En af de såkaldte “launch titles” (betegnelse for spil, der udkommer eksklusivt til en ny konsol når denne sendes på markedet – red.) til den længe ventede Playstation 5 er spillet Returnal. Et spil som Kapellet nu er kommet i besiddelse af, og som anmelder har brugt en betydelig mængde timer på, dog uden at avancere ret meget.

Til trods for den målrettede spilindsats baseret på et genuint ønske om naturligvis at gennemføre hele spillet, før ordene om oplevelsen blev nedfældet, blev dette ved tanken. Én ting er nemlig visioner, et andet realiteterne, for det skulle vise sig at Returnal er et meget udfordrende spil. Lidt lige som var tilfældet med det glimrende men meget svære Bloodborne , er Returnal dels et spil, der viste sig at være ret svært at mestre – og dels får det nye spil ligeledes ikke spilleren til at sukkende at opgive eller at smide controlleren ind i skærmen i bar frustration. Fælles for de to spil er, at ingen af dem bliver kedelige at spille – men til gengæld er de blot lidt for svære for undertegnede at gennemføre.

Selv om Kapellet udelukkende har kunnet bedømme Returnal ud fra de ting, der sker på den allerførste bane, så vil der i det efterfølgende alligevel blive forsøgt at skrive en masse velmenende ord om denne spiloplevelse. Det kan sagtens være at de følgende afsnit slet ikke er dækkende for helhedsoplevelsen, men blot fordi anmelder tydeligvis ikke er dygtig nok til at avancere, så kan man sagtens komme med masser af rosende ord om spillet.

På den igen
Historien i spillet er forholdsvis enkel. Du spiller en kvindelig astronaut, der nødlander på en fremmed planet. Her er det lokale dyreliv alt andet end venligtsindet. Inden længe finder du liget af endnu en kvindelig astronaut og opdager til din store forbløffelse, at den døde er ingen ringere end dig selv!

I denne fremmede verden, kaldet Atropos, er tingene tydeligvis ikke som her på jorden, for dør du, enten ved at falde i en afgrund, blive nedkæmpet af at af de mange forskelligartede monstre eller de svære (læs: f*#king UMULIGE – red.) end-level bosser, så går skærmen i sort, og du oplever endnu engang en slags montagesekvens, der viser din nødlanding på planeten. Inden du kan nå at tænke ”Agh…men-for-helvede-da-også”, så står du igen ved siden af dit forliste rumskib, dog uden det våben som du muligvis har fundet og opgraderet i løbet af den sidste gennemspilning af banen.

Variation og genkendelse
Banerne er i øvrigt også forskellige fra spil til spil. Har du lagt en masse timer i Returnal (og det har Kapellets skrivekarl) så vil du opleve at de forskellige baner som du skal udforske og forcere på det første niveau ’Overgrown Ruins’ ikke er identiske fra død til død. Rettere sagt, selv om banerne umiddelbart virker meget forskellige, vil du også opdage at der er et mønster. For selv om flere af banerne muligvis er sat sammen i forskellig rækkefølge, så går de fleste af dem også igen fra gennemspilning til gennemspilning.

I en gennemspilning kan det monster du skal smadre for at få fat i den røde nøgle, som gør at du kan låse op for teleporteren til det næste level faktisk godt være lokaliseret et par baner væk fra dit rumskib, men dør du (og det gør du!) så kan det godt tage tre kvarter i næste gennemspilning af nå samme modstander.

Kort sagt, idet du går gennem en af de mange døre, der adskiller de enkelte baner fra hinanden, er det altid lidt af en overraskelse, hvad der venter på den anden side. Til gengæld vil du så – såfremt du har spillet klogt, har fundet frem til det helt rette våben og fået opgraderet dette ordentligt med de mest effektive powerups, have en langt bedre chance for at ondulere Phrike, som den første hårde modstander hedder.


Undertegnede havde egentlig troet, at der var en smutvej til at smadre dette første boss-monster. Det lykkedes nemlig at finde frem til et kammer, hvor man mod betaling af 5 af de særlige ”æter” objekter, der fungerer som en slags valuta i denne mystiske verden, kunne få lov til at blive genfødt i dette lokale i stedet for ved rumskibet, skulle man være så uheldig at dø under bosskampen. Det lykkedes da også at respawne dér, uden at miste det gode våben efter en længere konfrontation med netop Phrike, kun for så at opleve at idet man nåede frem til monstret igen, så startede kampen helt forfra! Mildest talt frustrerende.

Tilbage til start
Det kunne måske godt lyde irriterende at konstant skulle koldstarte sit spil, men helt så grelt er det dog ikke. Det er heller ikke alt, du mister fra spil til spil. Du kan eksempelvis på det første niveau finde et sværd, der vil gøre dig i stand til at være mere effektiv i nærkamp – hvilket du bestemt får brug for. Sværdet kan også ødelægge visse barrierer og på den måde sikre dig adgang til powerups eller mere livsenergi (og det får du bestemt også brug for). Når du først én gang har fundet sværdet, så forsvinder det ikke, når du – selvfølgelig - dør kort tid derefter.




