Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed

Stellar Blade / Playstation 5
Shift Up / Sony
Anmeldt 18/7 2024, 08:12 af Torben Rølmer Bille

Fremragende sci-fi action


Fremragende sci-fi action

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Som anmelder er man indimellem virkelig heldig idet man fra tid til anden modtager ting, som man ikke troede var noget man ellers havde lyst til at bruge sin tid på. Dette var i al fald tilfældet med Playstation 5-spillet Stellar Blade, som der helt uventet dukkede en anmelderkode op til i Kapellets indbakke. Nærværende skribent har godt nok altid været vild med actionspil, men har mange gange styret uden om action- og kampsportsspil fra Asien, da de ofte forekommer meget generiske og ens.

Af samme grund blev spillet godt nok installeret, men med tanke på, at det nok næppe blev spillet igennem lige med det samme. Redaktørens fordomme blev dog hurtigt bragt til skamme, for i skrivende stund er der blevet brugt næsten 40 timer på at rende rundt med avataren EVE, i et desperat forsøg på at redde de sidste rester af menneskeheden, i en fjern, dystopisk fremtidsversion af jorden.

Spillets kvindelige hovedperson er en del af en eliteenhed af kamptropper, der er blevet skabt for at nedkæmpe de såkaldte Naytibaer - en slags ondskabsfulde, mutantvæsener der har overtaget store dele af vores klode, mens menneskerne, der nu primært er en slags levende maskiner, forsøger at overleve i isolerede enklaver.

Stramt tøj og masser af action
Kald blot anmelder en gammel gris, men EVE helt sikkert er blevet designet som ren øjeguf for pubertære drenge. Ikke alene er hun en meget smuk kvinde men stort set alle de forskellige skins ( altså det ”tøj” som man kan vælge til sin avatar – red.) du kan vælge er enten enormt kropssnært eller dækker så tilpas lidt af vores heltinde, at hun nærest lige så godt kunne rende nøgen rundt.

At sex på den måde hjælper et spil med at blive populære er dog ingen nyhed, for det ar været en tendens siden spil som Sam Fox Strip-poker og Tomb Raider. En rigtig fed detalje som spildesignerne (som ved jo at der er mange spillere, som vil bruge tid på at nærstudere deres lækre virtuelle heltinde) har indkorporeret i koden er, at hvis du får dit kamera til at betragte EVE forfra og undlader at benytte din controller i et stykke tid, så vil hun forsøge at få direkte øjenkontakt med dig ved at kigge direkte ind i ´kameraet´. Du kigger måske på hende, men hun glor tilbage. Muligvis en lille detalje, men i det hele taget er der kælet meget for detaljerne i dette spil, der synes at hæve det over mange andre lignende titler.


Hvis du er inaktiv et stykke tid, så vær sikker på at EVE forsøger at få "øjenkontakt" med dig.

Spillet starter med at tilbyde spilleren et enkelt større område som kan udforskes. Det første område er en forfalden, regnfuld storby som du skal navigere rundt i uden et kort til at hjælpe dig. Det er et tredjepersons spil, hvilket betyder at du ofte ser EVE fra ryggen, mens hun bevæger sig gennem de imponerende flotte områder.

Selv om du hurtigt bliver kastet ind i den ene drabelige kamp efter den næste, så er det også indimellem svært ikke blot at stoppe op, nyde grafikken og styre dit kamera rundt om din smækre heltinde. Grafikken er nemlig spektakulær flot – og her tales altså ikke kun om de pixels som EVE består af, men helt overordnet. Der er stort set ingen grafikfejl undervejs, landskaberne er usandsynlig detaljerede og selv om du har set flot grafik på din PS5 tidligere, så kan Stellar Blade ret nemt konkurrere med de allerflotteste spil du førhen har oplevet.

