Kathy Rain er et peg-og-klik adventurespil, der oprindeligt udkom i 2016, men her i 2021 er der kommet en ny, forbedret version af spillet til en lang række platforme, heriblandt Nintendo Switch, som er den konsol Kapellets anmelder har gennemført spillet på.

Den nye version, der har fået undertitlen Director’s Cut er ifølge pressematerialet blevet forbedret på en lang række punkter, blandt andet skulle der være skabt meget mere dialog, en række nye puzzles og meget mere. Til trods for at Kapellets spilanmelder, ikke har prøvet originalen, så er det svært at vurdere, hvor meget, der er nyt, men til gengæld var oplevelsen med at gennemspille den fremragende, dragende fortælling nærved en tidsmæssig ganske overskuelig, men samtidig nærmest perfekt spiloplevelse.

Kathy Rain er på mange måder helt klassisk i sin opbygning. Folkene bag er i forhold til såvel den grafiske side af spillet som i handlingen og dialogerne helt tydeligt inspireret af den ’gyldne alder’ af peg-og-klik-spil, som eksempelvis de spil, man husker fra firmaer som Lucasgames eller Sierra. Grafisk er spillet er også retro, idet spillet visuelt minder om spil, man husker fra 90’erne, hvilket synes at være lidt en trend i øjeblikket. Tænk blot på spil som Thimbleweed Park eller Darkside Detective, der på mange måder - også rent indholdsmæssigt - har ting til fælles med Kathy Rain. De nævnte spil er nemlig fokuseret på, at du skal guide din spilfigur gennem en række mysterier i et lille lokalsamfund, der viser sig at være mere overnaturlige, end man måske først antager.

Tilbage til fortiden
Hovedpersonen Kathy går på college og læser til journalist, da hendes bedstefar, som hun ikke har set i mange år, dør. Hun tager væk fra sit kollegieværelse og sin hyperkristne veninde Erica for at deltage i begravelsen. Kathy opdager hurtigt, at der er sket en masse ting i de 15 år, hvor hun ikke har været i hjembyen. Eksempelvis viser det sig, at bedstefaderen i mange år har været bundet til en kørestol, efter han en aften tog ud i skoven og først vendte tilbage dagen efter som en skygge af sig selv.


Hvad der skete på denne skæbnesvangre nat for 15 år siden, er selvsagt et mysterium, som barnebarnet kaster sig hovedkulds ind i. Hendes første udfordring er dog at få fat i de politirapporter, som muligvis kan bringe vores unge heltinde tættere på sandheden. De lokale betjente er dog ikke vildt samarbejdstvillige, så Kathy må bruge list og snilde for at få adgang til arkiverne.

Logiske puzzles
I modsætning til andre adventurespil https://www.kulturkapellet.dk/spilanmeldelse.php?id=75, som Kapellets peg-og-klik-liderlige skribent har kastet sig over, var Kathy Rain et spil, der ikke i lige så høj grad krævede, at man skulle finde løsninger på opgaver eller puzzles online. Det er også snyd og flår spiloplevelsen lidt i stykker.


Der er sikkert nogle spillere, der så vil indvende, at sværhedsgraden i Kathy Rain muligvis er alt for lav, men det er nu heller ikke tilfældet. I stedet var de opgaver, der skulle løses af sådan en karakter, at de nærmest virkede som det ’naturlige’ valg. Noget, der er lidt et særsyn, når vi snakker peg-og-klik spil. I et par enkelte tilfælde (som eksempelvis sekvensen, hvor Kathy skal forsøge at hacke sig ind på sin sambos computer og efterfølgende bruge noget software til at skabe en falsk telefonsvarerbesked – måtte anmelder dog krybe til korset (læs: internettet – red.) for at kunne komme videre, men det var også det eneste tilfælde, hvor der måtte snydes.

Andre kan måske indvende, at Kathy Rain er et utroligt lineært spil. Det er også rigtigt at historien, der foregår i fem kapitler inddelt i lige så mange dage, forløber nogenlunde kronologisk (med en række mystiske drømme og flashbacks smidt ind, for god ordens skyld). Til gengæld er den historie, der udfolder sig en, der virkelig formår at engagere spilleren. I al fald, hvis denne spiller er anmelder for Kulturkapellet. Dette hænger ikke kun sammen med, at fortællingen er fint skruet sammen, for idet Kathy begynder at grave dybere og dybere i sin bedstefars fortid, støder der også flere og flere mysterier til. Flere gåder der skal løses ved at kombinere objekter eller bare ved at gruble lidt og forsøge sig frem.

Super stemmeskuespil
Indimellem vil man som gamer vide, at man skipper dialogsekvenser, eller cut-scenes, for at komme videre med selve spillet, men faktisk er dialogen og stemmeskuespillet hér så godt, at man helt glemmer, at det er en mulighed at skippe. Dertil er den både for underholdende og informerende – og giver man sig tid til at følge med, er der mange små – men virkelig velfortalte og interessante dramaer gemt i denne handling. Fortrængninger og familiehemmeligheder, der blot venter på muligheden for at komme frem i lyset med Kathys hjem.

Når denne pakke så bliver præsenteret i retrostil, er det svært ikke straks at blive grebet af nostalgi og tænke tilbage på klassiske Lucasfilmtitler, selv om det indrømmet er lidt af en kliché. Til gengæld så er det ikke en kliché at skrive at niveauet for dette spil er ganske højt. Selv om det, som nævnt, måske ikke vil appellere til de mest hardcore, rutinerede peg-og-klik spillere – dertil er det givetvis for nemt – så vil det være en gave til den lejlighedsvise gamer, der blot vil have serveret en rigtig dragende interaktiv fortælling, der emmer af mystik og esoteriske elementer - og som viser at denne spilgenre stadigvæk kan være langt at foretrække frem for at kaste sig over en lydbog.