Tidligere her i Kapellet har du kunnet opleve nærværende anmelder gå i verbalt selvsving (bemærk ordspillet – red.) over såvel det første Spider-manspil og det lidt mindre omfangsrige, men mindst lige så formidable Spider-man: Miles Morales. Den 20 oktober 2023 blev Spider-man 2 udsendt til Playstation 5 og høster det ikke alle Game-of-the-Year-priser i de kategorier det bliver indstillet til, så findes der ingen retfærdighed. Spillet er, som overskriften også nænsomt antyder, det bedste superheltespil der er udkommet til dato.

I al retfærdighed skal det nævnes at netop Spider-man helt fra barnsben har været anmelders yndlingssuperhelt. Selv om dette måske kunne ses som en fordel, så har dette faktum også sat skyhøje forventninger til spillet. Selv om det er lykkedes folkene på Insomniac to gange tidligere, at skabe nærved perfekte Spider-man spil, så er det jo ingen garanti for at dette ville lykkes for dem igen – men det er det, endda i overmål.

Et væld af muligheder
Forleden faldt snakken på spillet med en kollega, der også var begyndt på det. Han fortalte at han nærmest var blevet overvældet, helt fra spillets start over hvor mange ting man kunne foretage sig. En vis form for handlingslammelse havde derefter indfundet sig. For selvfølgelig kan du vælge blot at følge hovedmissionen, der denne gang er fordelt mellem både Miles Morales og Peter Parker, for som både coverbilledet og titlen antyder, så er masser af plads i New York City til mere end blot en venlig naboedderkoppemand .

Til gengæld kan både Miles og Peter frit vælge at påtage sig en masse mindre sidemissioner idet spillet skrider frem. Eksempelvis kan Miles vælge at hjælpe sine klassekammerater med at få stablet en ordentlig studenterfest på benene mens Peters selvsagt også skal passe sit job som fotograf. Disse mere mondæne opgaver afløses dog konstant af alskens forbrydelser i nærheden, fra biljagter, pyromanbrænde, overfald og meget andet. Selv om du måske tænker, at det er nemmere bare at springe over disse mindre begivenheder, så er de alligevel vigtige at klare, idet de erfaringspoint som du optjener her, på sigt kan gøre dig både stærkere, hurtigere og meget mere sej, end du allerede var ved spillets start.

Nye dragter
Har du spillet de to andre spil i serien, så vil du også vide, at de tilbyder dig at du kan få din edderkoppehelt til at se ud på mange forskellige måder. I den forbindelse var det ekstra labert at iklæde sig ´Black Noir´ dragten. Ikke kun fordi sort trenchcoat og en blød, sort hat (hvordan den dog kan blive siddende på Spideys hoved, idet han svinger sig rundt i gaderne, forbliver et mysterium – red.) ser flot ud, din avatar er også animeret på en anden måde, end hvis du har en mere ´traditionel´ dragt på. Det virker som om hans framerate er lidt lavere og kører i et andet tempo – en feature du dog kan slå af og til i ”settings” hvis du ikke bryder dig om effekten.

Samme sted kan du også vælge om der skal være ”tegneserie-effekter” i dit spil. Sagt på anden måde:Ønsker du at Spider-mans sidste, afgørende slag eller spark mod en modstander ledsages af et kulørt ”KA-POW” eller lignende i en takket talebobbel, så kan du slå dette til eller fra samme sted. En sjov idé, der bare er en af de mange små detaljer, der gør at man ikke kan lade være med at blive imponeret over dette helstøbte spil.

PS5 Power
Apropos detaljer, så er det meget tydeligt at se, at Playstation 5 har en del mere processorkraft end sin forgænger. Dette handler ikke alene om hvor flot Spidermans New York er gengivet – fra folk på gaden, køretøjer og selv de figurer der sidder på kontoret eller hjemme i deres stuer, idet man kravler forbi deres vinduer. Det er også et spil, der har utroligt korte loadtider.


Dette ses meget tydeligt idet du når længere frem i spillet og får muligheden for at rejse hurtigt fra den ene bydel til den anden, forudsat at du altså har løst tilstrækkelig mange af de lokale missioner dér . I modsætning til et faste punkt hvor du starter har du mulighed for at klikke på en vilkårlig del af kortet og i næste nu zoomes der ind på oversigtskortet og det forvandler sig til bygninger, gader og trafik og du kan svinge dig videre til den næste mission.

