurt, der har fået store problemer med svamp over hele kroppen:

Kære Kurt

ADDDD! Det lyder megaklamt, Jeg er bare så taknemmelig for, at jeg ikke er gift med et monster som dig. Den eneste kvinde som måske giver et håndjob til sådan en som dig, er min svigerinde, den kinky superskank, prinsesse Marie. Kurt, jeg er simpelthen for hot og lækker til at forsøge at hjælpe dig. Sorry. Skriv til Marie. Hun springer på hvem som helst. Marie er en cheap whore.

Love Mary. (s.59)

Så er stilen lige som lagt. Hvis man ikke er til den form for spas og satire, så er Udsøgt Crap bestemt ikke en bog, der falder i ens smag. Selv for fans af Wulfmorgenthaler er der, som antydet i min slikmetafor i starten, indimellem ting, som synes at falde lidt igennem og aldrig blive helt lige så sjove og provokerende, som man regner med.

Dertil kommer, at enkelte af teksterne har en begrænset levetid, idet deres aktualitetsværdi kan forventes at falde eksponentielt i trit med tidens gang. Enkelte vitser og spydigheder holder derfor næppe om fem-ti år, når ingen længere kan huske hvem Mascha Vang eller Sidney Lee var.

Til gengæld så er bogen i skrivende stund sjov at bladre rundt i og den er naturligvis et must for alle de, der ikke kan få nok af Wullfmorgenthalers mange udknaldede indfald. Det er ikke stor kunst, det er heller ikke spids samfundssatire, det er ikke engang Wullfmorgenthaler når de er allerbedst, men det er til gengæld stadigvæk tusind gange sjovere end mange andre såkaldte ”morsomme” bøger, som er blevet samlet i et hjørne hos ens lokale boghandler.