Det er i virkelighedens verden muligt at gå til koncerter med bands som Gorillaz eller solisten Hatsune Miku. Begge udmærker sig ved at være navne der er forholdsvis kendte, men som reelt ikke eksisterer. Alligevel optræder de for en masse mennesker hvert eneste år, takket være moderne teknologi. På samme vis kan du rundt om i verden opleve ´koncerter´ med såvel ABBA, Elvis og Michael Jackson, hvor kunstnerne er erstattet med hologrammer.

Hvis du kombinerer denne idé, med et legendarisk thrashmetalband og tilsætter et drys Terminator så vil det færdige resultat med stor sandsynlighed minde om Ruben Greis´ seneste roman Metallicus.

Det var nærmest et tilfælde at anmelder fik nys om denne bog. En dag på jobbet troppede en kunde op i en t-shirt fra Udød https://kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=649 hvorefter undertegnede proklamerede at trøjen var lige så cool som bogen. Det skulle vise sig at ejermanden var forfatteren selv og da vi fandt ud af hvem hinanden var, spurgte Ruben om ikke Kapellet havde lyst til at anmelde hans seneste? Som du nok har gættet, var svaret selvfølgelig ja..

Kort fortalt så handler Metallicus om bandet Metaldeath. De har før haft enorm succes, men har i de seneste år haft vanskeligt ved trække folk til deres koncerter hvilket både fans og anmelderene godt kan forstå. Der skal fornyelse til. Deres manager har til gengæld fået hvad hun synes er en vildt fed idé. Så under et møde dukker forsangeren Alex´ bror op og med sig har han en robot som han har bygget.

Lige som Iron Maiden har deres maskot Eddie, der både pryder bandets covers og som indimellem dukker op på scenen til publikums stor jubel, har Metaldeath maskotten Metallicus. Eddie er en imponerende fire meter høj dukke med en person indeni, mens Metallicus er en selvkørende robot, der takket være avanceret AI konstant lærer nye ting og udvikler sig. Fra blot at være med i en musikvideo bliver han optaget som deres nye bandmedlem.

Forsanger Alex er mildest talt ikke begejstret, i modsætning til resten af bandet, der synes det er megasejt at have en robot med i øvelokalet og på tour. Alex opfatter Metallicus som en der potentielt vil stjæle rampelyset fra ham, men samtidig har han det også enormt stramt med at broderen pludselig skal med på deres tour, under påskud af at skulle servicere robotten. De to brødre er nemlig meget forskellige. Broderen har udmærket sig akademisk og arbejder for Boston Dynamics, mens storebror Alex selv altid har følt sig mindreværdig, især i forældrenes øjne.

Selv om forsangeren protesterer kommer både bror og robot med ombord i tourbussen. Robotten skal være med på scenen og takket være dens avancerede algoritmer, så lærer den lynhurtigt at spille alle bandets numre på sin specialbyggede monsterguitar. Hvad værre er så synes Metallicus´ tilstedeværelse at lokke de fans til koncerterne, som ellers havde svigtet bandet.

Metallicus er en virkelig fed historie, der vil appellere til både de der holder af metal og af genrelitteratur. Har du set interviews med virkelighedens Dave Mustaine (fra Megadeth), der piver over eksempelvis at være blevet smidt ud af Metallica, så er det ikke vanskeligt at danne sig et mentalt billede af Alex. Undervejs i læsningen er masser af referencer til virkelighedens metalscene, anmeldere og andet godt.

Bogen er skrevet i et levende sprog, superunderholdende og hurtigt læst. Den placerer sig dog lidt mellem to målgrupper. Den ene er de helt unge læsere – hvilket både omslaget, typografien og bogens længde synes at antyde. Er dette en bog henvendt til unge, så er der dels en del ord og vendinger, der vil gå over hovedet på dem, dels kan forsanger Alex´ massive interesse for stoffer måske ikke just være noget der høre sig børneværelset til. Den anden – og mere sandsynlige - målgruppe er ganske som anmelder selv gamle metalhoveder, der vil fange alle referencerne til populærkulturen og nyde beskrivelserne af livet på landevejen.

Selv om det primært er en fortælling om musik, livet på landevejen og metal, så er det selvsagt også en bog, der sætter fokus på den øgede brug af AI i vores verden. Selv om AI kan være et fantastisk værktøj, så er der sikkert mange der også frygter at det selvlærende algoritmer kan virke både skræmmende og vanskelige at kontrollere. Måske er Alex´ bekymringer nogle som flere af os har, også selv om vi ikke som han føler at vi trues direkte. Endelig er det en historie om rivaliserende brødre og det at blive ældre.

Om få år kan man måske ligefrem undgå at bruge en times tid på at skrive en anmeldelse som denne - og i stedet blot få en chatbot til at skrive en omtale af den AI-genrerede roman, som Ruben har promptet den til? Hvem ved? Kapellet håber i al fald ikke på at dette scenarie nogensinde bliver til virkelighed, men mens vi venter på mulighederne for at dette sker, så læs da lige Metallicus i mellemtiden - for den er stadig lavet 100% i hånden.