Nok at se til
Spillet fungerer desuden grafisk gnidningsløst og spildesignerne har bibeholdt ideerne med at man undervejs får mulighed for at låse op for en masse forskellige dragter (til både Miles og Peter), indsamle spider-drones og lede efter forskellige kasser med teknologi, der på sigt kan hjælpe dig med at opgradere din superhelts evner og kampteknikker. Det er nemt, overskueligt og ganske ligetil og giver samtidig spilleren mulighed for at lave en masse ting, på vej fra det næste punkt i hovedfortællingen.


Foruden de mange ´skattejagter´ på droner og kasser med grej, er der overordnet en fire fem andre typer af sidemissioner. Den ene involverer skurken Sandman, som er den skurk du møder helt i spillets start. Han har efterladt en håndfuld mystiske krystaller spredt rundt om over byen og kan du finde dem alle, efter at have nedkæmpet en masse sandskabninger først, får du også historien bag hans angreb på metropolen. Ud over denne sidemission er der en håndfuld andre minispil, af varierende sværhedsgrad. En af de mere udfordrende er den hvor Spidey skal forsøge at tracke en anden superskurks droner der i høj fart flyver gennem byen, for at klare missionen skal du blive i denne drones slipstrøm mens den ræser gennem gader og over parker. Det er sjovt, men bestemt ikke nemt.

Ingen spoilers
Kapellet har bevist undgået at fortælle om hovedhandlingen, ud over den indledende konfrontation med Sandman, for personligt er der en fascination ved netop et nyt Spider-man ikke at vide hvilke velkendte superskurke der dukker op, for at lave ballade. Vi vil heller ikke afsløre hvem der denne gang giver dig en hjælpende hånd undervejs – ud over den anden Spider-man, selvfølgelig.

Kapellet kan dog god afsløre, at den ene skurk har en direkte indflydelse på Spideys egne evner og samtidig hører til en af undertegnedes favoritter. Det der dog sætter kronen på værket er den bromance der er mellem Miles og Peter. De er meget forskellige og samtidig meget ens, for deres engagement i at gøre den rette ting har de i al fald til fælles. Der er indtil flere momenter i spillet hvor man holder vejret og nærmest bliver helt rørt over de cutscenes der udspiller sig på skærmen foran en. At Insomniac har formået at få så meget hjerte med i et banalt actionspil, er faktisk ganske enestående.

Kort og godt
Spiderman 2 er ikke et spil der tager uendelig tid at gebbemføre. Denne gråhårede spilfan gennemførte det på ca. 25 timers samlet spilletid på normal sværhedsgrad, selv om der stadig mangler en lille håndfuld sidemissioner, og indsamling af spiderbots, før platintrofæet er hjemme.


Til trods for dette er Spidreman 2 et superheltespil du bliver nødt til at spille, hvis du er fan af genren. Det er måske ikke et spil, der opfordrer til lige så mange gennemspininger som eksempelvis 2023s andet indiskutable mesterværk Baldurs Gate 3, men sammenligningen er også ret unfair, for Spider-man 2 er til trods for sidemissioner og alarmopkald et meget mere lineært spil.

Til gengæld er dialogerne er velskrevne, stemmeskuespillerne og musikken god, og så er grafikken som nævnt intet mindre end spektakulær flot. Indledningsvis blev det i Billernes hjem diskuteret om designet af vores hovedpersoners udseende (primært Miles, Pete & Mary Jane) var helt vellykket, men om de falder i din smag eller ej, så tager det ikke fokus væk fra, at man hurtigt bliver suget ind i Spider-mændenes verden og fokuserer på at få løst de mange udfordringer den byder på.

Så uanset om du blev bidt af (en virtuel radioaktiv edderkop og) de to forrige spil, eller aldrig har spillet et Spider-manspil før, så er det på tide at du prøver det. Selv om anmelder gentager sig selv, så er følelsen af at svinge sig gennem New Yorks travle gader en fornemmelse som er meget svær at blive træt af. Spiderman 2 ender derfor med at være det bedste actionspil i 2023.

Forrige anmeldelse
« Sable «

Næste anmeldelse
» Modern Warfare III »

Spilanmeldelser