Sandheden kommer ifølge ordsproget som oftest fra børn og fulde folk. Selv om en knægt på 15 næppe kan betegnes som et barn (eller var fuld da han sagde det), så påpegede husets yngste beboer forleden, at det var fuldstændigt idiotisk med al den krig rundt om i verden. Her henviste han til krigen i Ukraine og den mellem Israel og Hamas. Carl påpegede, at det ville være langt mere civiliseret, hvis lederne af de pågældende lande ville tage et spil skak eller få deres stridigheder afgjort ved at få deres bedste spillere til at kæmpe mod hverandre i Modern Warfare III. Far hér kunne næppe være mere enig.

Selv om videospil ofte skal afspejle en genkendelig virkelighed, så kan det sikkert være med en noget bitter eftersmag at enkelte kaster sig ud i drabelige multiplayerkampe eller starter den intense, actionfilmsinspirerede singleplayermission af det seneste spil i den populære Call of Duty serie. For er det ok, i lyset af vores verdens nød og elendighed også digitalt at nedlægge fjender med højteknologisk isenkram, granater, missiler eller et hav af forskellige håndvåben. Svaret er; selvfølgelig er det det!

For på ens spillekonsol, der ´leger´ vi jo bare krig. Det er ikke mere farligt end barndommens ´røvere og soldater´. Ingen kommer reelt til skade, ud over at man da momentant kan irriteres over at tabe en skirmish eller dø gentagne gange. Hvis man dør, så kommer ens avatar jo til live et kort øjeblik efter. Dette er ikke tilfældet på virkelighedens slagsmarker. Bekymrer man sig derfor som forældre over at ens børn via disse spil måske bliver ´programmeret til at være fremtidige dræbermaskiner i hæren´, så har man jo bare nødig at lytte til Carls forslag om hvordan vi burde føre krig i det første afsnit. Carl er desuden ham, der har hjulpet sin far med at skrive om multiplayerdelen af det nye spil.

Mange muligheder fylder
Hvis du som Kapellets spilskribent vælger at spille CoD: MW III (som herefter vil være forkortelsen for titlen – red.) på en Playstation 5, så vær beredt på at flytte eller slette en del af dine andre spil på konsollens harddisk. Det er primært fordi, at en fuld installation med alle multiplayermaps, zombies og singleplayerdelen fylder mindst 238 GB ! Selv om man også længe har undret sig over hvordan det kunne være at PS5 blev lanceret med en HDD på kun 500 GB, så er det stadig ret mærkværdigt, at det nye spil skal fylde halvdelen af konsollens samlede hukommelse. I sammenligning fyldte en fuld installation af forgængeren der med alle data fyldte ca. 100 GB mindre.

Spørgsmålet er selvsagt om denne seneste iteration af CoD er værd at bruge så meget plads på? Svaret er både ja og nej. Ja, hvis du elsker skydespil, for det bliver ikke meget bedre end det her. Nej, hvis du som undertegnede primært får fat i spillet for at spille singleplayerdelen. Dette vil selvsagt blive uddybet herunder.

Kort men fin singleplayer
Som omtalt i mange af de forrige anmeldelser af CoD-spilserien, så er solomissionen det tætteste du kommer på selv at være med i en vild actionskrigsfilm. Spillet starter med at du sammen med dit team af russiske elitesoldater fra den private organisation Konni befrier überskurken Makarov fra et topsikret russisk fængsel. Der går ikke længe før han igen har mobiliseret sin private hær og begynder at udstyre stjålne amerikanske missiler med nervegas, i forsøget på at destabilisere verdensordenen.

I mange år har russere været oplagte skurke i både film, tv-serier, romaner og ikke mindst computerspil. Der er muligvis flere af Kapellets læsere, der vil pege på, at sådanne valg er med til at skabe en endnu større mental kløft mellem os i Vesten og Rusland. Ideologisk set kan dette måske være rigtigt, men omvendt så bliver et fiktionsspil som dette også nødt til at have ondskabsfulde modstandere, som man ikke har de store problemer med at skyde lige i ansigtet.


Idet Makarov og hans Konni-gruppe udgør en konkret trussel mod verdensfreden indkaldes de gamle kendinge. Teamet består af John Price, ´Soap´ McTavish, ´Gaz´, ´Ghost´og Farah og de skal kæmpe mod både tiden og ikke mindst et hav af modstandere som støtter Makarov blindt. Jagten på bagmanden bringer dem som vanligt vidt omkring i verden, fra Mexico, det fiktive land i Mellemøsten kaldet Urzikstan og endda London. Handlingsforløbet er fyldt med de vanlige intriger og forviklinger, men selv om der er masser af action, så var det som om kampagnen (der i øvrigt tager tager mellem 5 og 8 timer at gennemføre, alt efter hvor rutineret en spiller du er – red.) ikke helt kan leve op til det actionbrag, der kendetegnede det foregående spil https://kulturkapellet.dk/spilanmeldelse.php?id=83 .

