Som det er blevet nævnt i dette forum før, så skal fans af de rumrejsende eventyrere Linda og Valentin ikke regne med at der kommer fere tegneserier med disse. Det virker dog som om, at d’herrer Mézières (tegner) og Christin (forfatter) alligevel har lidt svært ved at lade deres figurer hvile helt i fred. Sidste år kom således en ganske flot udgivelse, der til trods for sin charme, mest af alt skal opfattes som en slags supplement til tegneserierne, der primært er tiltænkt hardcore fans.

Folk og fæ i himmelrummet – Linda og Valentins galaktiske leksikon er, som titlen antyder, en slags opslagsværk over både de steder og ikke mindst de væsener, som optræder i den lange serie tegneseriealbums. Det er altså ikke et opslagsværk, der går i dybden med den teknologi der optræder i serien, men i stedet fokuseres der på forskellige dyr, racer og verdener, for til sidst at dykke ned i hvad der, ifølge mytologien i tegneserierne, egentlig er sket med planeten Jorden.

Disse encyklopædiske opslag, hvor Pierre Christins ofte meget muntre og humørfyldte tekst ledsager Jean-Claude Méziérs fine, fantasifulde og sirlige tegninger af det, der beskrives, krydres af korte tegneserieforløb, hvor de væsener man netop har fået beskrevet optræder sammen med vore velkendte helte. Dette er ikke konsekvent, for skulle der være en tre-fire sider for hver beskrevet væsen, ville udgivelsen være vokset enorm, i stedet for de firs sider som den strækker sig over.

De, der kender serien indgående, ved allerede, at Linda og Valentins univers er kendetegnet ved at være både utroligt opfindsomt, gennemarbejdet og fantastisk – faktisk er det langt fra svært at se hvor George Lucas har hentet sin inspiration til Star Wars fra. Selv om Folk og fæ i himmelrummet er en bog som er blevet skabt retrospektivt, så virker denne beskrivelse af den fantastiske verden som Christin & Méziérs leverer utrolig gennemarbejdet. For selv om det måske ikke er startet som et helstøbt univers tilbage i sluttresserne, har det grangiveligt udviklet sig til et.

Udgivelsen er dog en der mest af alt vil appellere til hardcore Linda & Valentin-fans, da den sikkert vil virke meget forvirrende på de læsere, der aldrig før har stiftet bekendtskab med serien. Det kan også diskuteres om førnævnte hardcore tilhængere vitterligt har brug for denne bog, ud over for at få tilfredsstillet deres samlermani, for selv om tegningerne er lækre og teksten informativ og underholdende, så er det ikke en udgivelse der ekspanderer, det i forvejen ganske komplekse univers, enormt.

Dette siges naturligvis med fare for at lyde som en gnavpotveksler fra Bluxt, for selv om Folk og fæ i himmelrummet mest af alt er et supplement til Linda og Valentins univers, så er det et både meget flot og muntert et af slagsen. Især de mere tekniske tegninger af eksempelvis Shingouzers snabler, eller Glapumteres udvikling fra æg til voksen kan man bruge megen tid på at nærstudere, foruden de mange flotte akvareller, splash-sider og naturligvis de korte, fragmenterede fortællinger der, som nævnt, optræder mellem kapitlerne.

Folk og fæ i himmelrummet kan bedst sammenlignes med en meganørdet ”coffee-table”-bog, idet det ville være en udgivelse man nemt kan tage fat og bladre rundt i, læse lidt hist eller her eller snuppe sig en kort stribe, mens man venter på at stempelkaffen bliver klar. Den kan også sagtens læses fra ende til anden med stor fornøjelse, men det er næppe et reelt opslagsværk, hvor man kan finde information om alt, er er blevet præsenteret i tegneserierne om Linda og Valentin.