Der hersker i familien Bille ingen tvivl om at Dav Pilkeys bogserie om Hundemand er et kæmpehit. Den er blevet læst med stor begejstring af såvel ungerne da de var små og af deres forældre. Fortællingen om ulykken der gjorde at betjenten og dennes hund blev transformeret til verdens måske sejeste, mest børnevenlige ordenshåndhæver har været garant for mange hjertelige grin og gentagne læsninger af de gakkede historier på både dansk og engelsk gennem årene.

Nu er det allerførste videospil med Hundemand landet og vi på Kapellet har været så heldige at være blandt de første til at modtage det. Det kan allerede nu afsløres, at det ikke er et spil der just sprænger rammerne for nytænkning af spilgenren, for der er tale om et helt traditionelt platformspil, a la de første i Mario-serien, bortset fra at du skal indsamler kødben i stedet for guldmønter.

Supervennerne samles
Det er dog ikke den eneste forskel. Først og fremmest, er spillet ingenlunde så vanskeligt at mestre som dem med Nintendos berømte blikkenslager i hovedrollen. Det er nok primært fordi fans af Hundemand er lidt yngre. Kort sagt skal det jo være et spil som selv de yngste familiemedlemmer skal synes er sjovt og som de samtidig kan klare.

For det andet, får du i løbet af det første niveau pludselig mulighed for ikke kun at spille som Hundemand, men også som de to af de andre figurer i den trio der i bøgerne kaldes Supervennerne: katten Lille Pjevs og en stor kugleformet robot. Du skifter konstant mellem hver af disse ved et simpelt knaptryk og det bliver nødvendigt, for de besidder hver især særlige egenskaber som du skal bruge for at gennemføre de enkelte banerne.

Eksempelvis får Hundemand efter en håndfuld baner evnen til at grave sig gennem jorden, så han kan lave tunneller, der skal bruges for komme videre. Lille Pjevs er i sagens natur lille og kan derfor passere de steder på banen hvor de andre, større helte ikke kan. Robotten er til gengæld i stand til at hoppe lidt højere end de andre og flytte tunge sager der selvfølgelig blokerer Supervennernes vej fremad.

Nye evner og hemmelige baner
Selve spillet er helt traditionelt inddelt i fem overordnede, tematiserede niveauer, der hver byder på mellem otte og ti baner. Før du starter på et nyt niveau får du serveret en lille animeret sekvens, der sætter en slags fortællermæssig ramme omkring det aktuelle niveau. Hovedhistorien handler om at en ondskabsfuld superskurk har stjålet nøglen til byen og den skal Hundemand selvfølgelig have fat i igen.


Idet du kommer længere frem i spillet får du også muligheden for at indsamle nogle møtrikker, og når du har en god håndfuld af disse, bliver de forvandlet til en ny gadget, som en af de tre spilbare figurer får udleveret og som kan hjælpe dem på deres videre færd. Hvad disse evner består i, vil Kapellet selvsagt ikke afsløre. Det kan da godt afsløres at du indimellem må gå et par baner tilbage, for at benytte din nyerhvervede dims til at nå de mystiske, sorte teleporterings-døre, som du ellers ikke er i stand til at komme i nærheden af ellers. Bruger du denne dør, er det muligt at spille den noget sværere bonusbane der gemmer sig bag døren.

Vanen tro konfronteres du også med en boss, som dukker op på den sidste bane på hvert niveau. Forvent endelig ikke bosskampe som i Elden Ring, for ganske som på de ordinære baner, er bosskampene enkle og hurtigt gennemført. Du løber som hos Mario aldrig tør for liv, men kan blot starte banen forfra, hvis du mister alle dine tre hjerter.

Kort men godt
Hvis du, ganske som Kapellets anmelder, betragter dig som rimelig ferm til platformspil, så er Dog Man – Mission Impawsabble ikke just det mest udfordrende spil du kan kaste dig over. Alt efter hvor rutineret en platformhaj du er, så kan du gennemføre spillet på ca. 6 timer. Vil du dog sørge for at komme ud i alle krogene, låse op for alle ekstra-bonusbaner og indsamle alle de små haletudser, der gør at du kan låse op for det som i spillet kaldes ”cool stuff” (det begreb dækker over en række muntre illustrationer – red.) så kan det du måske godt lægge et par halve timer oveni.

Grafikken og animationen er forholdsvis enkel og kender du figurerne, er det intet problem at genkende disse fra bøgerne. Anmelder spillede både på Switch´en på farten og på tv hjemme. Det sidste kan klart anbefales, da figurerne og banerne bliver lidt for små, hvis du vælger den portable løsning. Musikken er funky og passer glimrende til universet og effektlydene fungerer også godt.


Samtidig er meget af humoren fra bøgerne intakt, men et minus for især meget yngre spillere er at det ikke er muligt at vælge dansk som sprog. Det er til gengæld et plus at spillet det ikke kun er et platformspil, men at du indimellem også bliver sat overfor fysiske puzzles, der skal løses. Det bliver aldrig vanskeligt at regne ud, men du skal indimellem være kreativ med Supervennernes evner, for at komme i mål.

Selv om spillet er ganske kort, så er det heller ikke et af dem, der koster en herregård, men i anmelders optik kunne prisen godt være endnu lavere, når nu det ikke er længere. Når det er sagt er dette en fin lille gave til de børn eller barnlige sjæle som man har lyst til at give et sjovt og ikke alt for udfordrende spil.

I skrivende stund udbyder Nintendos webshop en demoversion af spillet som du kan downloade og prøve, så hvis du efter at have læst disse ord er i tvivl om hvorvidt Dog Man – Mission Impawsabble er noget for dig, så er demoen en nem måde at få svar på. Anmelder var i al fald ganske fint underholdt, i de håndfuld timer oplevelsen varede.