Dette skyldes muligvis at der ikke er helt så stor variation mellem de enkelte baner. Langt størstedelen af disse er traditionelle, lineære ´skyd-på-alt-der-bevæger-sig´-situationer eller baner hvor du skal snige dig ubemærket rundt på fjendtligt territorie for at indsamle data. Der er også en enkelt bane, hvor du fra luften skal levere luftstøtte til kamptropper på jorden, men alt dette er set mange gange før. Som man oplevede det i CoD: MWII så får du ikke mulighed fra at hoppe fra køretøj til køretøj i høj fart eller opleve actionsekvenser, hvor det handler om at træffe det rigtige valg på et splitsekund. Måske hænger det sammen med at det denne gang er Sledgehammer games, der står for spillet. Uanset grunden, så føles dette lidt som et skridt i en forkerte retning, selv om singleplayerdelens sidste mission må siges at være virkelig gennemført.

Masser af multiplayermuligheder
CoD har dog altid været et multiplayerspil. I den seneste udgave kan du opleve en række forskellige spiltyper, der dog alle har samme grundpræmis: dræb fjenden! Eksempelvis er der de helt klassiske genrer: Domination, hvor du skal prøve at holde tre bestemte steder på det map man spiller på. Hvis modstanderne overtager et af disse, skal du forsøge at erobre det tilbage. Der er Free for All (alle mod alle), Team Deathmatch (hvor hold kæmper mod hverandre og de hold der får flest kills når tiden udløber eller når max scoren vinder). Der er også Kill Confirmed hvor igen sættes til at indsamle nedlagte modstanders hundetegn. Flest indsamlede hundetegn vinder. Ud over disse gamle travere, så byder CoD MWIII også på en håndfuld nye gamemodes.


I Cutthroat spiller man på 3 hold af 3 . Det sidste hold der overlever kampen vinder. War Mode har også været væk fra franchisen længe. I denne spilmodus skal du løse en række objektiver på et stort map med mange spillere. Er du angriber, skal du som i Domination overtage de steder som er markeret og som andre spillere forsørger at beskytte. Herefter skal du eskortere en tank forbi en masse modstandere, der forsøger at standse tanken og dræbe de, der forsøger at beskytte den. Efter at have eskorteret tanken til det sted den skal hen, skal du ned i den missilbunker du måske husker fra en af singleplayer-missionerne. Her skal du lokalisere og hacke to computere, som også bliver beskyttet af din modstander. Hvis begge computere bliver hacket, har du vundet.

Kapellet synes, at det er klassikerne, som klart er de sjoveste. Både Team Deathmatch, Hardpoint og Domination er og bliver de allerfedeste, selv om War Mode helt klart også byder på én type action man har lyst til at vender tilbage til igen og igen. Fedt er det også at Sledgehammer har genindført muligheden for at glide på knæ. Hvis du løber frem og dukker dig så kan du fortsætte dit momentum som en anden scorende fodboldspiller, mens du pløkker vild omkring dig.

Udøde i den åbne verden
Fans af franchisen kræver nærmest at der er mulighed for at spille mod horder af blodtørstige zombier. I de spil hvor dette har manglet, er fans af spilserien faret til tastaturet og har kritiseret udviklerne i hårde termer.


I det nye spil foregår dette zombiespil i en åben verden, den samme du kan opleve hvis du spiller gratisversionen Warzone. Denne gang er zombierne et resultat af et mystisk stof kaldet ´Aetherium.´ Når du starter spillet så spawner du i udkanten af dette ret store kort og ved at klare forskellige udfordringer kan du udervejs opgradere dine våben og dit udstyr, for at få bedre chancer mod horderne af udøde.

Da dette også delvist er et mulitplayermap, kan du undervejs støde på andre spillere, som du kan slutte dig til, i forsøget på at komme helt ind til centrum af kortet, hvor de største, mest vilde bosser venter utålmodigt på at slå dig til plukfisk.

Denne del af spillet fungerer rigtigt fint. Det er en kærkommen udvikling af et koncept, der tidligere primært har bestået af mindre maps og arenakampe. Blot det at kunne hoppe ombord på en jeep, der farer gennem landskabet mens du nakker zombier til højre og venstre, er usandsynligt tilfredsstillende, selv om det samtidig bestemt ikke er nemt, at forsøge at gennemføre denne del af spillet.

Den endelige dom
CoD MWIII er, ganske som forventet, et omfattende, varieret, grafisk flot og intenst skydespil, der til trods for en noget svagere singleplayermission, byder på et utal af virkelig flotte og varierede multiplayermaps, samt får leveret et frisk pust til zombierne.

Til trods for at spillet optager halvdelen af din Playstations harddisk, så er det selvfølgelig et spil du skal få fat i, hvis du i forvejen er glad for franchisen eller blot skydespil helt generelt. Dette skyldes at spillet fungerer næsten helt upåklageligt, hvad enten du kæmpe alene eller i teams mod andre spillere, ganske enkelt fordi grafik, lyd og spilmotor endnu engang går op i en højere enhed. Virkelighedens krig er afskyelig, men CoD er stadig fantastisk underholdende.