Før lanceringen af The Outer Worlds var der en hel del hype om spillet, for skaberne er ingen ringere end Obsidian – det spilfirma, der siden grundlæggelsen i 2003 har givet verden en række fantastiske spiloplevelser. Hvem husker eksempelvis ikke det klassiske Star Wars-rollespil Knight of the Old Republic eller Neverwinter Nights II?

Det var også Obsidian, der for en håndfuld år siden, sammen med Matt Stone og Trey Parker, skabte Stick of Truth det første ’rigtige’ videospil om gutterne i South Park, og mener man (lige som anmelder), at det bedste spil i Fallout-serien var New Vegas, ja så er det også samme spilfirma, der skabte dette. Selv om hype omkring et nyt spil ofte har det med at være ubegrundet, er der al mulig god grund til at være begejstret over The Outer Worlds. Det er et spil, der lægger ganske beskedent ud, men som snart folder sig ud til at blive en vild og meget omfattende, immersiv oplevelse.

Tryk på ’de-frost’-knappen
Før du overhovedet får lov til at bevæge dig rundt i The Outer Worlds skal du, som i ethvert rollespil med respekt for sig selv, skabe en figur, der passer til dit temperament. Allerede i denne fase kan man fornemme, hvor meget arbejde og sans for detaljer, der er blevet lagt i spillet. Selv om denne karakter-skabelse ikke er hverken nyskabende, eller meget forskellig fra de man finder i andre, lignende spil, er det muligt at foretage en masse valg og justeringer, der samtidig fortæller lidt om de personer og typer, der bebor den spilverden, man snart skal blive en del af.

I næste nu er den figur, man har skabt, placeret om bord på et gigantisk rumskib. Du flyder skibbruden rundt i det store intet, lige indtil en (mere eller mindre) gal videnskabsmand finder frem til dybfryseren og tør dig op. Videnskabsmanden kommer til at fungere som en central figur i spillet, som du – alt efter hvordan du spiller – vender tilbage til igen og igen. Han giver dig de meget varierede missioner, som er de primære, der driver handlingen frem. Den overordnede mission handler om at få hjulpet videnskabsmanden med en plan, som på sigt måske kan få resten af den dybfrosne besætning tøet op igen.

Mast til plukfisk
For at kunne udforske universet skal man selvsagt have fat i et rumskib. Der er bare et problem. Det landingsmodul, du benytter til at lande på den første planet, som du skal udforske, maser i landingsøjeblikket kaptajnen for det rumskib, som man egentlig havde booket en tur på. Nu er gode råd dyre. For du befinder dig i en verden, der godt nok er smuk at skue, men også farlig at færdes på. Heldigvis lærer du hurtigt at samle både traditionelle og mere sofistikerede våben op, som kan bruges i kampen mod alle de væsener og mennesker, der af forskellige årsager har til hensigt at dræbe en. Din første hovedmission handler selvsagt om at få fat i nøglerne til rumskibet, få repareret de ting, der ikke virker og få overtalt skibets computer til at acceptere dig som kaptajn.

The Outher Worlds er dog ikke udelukkende et spil, hvor det handler om at skyde, slå og sprænge folk i smadder, for det skal vise sig, at det i lige så høj grad er et spil, hvor interaktionen med de lokale er af største betydning. Spillet giver derfor mange gange undervejs sin spiller valget mellem at forsøge at opnå de mål, som man skal nå på en fredelig, diplomatisk måde, eller ved at kæmpe sig vej til resultatet. Dette afhænger også af, at du er opmærksom på de mange dialoger, for ofte har du mulighed for at klare missionerne på en smart måde, hvis du vælger de rigtige svar blandt flere mulige. Eksempelvis kan i en længere serie af missioner det godt lykkes dig, at få to fraktioner, der starter som ærkefjender til at indgå en våbenhvile, forudsat at du træffer de helt rigtige valg undervejs. Igen muligvis ikke en revolutionerende nyhed i denne type af spil, men i dette spil ret gennemført eksekveret.


Når spillet på denne vis giver spilleren mulighed for at gennemføre missionerne på flere måder, gør det samtidig, at spillet inviterer spilleren til at genspille The Outer Worlds, selv om det er lykkedes at gennemføre det. Spillet leverer nemlig flere forskellige slutninger, alt efter hvilke valg du har truffet undervejs. Det kræver dog god tid at genspille spillet, da det er virkeligt omfattende.

