Det er fantastisk at der herhjemme findes så mange skæve, skøre og vilde kulturtilbud til vores allermindste borgere. Børn i Danmark har så længe anmelder kan huske haft mulighed for at se børne-tv der kan vække forargelse i resten af verden (f.eks. senest John Dillermand) eller læse børne- og ungdomsbøger der sikkert også vil forarge bestemte typer af mennesker (f.eks. De 3).

Nuvel, det er da også muligt at finde eksempler udenfor vort lands grænser der kan det samme eller for den sags skyld danske titler, der er langt mere harmløst generiske, men skønt er det, at der til stadighed bliver lavet ting til et ungt publikum, der måske er mindst lige så sjovt at læse for de såkalt ´voksne´, der heldigvis har formået at holde fast i deres indre barn.

I skrivende stund har Thomas Bugge givet sit bidrag til denne stolte tradition med bogen Du må ikke slukke lyset, en udgivelse som undertegnede nærmest helt tilfældigt faldt over på sit lønarbejde. Formatet på bogen er lidt større end de pixibøger du måske husker fra dengang farfar var ung, men til forskel fra disse har denne bog et mere monokromt udtryk og er udkommet med stift bind.

Selve teksten om det lille får Buller fylder sammenlagt ikke meget mere end at den ville gengives i to-tre afsnit her (hvilket selvsagt ikke bliver gjort, da Thomas Bugges og Cobolts veltrænede stab af advokater og ninjaer i så fald ville komme efter os. Idet teksten hænger så fint sammen med illustrationerne, at ville det ligeledes være en dødssynd at skille disse ad – red.) men det gælder for mange af de tekster der er henvendt til de allermindste. Her skal teksten være så tilpas kort, at man kan nå at læse den (højt) mindst én gang før man skal sove.

De ´kontroversielle´ elementer starter allerede efter den allerførste sætning, for her bliver læseren præsenteret for Bullers to fædre, et par væddere der hedder Jimmy og Jimmi, men ”som deres syv børn kalder for far og far” som der står. Så er stilen lige som lagt og de forældre der står i boghandlen og leder efter en sjov bog til deres børn, kan altså allerede efter omkring to sider vurdere om deres humorkompas svinger samme vej som Thomas Bugges.

Du må ikke slukke lyset handler i al enkelthed om en af de mest basale former for frygt, nemlig frygten for mørket. Den amerikanske gyserforfatter H. P. Lovecraft skrev, ”Menneskehedens ældste og stærkeste følelse er frygt og den ældste og stærkeste frygt er frygten for det ukendte” (Kapellets oversættelse – red.). Det er netop dette ubekendte, som eventuelt lurer i mørket, som hobevis af gyserromaner, horrorfilm og spil benytter sig af. Det skal straks siges at Du må ikke slukke lyset ingenlunde er en gyserfortælling, men Buller er stadigvæk meget bekymret for hvad der monstro kan være af konsekvenser, hvis en af hans fædre insisterer på at slukke lyset alligevel. Især bekymrer det Buller hvad hans skygge monstro kunne finde på.

Selv om dette måske er en spoiler [som du kan undgå ved at springe dette afsnit over – red.] så kan det godt afsløres at Bullers far insisterer på at slukke lyset, til trods for Bullers advarsler. Hvilke konsekvenser dette får, ja det må du selv læse dig til.

Én ting er selve historien, som nævnt udgør den kun halvdelen af oplevelsen, for teksten hænger uløseligt sammen med de illustrationer som Thomas Bugge har forsynet bogen med. Her er der valgt tre primære farver, en mat orange, beigehvid og sort – men selv om det lyder lidt trist, så er det de meget stemningsfulde illustrationer der virkelig får bogen til at fungere.

Bugge er en dygtig grafiker, der har sans for både komposition og dramatiske effekter og ikke mindst humor. Der var især en tegning som anmelder måtte grine højt og længe af, nærmere bestemt ordlyden på den ”uartige” grafitti som optræder mod slutningen. Igen tænker Kapellet at der nok vil være visse typer af forældre, der ville blive dybt forargede over dette, mens andre bare vil synes det er superskægt.

Du må ikke slukke lyset er en fantastisk lille bog, som anmelder er sikker på nok skal blive et hit, enten på børneværelset eller på den øverste hylde i reolen hos de forældre der har valgt at gemme bogen væk fra ungerne og først tager den ned når poderne er lagt i seng. Kapellets råd er følgende: hvis du har tænkt at give den i gave til venner med børn, så brug lige de fire minutter det tager at læse bogen i boghandlen, inden du hiver kontanterne frem – for det er med garanti en bog (der lige som så meget andet dansk børnekultur) der vil skille vandene.