Kampene foregår, som titlen også antyder, primært som nærkampe med en slags futuristiske sværd som EVE benytter i mange forskellige kombinationer, til at flænse, hugge, stikke og skære sine modstandere over med. Anmelder måtte dog hurtigt indse, at spillet ville være for vanskeligt at gennemføre på ´normal´ sværhedsgrad, så for ikke at skulle bruge mere end dobbelt så lang tid på det, blev sværhedsgraden hurtig sat ned. Det skulle vise sig at være en glimrende idé, for mellem de mere almindelige modstandere, så dukker der selvsagt også en række boss-monstre op. Disse monstre er måske ikke er helt lige så vanskelige at nakke, som dem man skal bekæmpe i souls-spil som Elden Ring eller Blodborne, men det er knageme ret tæt på. Heldigvis er disse skumle bæster noget mere medgørlige når man vælger at spille i ´story-mode´.

Klassisk progression tilsat laber pop
I trit med at du kæmper dig gennem den første bane og når frem til de næste områder, så får du helt traditionelt også mulighed for at udvikle både EVEs evner, våben og som tidligere nævnt også hendes slutty garderobe. (OK, man kan også vælge mere tækkeligt tøj, men hvem gør dog det? - red.)

Ud over at kæmpe, så er spillet også et der lægger vægt på at gå på opdagelse i banerne. Der er en række fysiske og logiske gåder som du bliver nødt til at løse undervejs, for at komme videre. Herudover kan du møde en række figurer der giver dig sidemissioner, du kan lede efter værdifulde artefakter som du kan benytte til at gøre EVE sejere med eller du kan også blot vælge at nyde omgivelserne i al deres herlighed.


Denne ødemark er en af de første ret så store baner, som du skal udforske. Her finder du både venner men især en hel del fjender.

Såvel hovedhistorien som mange af de sidemissioner du bliver sendt på er nogle, der minder om dem man kan finde i andre, lignende spil. Dertil kommer at meget af dialogen og handlingsforløbet også er noget man har set et utal af gange før, især hvis man er fan af manga, animé og asiatiske genrefortællinger. Det gør dog ikke så meget, for det er ikke nødvendigvis den unikke historie, der driver et actionspil som dette frem. I stedet handler det for spilleren mere om at komme rundt i alle afkroge af kortet (hvis det altså er tilgængeligt), få løst forskellige opgaver og ikke få slagtet horde efter horde af monstrøse væsener, der vil gøre livet surt for dig.

Musikken i spillet er dog en af de elementer der virkelig fungerer . Normalt kunne man forestille sig et spil som dette være ledsaget af episk orkestermusik, men spildesignerne har valgt at benytte iørefaldende og letfordøjelig muzak og K-Pop som lydtapet i stedet. Det lyder på papiret som et skrækkeligt valg, men overraskende nok så passer dette virkelig fint til spillets tone, idet det skaber en form for kontrapunktisk lydside til en meget blodig og voldsom visuel side. Selv om man i løbet af de fyrre+ timer som det tager en gammel nisse som anmelder at gennemføre spillet, måske kunne tro at man ville blive hamrende træt af at høre de samme numre igen og igen, så sker det sært nok ikke. Ej heller, hvis man som undertegnede bestemt ikke er fan af K-pop. Kort sagt, så hjælper valget af musik til at gøre spiloplevelsen ganske fremragende og en som man med garanti vil huske i lang tid fremover.

Dueller og fysiske begrænsninger
Som nævnt er spillet et der fokuserer på action og udforskning. De store områder som du skal navigere rundt i er ret omfattende og du bliver nødt til at krydse dem alle til fods. Godt nok kan du rejse rundt fra det ene område til det næste i et stort rumskib sammen med de venner du får undervejs, men når du først er landet skal du selv gå på opdagelse i de store, imponerende fremtidslandskaber.

Det aspekt bliver dog heller aldrig rigtigt kedeligt, for der er nok at se på og monstrene dukker pludselig op når du mindst venter det. Heldigvis så kan du også benytte dig af de baser der er spredt ud over landskabet. Her kan du få ny energi, købe de ting du måske mangler, tilpasse din figurs egenskaber og ikke mindst rejse til en af de andre baser du har fundet og aktiveret tidligere.


