Scott Pilgrim – Mod verden / Aben maler / sider
Tekst: Bryan Lee O’Malley, ill: Bryan Lee O’Malley
Anmeldt 7/2 2010, 21:54 af Torben Rølmer Bille
Ungdommen nu til dags..
Ungdommen nu til dags..
« TilbageDet andet bind (af i alt 6) om den musikalske teenager Scott Pilgrims liv tager umiddelbart tråden op hvor første bind sluttede. Den indledes med et længere flashback til Scotts første dag i high school, hvor han naturligvis kom i vanskeligheder med skolens bøller. Da han forslået sidder og venter ved inspektørens kontor til den kommende skideballe, møder han Lisa, som er med til at danne Scotts første band der får det meget SEGA-inspirerede navn ”Sonic & Knuckles”.
I bandet spiller pigen Kim trommer og det skal vise sig at hun kommer til at indtage en ikke uvæsentlig rolle i unge Scotts liv. Hun bliver nemlig hans første rigtige kæreste. Dette sker efter den onde Simon fra den rivaliserende skole kidnapper hende. Efter en kamp mellem Simon og Scott - der allermest ligner slutscenen fra den koreanske action-ungdomsfilm Volcano High - redder Scott naturligvis pigebarnet og de bliver straks kærester indtil hendes forældre flytter hende til Toronto – og ud af Scotts liv.
Vi transporteres hurtigt tilbage til Scotts nuværende kvababbelser med hans lidt for unge kæreste – Knives Chau - som han, i starten af anden del, stadigvæk ikke har dumpet til fordel for hans nye flamme – den enigmatiske Ramona. Chau sendes dog hurtigt ud i kulden, men der stopper problemerne ikke, for dels kommer Ramonas gamle high school kæreste Lucas Lee ind i billedet (han er sej, flot, god til at skate og har startet en karriere i Hollywood) og dels dukker Kim pludselig op i Scotts liv igen på den mest spektakulære måde. Det er som før ikke særligt nemt at være Scott Pilgrim, endsige de folk han omgås, for selv om Scott hverken drikker, ryger eller tager stoffer, så giver den svære kærlighed ham rigeligt at se til.
Det er ikke fordi det andet bind i serien adskiller sig væsentligt fra det første, hvad angår både stil og handling. Der er nok populærkulturelle referencer og fraseringer af sange til at holde nørderne beskæftiget og så er dialogen både vittig og kæk i sådan en grad, at det er en sand fornøjelse at læse. Det gør desværre også, at man nærmest pløjer sig igennem bogen og så sidder tilbage med følelsen af at man godt snart kunne tænke sig næste afsnit, især oven på den cliffhanger, som serveres på de sidste sider.
Selv om at nærværende anmelder muligvis skal være påpasselig med at komme med følgende postulat (især sit køn og alder taget i betragtning) så udmærker Scott Pilgrim sig ved at være en serie som både teen drenge og piger kan få glæde af. Selv om seriens handling er centreret omkring at få forhold til at fungere, uden man samtidig mister sig selv og ens dømmekraft undervejs, så er der også tilpas meget overdreven action og rigelige mængder bevidst ironisk distance til, at det bliver underholdende for alle i målgruppen.
I det sammenspil, der optræder mellem hverdagens begivenheder og de scener hvor karaktererne pludselig synes at besidde superkræfter eller imponerende martial-arts egenskaber, sker der noget forunderligt, for her benytter serien eksplicit generiske træk og metafiktionelle kneb fra andre tegneserier. På den måde synes Scott Pilgrim at pege eksplicit på det medie, der benyttes til at skabe fortællingen med. Det ville i den forbindelse være meget svært, nærmest umuligt, at forestille sig en tv-serie eller film baseret på tegneserien, for i dette tilfælde ville de excessive scener - efter alt at dømme – stå i alt for stor kontrast til selve fortællingen. I tegneseriens univers er denne overgang langt mere naturlig og man oplever det ikke som et brud på formen at eksempelvis Ramona og Knives pludselig udkæmper en duel på liv og død med knive og rundstokke, efter at have stødt tilfældigt ind i hinanden på det lokale bibliotek.
Anden del om Scott Pilgrim holder altså helt sikkert niveauet og er dermed stadigvæk lige så interessant med hensyn til handling, sprød dialog og fine tegnestil, som man kunne opleve i første bind. Derfor er serien også et enestående tegnet alternativ til den massive mængde af mere eller mindre ligegyldige ungdomsserier der plager tv og som på mange måder synes desperat at forsøge finde en formel, der er lige så vedkommende og spændende, som det i tegnet form leveres hér.