Katniss Everdeen tager rollen på sig. Den, der egentlig ikke var hende udtænkt. Snarere var det hendes søster, Prim, der stod for tur. For tur fra distriktet. Hun var den udvalgte, den, der skulle kæmpe om berømmelse og om ikke at være en af de døde.

Hvert år afholdes det særlige og særligt farlige Hunger Games – et TV-transmitteret projekt, hvor børn kæmper for livet, kæmper for at kunne vende tilbage til det distrikt, de tog af sted fra. Deres gøren og laden bliver overvåget og løbende kommenteret, som ren underholdning.

Dog trådte Katniss Everdeen frem og tog sin søsters plads, for hun beskytter og kender til det at have døden tæt på.

Og hun har en kølighed over sig, som drager. Også læseren her.

Særligt når vi kommer til denne udgave, som rummer de samme sætninger som tidligere udgaver. Det er der for så vidt ikke noget nyt over. Det nye og opløftende i denne ellers ganske mørke historie skal findes i Nico Delorts meget forførende og stemningsmættede illustrationer, som træder frem undervejs i læsningen. Det ligesom skaber en dybde til et univers, som ellers er meget nuanceret skrevet frem.

En videre appel til læseren, som jeg her kun ønsker at anbefale som en stor læseoplevelse, særligt her i de efterårsbladblæsende dage, hvor regn og kulde slår ind fra siden.

Jeg kan referere til Harry Potter og de bøger, som også er blevet illustreret på ferm vis frem til femte bind, i skrivende stund.

Det ligesom forhøjer en i forvejen stor læseoplevelse.

Det kan ligesom noget – det på sin vis at mikse grafisk roman med roman. Det er medierende og meget fint.

Illustrationerne er holdt i grålige toner, nogle dystre, andre lysere. Noget af det mest slående er helt sikkert de første illustrationer – her tænker jeg bestemt på den, hvor Katniss og Prim gør sig klar den til store udvælgelse, til samlingen i distriktet, hvor det bliver bestemt, hvem der skal kæmpe.

Siderne ligesom sitrer af spænding og suger mine øjne til sig.