Kapellets spilglade anmelder havde ikke før kastet sig over Kingdom-serien, selv om der efterhånden er kommet en håndfuld spil i den. I oktober 2023 kom det hidtil seneste Kingdom Eighties og da Kapellet opdagede at dette spil trak på den bølge af nostalgi fra firserne som blandt andet kan ses i film og tv-serier der bruger firserne som omdrejningspunkt (måske primært Stranger Things) blev vi nødt til at se nærmere på det.

Spillet er et meget enkelt strategispil, hvor det er muligt at styre din spilfigur til højre eller til venstre i et fint 2D-retro landskab. Grafikken er mindst ligeså simpel, for det minder om et 16- eller 32-bit spil fra perioden, med den klare forskel at farvepaletten og soundtracket er en del mere tidsvarende.

Enkelt og overskueligt
Spillet har det til fælles med mange strategispil, at det handler om at indsamle ressourcer, rekruttere hjælpere, reparere bygninger og bygge dine forskellige forsvarsværker op, inden natten falder på og horder af skumle, monstrøse skabninger begynder at vise sig og angribe din base fra begge sider.

I denne version af spillet er kongens hest fra det oprindelige Kingdoms byttet ud med BMX-cykler og slottet du skal forsvare skiftet ud med først en sommerlejr, dernæst en provinsby i USA, som det der din opgave at beskytte fra de udefrakommende trusler.

Til trods for at netop strategispil ikke just hører til undertegnedes foretrukne genre, så er Kingdom Eighties et spil der er så tilpas enkelt, at alle spillere kan være med. Det handler jo om at indsamle de mønter der dukker op på banerne efter du eksempelvis har fikset visse bygninger eller slået monstrene ihjel og så bruge disse på at bygge barrierer og opdatere dit isenkram, så det er nemmere at holde horderne at natvæsner stangen, idet dag bliver til nat og portalerne på hver side af din base åbnes. Det gælder selvsagt om, at blive så magtfuld, at du i sidste ende er i stand til at ødelægge disse portaler og på den måde avancere til næste niveau.

Børn som lejesvende
Det er altså et spørgsmål om, at du benytter dagtimerne optimalt på at forberede dig til det kommende natlige angrebet. Når mørket falder på skal du så drage frem og tilbage fra yderpunkterne af din base, for at kæmpe mod natvæsnerne. Heldigvis er du ikke alene. Eksempelvis er der i den første bane masser af børn i sommerlejren, som du ved at give dem en mønt hver, kan hverve til at hjælpe dig. Disse har desværre ikke cykler, men går frem og tilbage på banen for at udføre de konkrete bygge- eller kampopgaver du sætter dem til.


Du kan altså vælge om dine nye lejesvende får til opgave at bygge eller reparere ting, eller om de skal være krigere. Her gælder det om at finde den rette balance, for idet du kommer videre i spillet, bliver det selvfølgeligt langt mere udfordrende at holde monsterhorderne stangen.

Fin 80´er vibe
Heldigvis er du ikke helt alene i kampen mod mørkets kræfter, for lykkes for dig at klare den ene bane efter den anden, så møder du også andre, større børn, der også har cykler, som sammen med dig danner fortroppen. Hver af disse børn, har også særlige evner og kan interagere med konkrete objekter i landskabet, som du selvsagt bør udnytte, hvis du vil avancere.

Kombinationen med et forholdsvis enkelt gameplay og det retro-grafiske udtryk er ganske vellykket. Sammen med musikken, der primært består af et catchy synth-score og så referencerne til måske især førnævnte tv-serie, gør at spillet får en virkelig fin 80´er-stemning. Man vil nemt kunne tænke tanken, at dette dette spil sagtens ville kunne have udsendt i netop den periode som spillet foregår i. Et spil der kunne have været fremstillet til din Amiga eller ZX-Spectrum, med det aber dabei at hverken farverne, detaljegraden eller grafikken ville kunne blive afviklet lige så fint som er tilfældet på Nintendos Switch.

Repetitivt men underholdende
Spillet er ikke superlangt. Det er et som selv noobs som undertegnede fik gennemført på en håndfuld timer. Når du klarer en bane, dukker der tegneserielignende cutscenes op, som tilføjer et narrativt element til spillet. Undervejs på banerne er der også forskellige mindre opgaver, som du kan vælge at løse eller springe over, alt efter hvor meget du higer after at gennemføre alle aspekter af spillet.


Så kort fortalt, så er Kingdom Eighties et meget simpelt strategispil, der bestemt får etableret den stemning man håber på når man får det i hånden. Det er samtidig et spil, der heller ikke er superudfordrende (i al fald ikke hvis du som denne kapellan valgte ”normal” sværhedsgrad – red.) og hvor Kapellets anmelder oplevede at blive lidt træt af de lange cykelture fra banens ene yderpol til den næste. Det er svært at forestille sig hvordan dette kunne være lavet anderledes, men ikke desto mindre blev det for undertegnede lidt et irritationsmoment.

Når det så er sagt, så er spillet rent prismæssigt ganske overkommeligt og er du derfor i forvejen glad for Kingdom-serien eller har du som Kapellets anmelder bare et svagt punkt for 80´er-nostalgi, så bør du kraftigt overveje at få fat i det. Det er en af den slags casual games, som man lige kan tage en bane på, hvis man enten er på farten eller blot vil have en halv times afbræk. Det er både fint lavet, underholdende og så er det så tilpas enkelt tænkt, at det appellerer til en bred gruppe af gamers.