Venner i nøden
De mange planeter, rumbaser og verdener som du udforsker er meget omfangsrige, forskellige og detaljerede. Flora og fauna ændrer sig ofte fra planet til planet. Selv om der muligvis ikke er lige så stor en spilverden, som man oplever det i eksempelvis No Man’s Sky https://kulturkapellet.dk/spilanmeldelse.php?id=43 (der i øvrigt, gennem en række updates er blevet et langt mere vellykket spil end da det udkom – efter den seneste opgradering kan du endda kan spille det i VR), så er de mange interiører og landskaber i The Other Worlds stadigvæk vældigt imponerende lavet.

Du skal dog ikke nedkæmpe alle monstre eller samtale med de mennesker, du møder på din vej helt alene, for i løbet af spillet møder du figurer, som du kan vælge at gøre en del af din besætning. Disse medspillere (som styres af CPU’en) kan finde på at blande sig i samtaler, hvilket giver god flavour til spiloplevelsen, og så hjælper de selvfølgelig med at nedkæmpe de fjender, som dukker op overalt. De er derfor en uvurderlig hjælp undervejs, men selv om der er op mod fem besætningsmedlemmer at vælge imellem, kan du kun medbringe to ad gangen på dine missioner. Det er også vigtigt, at du sørger for at holde deres udstyr og våben i lige så god stand som dit eget, hvis du skal have det fulde udbytte af deres hjælp. På samme led kan du undervejs finde eller stjæle en masse grej, deriblandt våben, redskaber og meget mere, som du selvfølgelig alt sammen kan opgradere, tweake og strømline, så din generelle overlevelse bliver nemmere.

Retrofremtid
Selv om spillet kræver, at du slås med både nærkampsvåben, og dem der kan affyres fra distancen, og selv om kampene kan være nok så intense, så synes rollespilselementet at fylde mest. Selv om visse utålmodige spillere (inklusiv anmelder) godt kan finde på at skippe sig gennem dialogerne og træffe det umiddelbart mest logiske valg for at fremskynde handlingen, så er det en god ide at tage sig tid til at lytte til, hvad de figurer du møder fortæller dig, for kun på den måde kan du træffe de valg, der i sidste ende vil medføre den bedste løsning.


Skal man beskrive det overordnede look af spillet, så skal du forestille dig en slags mellemting mellem Bioshock, Fallout og Skyrim, selv om der ikke er meget fantasy over The Outer Worlds. Bygningerne ligner noget fra en 50’er science-fiction film og det grafiske design, der optræder i spillet (måske allermest tydeligt på de skærme, der dukker op når spillet indlæser den næste bane) er kraftigt inspireret af Art Nuveau og de mange smukke, svungne linjer fra den periode. Denne form for anakronistiske retro-futurisme passer perfekt til resten af spillet.

Masser af muligheder
The Outer Worlds er et meget omfattende spil. Selv om Kulturkapellet i pressemeddelelsen blev bedt om at gennemspille spillet flere gange for ved selvsyn at se, hvad de mange forskellige valg har af indflydelse på spillet, så er det endnu ikke lykkedes, i skrivende stund, at komme helt i mål. Det skyldes ikke ond vilje, men derimod et spørgsmål om tid og fordi kapellets spilanmelder har svært ved at takke nej til de mange sidemissioner, der dukker op undervejs.

Det betyder dog ikke, at spillet ikke kan bedømmes, for der er blevet lagt over 20 timers spiltid i det, og det kan konstateres at det vitterligt er et fantastisk spil. Det er både udfordrende, afveklsende og uhyre gennemført i sin detaljerigdom. Man har vitterlig følelsen af at træde ind i en anden verden, og samtidig er der altid noget at tage sig til.


Som nævnt falder man over en masse sidemissioner ved blandt andet at opsøge figurer, der pludselig står og råber på hjælp, eller ved at overhøre en ”tilfældig” samtale. Det er virkeligt smart lavet og den store fokus på rollespilselementet og de meget brugervenlige menuer, gør at man kan bruge mange timer på at optimere sin spilfigur.

Plag julemanden
Kapellet har modtaget anmeldereksemplaret digitalt og har afviklet det fra en helt almindelig PS4 med tilhørende harddisk. Dette kan måske være medvirkende til, at indlæsningstiderne for de enkelte baner godt kan virke lidt lange, men det er vist også det eneste negative, der kan siges om The Outer Worlds. Så mangler du at komme ud på et fantastisk rumeventyr, der nærmest tigger om indlevelse og som kan genspilles flere gange, så er dette spillet du skal ønske dig i julegave. Det er utroligt omfattende og ikke mindst både spændende og sjovt fortalt. Nu må du – ærede læser – have kapellets anmelder undskyldt, for der er ganske enkelt ikke tid til at skrive flere lovord om dette spil, der skal nemlig spilles videre….