Det er et svært sympatisk projekt som Kristian Leth har gang i. I 2008 udsendte han bogen Håb, der havde til hovedformål af fortælle hvorfor læseren egentlig burde fokusere på håbet, frem for at frygte for hvad der kan ske i fremtiden. Som en form for børnevenlig version af de tanker man kan opleve dér, udkom her i starten af 2023 Fremtiden er der også i morgen. Den lanceres som en ”debatbog til børn”, men kan sagtens også læses uden den der suger ordene til sig nødvendigvis debatterer en masse efterfølgende, eller for den sags skyld selv er barn.

Det skal slås fast med det samme, at Leth ikke danner fælles front med klimaskeptikere eller de der forsøger at omskrive vores virkelighed med observationer de er faldet over på nettet eller i fora for konspirationsfans. I stedet præsenteres en række håndgribelige fakta, der muligvis kan være medvirkende til, at læseren begynder at se lidt lysere på fremtiden, i stedet for at frygte alle de mange potentielle katastrofer som medierne ofte fortæller os lurer lige rundt om hjørnet.

Idet bogen er henvendt til en yngre målgruppe, så forsøger forfatteren også at berolige disse, ved netop at levere en masse holdbare argumenter for, at alting i virkeligheden går i en langt mere positiv retning, til trods for den aktuelle frygt for mere krig, færre penge mellem hænderne, flere voldsomme klimaforandringer og alle de andre ting også er en del af vores (børns) hverdag.

En af de mange fine ting ved bogen, er at den sørger for at levere en hel del overbevisende argumenter for, hvordan det kan være at vi mennesker har en tendens til at forvente frygtelige begivenheder, snarere end at håbe på at tingene nok skal blive bedre. Ved blandt andet at inddrage hjerneforsker Peter Lund Madsen så giver det en vis form for ballast, når det skrives at vores hjerne er gearet til konstant at være på vagt og forvente det værste. Det har været en overlevelsesstrategi dengang vi var stenaldermennesker og boede under åben himmel, men meget er jo sket siden da – vores hjerne har blot ikke udviklet sig betydeligt siden dengang.

Der i starten af det femte kapitel skrives der; ”Faktisk er der skrevet mange psykologibøger om, hvor utroligt svært - og nogle gange umuligt – der er at acceptere, at verden ikke er som vi tror. Og jo længere vi har troet, at tingene er på en bestemt måde, desto sværere bliver det al lave om på.” (s.49) og når forfatteren i næste nu italesætter den tendens medierne har på at fokusere på katastrofer, krig og andre skræmmende elementer i vores verden, så hælder man på den vis konstant bekymringsbenzin på vores urolighedsbål, selv om det muligvis ville være meget bedre at fokusere på alt det gode der sker. Som Leth siger, så er det meget svært at træffe ordentlige beslutninger, hvis man er bange hele tiden.

Det der dog virkelig fungerer, er de utrolig mange gode eksempler fra vores nyere historie som fremhæves, i forsøget på at vise læseren at alting faktisk aldrig har været ”meget bedre i gamle dage” – tværtimod! Takket være nye opfindelser, ny medicin og foretagsomme, iderige mennesker, forekommer det virkelig som om vores verden bevæger sig i en ny, langt bedre retning. Sygdomme, der tidligere dræbte et ud af hvert femte barn er nu kurerbare. Til trods for krigen i Ukraine, har vi sjældent oplevet så meget fred på jorden, som i skrivende stund. Selv Covid-19 pandemien, kan Leth se det positive i, for selv om det var en ussel sygdom der spredte sig meget hurtigt og dræbte mange mennesker, så viste pandemien også at verdenssamfundet hér var i stand til at stå sammen mod denne fælles trussel og i løbet af rekordtid få fundet frem til flere brugbare vacciner og få stoppet sygdommens hærgen.

Senere i bogen, fortælles der om både opfindelser og mennesker, der har gjort en forskel for verden omkring dem. Fælles for disse mennesker er netop, at de ikke har ladet frygten men derimod deres håb og drømme være en kreativ drivkraft. I bogens allersidste del kigger forfatteren i krystalkuglen og med udgangspunkt i både aktuel forskning, krydret med ideer hentet fra science-fiction, kaster han ideer i retningen af læseren, der potentielt kan være med til at inspirere og få denne til at se lidt lysere på fremtiden, end hvis man valgte at tro på at fremtiden i stedet bliver en kamp om overlevelse, som man ofte oplever det i mange af de mange dystopiske tv-serier eller film, der er så populære for tiden.

Fremtiden er der også i morgen er på den led en gave til både børn og voksne, der går og føler at hverdagen kan forekomme en anelse utryg. Selvsagt er bogen ikke en mirakelkur, der med et snuptag kan fjerne alle ens personlige bekymringer og ængstelige tanker om hvad der måske kan ske med ens nære familie, det omkringliggende samfund og for den sags skyld hele kloden. Til gengæld kan den måske være medvirkende til at der bliver skabt en hårdt tiltrængt balance mellem hvad der jo viser sig at være en naturlig frygt, som nærmest er en del af vores psykologiske overlevelsesmekanisme og det faktum at verden, helt objektivt set er blevet et langt bedre sted at være, end for blot hundrede år siden. Det er måske svært at bevare det gode humør hele tiden, men fakta er til gengæld vanskelige at ignorere (selv om enkelte individer i samfund rundt omkring på kloden hårdnakket forsøger - red). Kapellet vil derfor på det varmeste anbefale denne vigtige lille bog til alle vore læsere.