Den danske børnebogsforfatter og illustrator Jan Mogensen er kendt i de fleste hjem med børn. Er han det ikke, bør der gøres noget ved det. I starten af 80’erne opdagede han, at børnebogsmarkedet var præget af en krads børnerealisme, som skulle udfordres af det skæve og alternative. Første forsøg på dette blev bøgerne om Bamse, der kommer ud for meget spændende, fordi børnene Jens og Marie er så glemsomme. Nu er to af Bamsebøgerne Bamse og den kinesiske prinsesse (1981) og Bamse bliver glemt (1983) blevet genudgivet. I første udgave hed sidstnævnte Bamses ven.

Det mest bemærkelsesværdige ved Mogensens Bamse-bøger er den lette måde, som det magiske får plads på. Fortællinger er fortalt i en bamses synsvinkel, hvilket principielt er meget sundt for børnene. Men det giver nogle fine friheder til at vriste sig fri af børnenes almindelige hverdag og begive sig ind i en alternativ virkelighed, som den ser ud for den nu levende Bamse. De let naivistiske akvarelillustrationer understreger denne lette virkelighedsfordrejning, der minder om magisk realisme, fordi det hele virker så naturligt. Og derfor virker det.

Bamse og den kinesiske prinsesse er en slags sinologisk og orientalistisk fortælling om Bamse, der ved et uheld falder i vandet i en park, hvor han i en pagode møder den søde og velkommende prinsesse. Handlingen udspringer af, at Jens indleder en fortælling om en kinesisk drage, men da Bamse bliver bange og falder i vandet starter hans eget lille eventyr om en drage. Bamse bliver glemt er en historie om Bamse, der bliver glemt i et tog. Eventyret udspiller sig bag kulisserne på et hittegodskontor. Første fortælling har en tråd i virkelighedens Frederiksbergs have, der på den måde tager udgangspunkt i noget kendt og gør det eventyrligt.

Bøgerne skulle være personligt motiverede hos Jan Mogensen selv, der – da han selv fik børn – manglede noget at læse for dem, der skilte sig ud fra den stil, som senere er blevet kaldt ’skråt nedad’. Didaktiske fortællinger for børn, der skulle gøre dem til gode, oplyste borgere. Idéen med Mogensens henvendelsesform er, at de såmænd også bliver gode borgere af en magisk, eventyrlig virkelighedsforståelse. En udvidelse af verden, der motiverer til moden alsidighed og forskellighed blandt mennesker. Modsætning til den oplyste realismes bagside.

Mogensen er selv en interkulturel forfatter, der ikke kun er oversat til mange sprog verden rundt. Han har selv i flere år levet i USA, hvorfra han har fastholdt interessen i danske klassikere af forskellig art. Han har ud over sine egne fantastiske bøger også illustreret et væld af danske velkendte bøger. Blandt de vigtigste i forfatterskabet ud over Bamse er nok de mange Åh Abe-bøger og Pixi-alfabetet. For sit arbejde fik han allerede få år efter sin debut Kulturministeriets illustratørpris. Siden har han været et særdeles aktiv forfatter. Og med disse Bamse-bøger genudgivet vil flere børn igen glædes.