Der er også netop landet en opdatering til Returnal som gratis kan hentes fra Playstation Store, som sætter dig i stand til at gemme dit spil, dér hvor du er nået til, hvis du bliver nødt til at stoppe dit spil. Dette savegame kan dog udelukkende bruges én gang, nemlig næste gang du starter spillet – så den rougelike kvalitet som både er Returnals force, og nogen vil måske mene svaghed, er holdt intakt.

Husk at udforske
Det primære element i spillet er kampen mod de mange modstandere og de monstre du kan overveje at kæmpe imod, hvis du finder liget af en af dine forgængere og hér vælger at tage en kamp mod en værdig modstander mod at optjene noget af det førnævnte ”æter”. Spillet er til gengæld ikke kun et skydespil, det handler også om at indsamle en masse forskellige ting på de enkelte baner.

Der er grønne ting, der ofte kan helbrede dig og sørge for at din livsenergi går permanent op, og så er der lilla ting, der muligvis giver dig nogle fordele, men som samtidig har nogle negative sideeffekter. Du kan også samle ’æter’ op, og selv hvis du dør, så forsvinder dette ikke. Dette æter kan du som nævnt blandt andet benytte dette til at købe forskellige power-ups i starten af banen. Er du kommet længere ind i den første bane, vil du også opleve særlige elementer, der kan ændre på din rumdragst integritet (gøre dig sejere), kister der enten kan opgradere dit våben eller finde nye, spændende våben i. Det er endda muligt at finde særlige parasitter, som muligvis kan have en negativ sideeffekt (f.eks. tære på dit helbred), men som omvendt kan give dig en masse andre fordele, være det ekstra skjold, øge hastigheden du bevæger dig rundt på banerne med, mm.


Samtidig med at du udforsker det meget dystre og ganske omfattende hulesystem, som du bevæger dig rundt i, så finder du også en masse ledetråde til hvad denne mærkværdige planet gemmer på af hemmelighed. Brudstykker af tekst (som du måske kan oversætte til engelsk), mærkværdige Cthulluide relieffer eller enorme hologrammer kan undervejs give dig en vis indsigt i denne verdens mærkværdige fortid. Du støder endda på noget, der til forveksling minder om dit hus hjemme på jorden. Dette er jo en umulighed, for hvordan kan dit hus pludselig eksistere på en fjern planet, hvor selveste døden tilsyneladende er sat ud af spil?

PS5 Power!
Selv om Kapellet, som nævnt, desværre ikke er nået så langt, så har Returnal alligevel imponeret anmelder. Dette både i forhold til grafikken og ikke mindst, hvor ustyrligt hurtigt og flydende spillet afvikles. Selv om det, ud fra ovenstående beskrivelse, måske godt kan lyde som et spil, der har fokus på opdagelse og navigation gennem de mange store niveauer, så er det lige så meget et slags 3D arkadespil, for du skal ikke have spillet særligt længe, inden du opdager, at der er en umiddelbar glæde ved at blive dygtigere og dygtigere til at kende dine fjenders bevægelsesmønstre og ikke mindst, hitte ud af hvilke våben, der gør sig bedst mod hvilke typer af fjender. Dette gør naturligvis vejen mod den første boss endnu nemmere fra gang til gang.

Denne blanding mellem en mareridtsagtig verden, fremmedartede aliens, der konstant angriber dig og et bagvedliggende mysterium er blandt de mange ting, der gør, at man til trods for den stejle læringskurve har lyst til at fortsætte med at spille Returnal. Det er både et utroligt flot og stemningsfuldt spil, men hvad er endnu vigtigere så er det lykkedes folkene bag at skabe et både varieret og ganske fremragende gameplay. Returnal er ganske enkelt bare sjovt at spille.

På den igen…
Kapellets anmelder nægter at give op, så i skrivende stund bliver forskellige youtubevideoer om spillet nærstuderet, så det inden alt for længe forhåbentlig bliver muligt at give Phrike de tørre tæsk. som han i den grad fortjener, i håbet om at vor unavngivne, kvindelige astronaut kan få fat i den forbistrede nøgle, der kan åbne op for teleporteren til næste niveau.


Måske er Returnal en af de lauchtitler, som især vil appellere til de, der holder af spil som Nioh, Dark Souls eller førnævnte Bloodborne - altså spil som udfordrer. I den forbindelse kan måske nævnes den eneste anke, som man kan have overfor Returnal er, at det er ret så dyrt. Det er nye spil til en ny konsol som regel, men idet man tænker på, hvor hård en opgave den sagesløse spiller bliver sat på, er der sikkert flere der ville mene at 500 kroner for et spil, hvor det er så udfordrende at avancere, godt kan opleves lidt som røveri. Heldigvis har man så muligheden for at læse anmeldelser af det, inden man køber, så sig ikke, at du ikke er advaret.