Man bør ikke lade sig narre af de farvestrålende tegninger af dyr og sovende børn, for Sov nu, for satan (oversat fra den muntre engelske titel Go the fuck to sleep af rapperen Per Vers) er ikke en bog, der egner sig til højtlæsning for de mindste, med mindre man da gerne vil have at ens mindste poder render rundt og taler som en fuld sømand på en knejpe i Nyhavn.

At bogen på ingen måde egner sig for de yngste familiemedlemmer, kan forklares med et enkelt punktnedslag i udgivelsen: ”Tigeren hviler i den summende jungle. / Jagter i drømme et kid. / Fuck Din bamse. Du får ikke en skid. / Nu er det kraftedeme sovetid”. Langt de færreste forældre vil sikkert ikke have, at deres afkom dribler rundt i børnehaven følgende dag og reciterer sætninger som disse. For er der én ting der er sikkert, så er det, at denne slags remser og især de ”frække ord” med sikkerhed vil brænde sig fast i børnenes uskyldsrene hjerner for så efterfølgende at blive repeteret ad libitum til forældrenes store frustration. Vil man derfor undgå pædagoger, der med alvorsminer trækker en til side og spørger til, hvordan omgangstonen er i hjemmet, skal Sov nu, for satan placeres højt oppe på hylden.

Det er ved første øjekast måske svært at gennemskue, hvad en sådan bogs egentlige formål er, ud over at være affødt af en hjælpeløs forælders frustration over sine unger, der konstant kommer med gode undskyldninger for ikke at ville sove, bliver ved med at vågne eller plager om alskens ting, i stedet for at falde til ro.

Situationen er noget, som langt de fleste både nybagte og mere erfarne forældre med sikkerhed kender til, for har poderne gang i en god leg, er de blevet overtrætte eller er de bare trodsige, så kan det være en sand kamp på viljestyrke, tålmodighed og overbærenhed at få dem i seng og sove. Det kan blive så grelt, at man selv som fornuftig forælder et kort sekund overvejer om der findes metoder til at hypnotisere de små med, eller om kloroform eller alkohol virkelig er så skadelig, som man påstår, hvis man blot bruger ganske små doser.

Sagt på en anden måde, så artikulerer bogen, uden at gå så langt som netop beskrevet, med al tydelighed de tanker, den udmattede forælder kan have – den indre dialog, som man måske deler med sin bedre halvdel, men som man ivrigt forsøger ikke at lade gå ud over børnene.

Sov nu, for satan er derfor en bog, der på 40 farvestrålende siger og i rim formulerer denne frustration. Det er desuden en bog, som overraskende nok røg øjeblikkeligt på New York Times bestsellerliste, da den udkom i sommers. Om den nyder samme popularitet på vore breddegrader, skal være usagt, men bogen synes at være en oplagt gave til de forældre, der altid ser ud som om de lider af ufrivillig, kronisk søvnmangel. For selv om den måske ikke vil løse deres problemer, så kan den om ikke andet bringe et træt smil frem på deres læber og bekræfte, at de ikke står helt alene i denne kamp på viljer.

Det må desuden have været en ganske utaknemmelig opgave, Per Vers har kastet sig ud i, da det i sagens natur må have været svært at finde oversættelser af rimene, så de ikke kun følger forlægget, men samtidig de illustrationer, som akkompagnerer teksten i bogen. For selv om undertegnede anmelder ikke kender originalteksten, så har Hr. Vers gjort et flot stykke arbejde; ved man ikke bedre, kunne man nemt tro, at der var tale om en bog skrevet på dansk.

Sov nu, for satan er en ganske sjov udgivelse, og vil med sikkerhed finde sit publikum, men det er ikke en bog som undertegnede spår en lang levetid. Når den er læst, og den søde pointe er leveret, så synes bogen også at have udtjent sit formål. Den har givet stemme til frustrationen, den har bekræftet, at man ikke er alene i sin kamp. Men da den ikke egner sig til højtlæsning, så ender den sikkert sine dage som kuriøst hyldefyld efter et par gennemlæsninger og fremvisninger til de venner eller familiemedlemmer, der befinder sig i samme situation som en selv.