I de baser du finder kan du forny din energi, shoppe efter våben eller opgradere dit grej.

Der er dog langt mellem disse baser og derfor kan Stellar Blade i udgangspunkt også genrebestemmes som en fantasi- og actionfyldt ´walking simulator´, der sender dig på en rask gåtur ud i en stor, øde og smadret fremtidsverden. Rent visuelt kan spillet kan derfor godt minde om de verdener som du kan møde i de senere udgaver af Final Fantasy-serien eller andre japanske RPGs.

Det som er og bliver spillets vigtigste element er dog hverken ålestramt latex, lange gåture eller iørefaldende popmusik, men derimod det virkelig fede kampsystem som er det helt centrale i spillet. Kombinationerne af slag, spark og de andre våben der senere føjes til dit arsenal kan være ganske svære at mestre, men inden længe vil du med garanti forholdsvis uproblematisk kunne kaste dig ud i en masse effektive kombinationsangreb, parader og effektive kraftangreb, der vil gøre dig i stand til at slå selv de mest imponerende fjender til mos.

Sagt på en anden måde, så er det et spil der leverer en masse underholdende kampe, som til trods for at de er hyppige aldrig bliver trivielle eller kedelige. Hvis du kender helt klassiske kampsportspil som Tekken eller Mortal Kombat eller har du spillet Horizon, Assassins Creed eller de førnævnte souls-spil, så har du en idé om hvordan det også foregår hér. Det er ganske enkelt virkeligt sjovt at spille.

Episke klicheer
Som nævnt så er det ikke spillets gennemarbejdede fortælling der vil blive husket, for selv om der er en masse fine missioner og sidemissioner, en udmærket dialog mellem dem du møder og EVE, samt en masse baggrundshistorier du kan samle på, så er og bliver Stellar Blade et poleret og meget effektivt actionspil.


Der er masser af opfindsomme, monstrøse modstandere, der hårdnakket vil forsøge at forhindre dig i at klare spillet.

Der vil sikkert være mange, der lige som Kapellets spilanmelder, skipper nogle af dialogsekvenserne for at komme videre i spillet, men der er sikkert også spillere der dyrker den ´worldbuilding´ som folkene bag spillet har implementeret.

Vanedannende
Selv om det aldrig var meningen at undertegnede skulle bruge så mange timer i selskab med den smækre digitale babe EVE, så er Stellar Blade altså et af den slags spil der blev ved med at overraske og som endte med at være svært at slippe igen.

Idet at du får muligheden for at starte et nyt spil i en langt højere sværhedsgrad men med alle dine evner og våben intakte når du endelig har nakket den allersidste boss, så sørger spillet også at det har en vis genspilsværdi. For til trods for at du naturligvis kender grundhistorien med alle dens twists og overraskelser i forvejen, så kan man jo udfordre sig selv og se om det er muligt at gennemføre. Der er også en masse artefakter og forskellige genstande, du kan lede efter i spillet, så mon det lykkes dig at finde dem alle uden at spørge det store internet til råds?


Når enden er god... kan det være svært ikke at lade sig distrahere undervejs.

Så, hvad enten du knuselsker asiatiske actionspil eller som undertegnede tidligere har haft et noget anstrengt forhold til dem, så giv Stellar Blade en chance. Det er på ingen måde et spil der genopfinder genren eller giver dig en masse nyt, men det er ordentligt håndværk og ikke mindst et af de allerflotteste grafiske oplevelser du til dato kan udsætte din PS5 for. Af samme årsag får Stellar Blade undertegnedes varmeste anbefalinger. Hvis du vil have en forsmag på den verden der venter dig, så kan du helt gratis kaste dig ud i en animeret baggrunds-tegneserie , som studiet bag spillet har lavet - god fornøjelse

Forrige anmeldelse
« Snuffkin: Melody of the Moomin ... «
Næste anmeldelse
» Silent Hill 2 »