Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed




Concrete Genie / Playstation 4
Pixelopus / Sony
Anmeldt 28/1 2020, 09:30 af Torben Rølmer Bille

Mobning og malerier


Mobning og malerier

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Alle, der holder af gaming, ved at videospil er mangfoldige, at de kan fortælle mange typer af historier. I det hele taget er et medie, der primært takket den konstante interaktion mellem spiller og spil, er i stand til at gøre mange typer af oplevelser mere spændende og emotionelt medrivende end flere andre narrative medier som f.eks. film eller litteratur. Til gengæld er det måske især de mindre spilselskaber, der tør tage chancer og fortælle historier, der er væsentligt anderledes end man i øvrigt oplever hos AAA-liste titlerne.

Et af disse spil er et spil er Concrete Genie fra Pixelopus, som udelukkende er udkommet til Playstation 4. Det er et spil, der langt hen ad vejen er et traditionelt platform/puzzle-spil, men som samtidig bruger mobning og udelukkelse fra fællesskabet som udgangspunktet for sin fortælling. Nu sidder du sikkert allerede og tænker, at med sådan et tungt tema, så er det sikkert ikke et ret sjovt spil, men gem fordommene væk, for det viser sig faktisk at være både hyggeligt og visuelt ret fint.

Levende graffiti
I Concrete Genie indtager du rollen som drengen Ash. Han er en kreativ sjæl, der bruger meget af sin dag på at tegne fantasivæsener og skitser i sin notesbog. Venner har han ikke. Han bor i havnebyen Denska, der bedst kan beskrives som en mennesketom, forfalden, brun og trøsteløs by. Helt mennesketom er den dog ikke, for helt i spillets start omringes Ash af en flok lokale bøller, der driller ham, og hvad værre er, river sider ud af skitsebogen og kaster dem op i vinden, der spreder dem til alle dele af byen.


I starten af spillet har Ash stadig alle sine skitser, men det ændrer sig hurtigt

Det er nu op til dig, at få samlet disse sider ind igen, men selvfølgelig uden at blive opdaget af de førnævnte bøller. Helt alene er du dog ikke i dit forehavende, for kort tid efter denne ubehagelige oplevelse, får du også en magisk pensel, der gør dig i stand til at skabe fantasifulde, farverige og ikke mindst levende gavlmalerier på Denskas ellers så kedelige facader. Foruden at bringe lidt kulør til den triste by, er Ash også i stand til at skabe nogle sære væsener, der på sigt kan hjælpe ham med at klare de opgaver og puzzles, som spillet byder på.

Flere sider, flere muligheder
Spillet er en mellemting mellem et platformspil og (i den sidste tredjedel) et actionspil, kombineret med muligheden for at sætte et helt unikt præg på Denska. Spillets forskellige niveauer (eller dele af byen, der skal dekoreres) er dog i bund og grund bygget op på samme måde: Først skal du sørge for at alle bydelens elpærer begynder at lyse. Dette gøres ved at male de gavle som pærerne hænger på. For at fjerne noget særligt slemt, lilla mørke, skal du dog benytte dig af ”supermaling”, som du udelukkende kan få, hvis du gør de todimensionelle venner, som du har skabt, glade. Indimellem vil nogle af disse ”monstre” have, at du maler noget bestemt for dem, f.eks. en sol, eller nogle særlige blomster og gør du det, får du supermaling til gengæld.

Når alle lamper er tændt, så lukker det som regel op for næste niveau, og sker dette ikke, må du forsøge at finde ud af, hvordan du ellers får åbnet op for en låst dør eller fjernet en bestemt forhindring. Det kunne eksempelvis være ved, at du kalder på en eller flere af dine malede venner, som så kan sætte strøm til en stikkontakt, så du kan hive i et håndtag. Du bliver dog nødt til at male alle de vægge, der fører hen til det sted, der skal interageres med, for ellers kan din ”genie” ikke finde vej. Samtidig skal du samle de løse skitsebogssider op, som blæser rundt i nabolaget. Jo flere af de løsrevne skitsebogsider du finder, jo større valgfrihed har du også til at dekorere byens vægge.

Repetitativt, men fint budskab
Da Kapellet gennemspillede Concrete Genie var det i starten, i selskab med sønnike - 11-årige Carl – der bemærkede, ”det er flot og alt det der, men jeg synes bare gameplayet er lidt for kedeligt.” Det kan han måske have ret i, for det er meget af det samme, man skal gøre på de respektive baner, og selv om spillet i den sidste tredjedel får tilføjet lidt flere regulære actionalementer, så er det ikke nok til at gøre spiloplevelsen virkelig afvekslende.


Jo længere du når frem i spillet, jo flere muligheder får du for at dekorere væggene

Dertil kommer, at ideen om at lave et spil, hvis spilverden skal dekoreres, eller hvor spilleren selv skal være kreativ er set før som f.eks. i spil som The Blob, Splatoon eller det danskproducerede Max and the Magic Marker. Der er ingen tvivl om, at den visuelle stil er noget anderledes i Concrete Genie, men flere af ideerne er altså set før.

Uden at afsløre for meget, så oplever man også undervejs, at man får glimtvise indblik i de dem, der mobber Ashs personlige historier. Det viser sig, at der er en grund til at de er begyndt at mobbe andre, hvilket er både fint tænkt og elegant eksekveret. I sidste ende leverer spillet et forløsende budskab om venskab og tilgivelse, som man bare kunne ønske sig forplantede sig fra spillets verden til vores børns nære virkelighed.

Virtuelle penselstrøg
Sidst men ikke mindst, byder Concrete Genie på et særskilt minigame, som kan opleves forudsat, at du ejer en VR-hjelm og et par motion controllere til din PS4. Her får du mulighed for at dekorere en blomstereng med forskellige sager, som du gradvis får adgang til. Det er meget sjovt og flot lavet, men oplevelsen er også hurtigt overstået. Klarer du denne del af spillet, får du efterfølgende lov til selv at skabe illustrationer i en fritegnings-mode. VR-delen af Concrete Genie er dog mere en slags gimmick end noget, der tilføjer noget væsentligt til hovedspillet.


I kamp mod det onde, lilla mørke er det kun supermaling der virker

Dommen over Concrete Genie er, at det er et spil, hvor du får en ganske fin spiloplevelse, der dog ikke er helt så varieret som man kunne have håbet på. Det er sjovt at have frie hænder til at male på Danskas facader som man har lyst til, men undervejs så viger lysten til at dekorere og lave ”kunst” for trangen til at komme hurtigt videre til næste niveau og dermed også spillets slutning.

Spillet er flot at skue, men samtidig er der virkelig mange nye spil, der byder på en stærk grafisk side. Prisen taget i betragtning, er det dog rimeligt, for du får en 5-6 timers spiltid for de små 250 Dkr, det koster pt.. Kapellets råd er dog at vente lidt med at købe, til det bliver lidt billigere eller for den sags skyld udsendes som en del af månedens spil for Playstation Plus-medlemmer.

65
Forrige anmeldelse
« The Outer Worlds «
Næste anmeldelse
» MediEvil »