Aisha er datter af Abu Bakr, Profeten Muhammeds tætte ven og allierede. Hun er et af de mest kontroversielle kvindeskikkelser inden for islam. Hun kaldes ”de troendes mor” og har ry for at have været både smuk (med rødt hår), jaloux, skarptunget og ikke bange for at sige Muhammed imod – heller ikke foran andre. Aisha loves allerede væk til Muhammed, da hun er 6 år gammel og må derefter leve i purdah, isolation i hjemmet, således at hendes ære ikke krænkes inden ægteskabet. Da Aisha fylder 9 år, bliver hun gift med Muhammed, men ægteskabet må ikke fuldbyrdes, før hun er kvinde, dvs. får sin menstruation. Aisha kæmper længe for at få Muhammed til at opfatte hende som kvindelig, ikke blot som et barn, og endelig som 14-årig fuldbyrdes ægteskabet, og Aisha får en helt speciel plads i Muhammeds hjerte.

Aisha er dog utrolig jaloux, og jalousien flyder tit over, hvorefter Aisha ikke varter sin mund, og får sagt nogle ting, der gør Muhammed forlegen og vred. Aishas jalousi vokser for hver ny hustru Muhammed tager sig, hvilket sniger sig op til ca. 13 hustruer inden hans død. Aisha må kæmpe en indre kamp for at indfinde sig med sin plads i haremmet. Endvidere må hun kæmpe med sine barnedrømme om barndomskæresten Safwan og deres planer om at leve som krigere i Ørkenen; et frit liv, der ikke er bundet af tanken om ærekrænkelse som Profetens hustru. Dog indser Aisha, at det er hos Muhammed, hun hører til, og hun ender med at blive Muhammeds yndlingshustru, fortrolige og politiske rådgiver. En ligestilling, der ikke var normalt for kvinder i datidens Arabien. Og det er i Aishas arme Profeten Muhammed dør i år 632.

Aisha kæmper således for sin eget og kvindernes ligestilling, og Muhammed tillader i høj grad dette, men hans allierede – her især Umar og Ali – forlanger hele tiden restriktioner af profetens koner (fx at de skal bære hijab – tørklæde). Gennem Aishas øjne beskrives den politiske og religiøse udvikling, der fandt sted i Mekka og Medina, og hvordan Islam langsomt finder flere tilhængere. Bogen tager således udgangspunkt i virkelige begivenheder og personer indenfor Islam, dog giver Sherry Jones sin egen fortolkning af selve begivenhederne. Dette sker dog loyalt i forhold til de arabiske kilder.

Sherry Jones’ debut er en fantastisk spændende og velskreven bog, og jeg kan klart anbefale den. Ikke nok med at den er poetisk og har fanget en arabisklignende orientalsk stemning i sin beskrivelse, men den indeholder mange vigtige aspekter såsom historiske kilder (Islams tilblivelse, datidens kultur og kvindeforhold), kærlighed, intriger og jalousi, krig og spænding og religiøsitet. Bogen formår at forbinde alle disse aspekter på en naturlig og yderst fangende og spændende måde. Jeg kunne knapt nok lægge bogen fra mig og ønskede heller ikke at bogen skulle ende; jeg ville bare vide mere, jeg ville vide mere om Aishas bedrifter! Bogen burde endvidere anbefales til folk, der er ignoranter med hensyn til Islams grundlag. Mange tror, at religionen er kvindeundertrykkende, selvom Koranen var yderst progressiv i forhold til Bibelen og Toraen. Bogen formår at vise, hvordan Muhammed udover at være kriger også var en kærlig og retfærdig ægtemand, der tog hensyn til sine hustruer, og især hvordan hans bånd til barnebruden og krigerbruden Aisha var mere end bare et kærlighedsbånd.

Efter Muhammedkrisen har det vist sig et ømt punkt at diskutere muslimernes Profet og selve religionen Islam. Sherry Jones' bog blev trukket tilbage fra forlaget Random House i frygt for at skabe en ny krise, endvidere hændte et bombeangreb mod den engelske udgiver som en reaktion på bogen Medinas Juvel. Men på den anden side kritiseres bogen ligeledes for at være proislamistisk, Denne holdning antages bl.a. af hollandske Ayaan Hirsi Ali, som ikke mener, at Sherry Jones tager stilling til Muhammeds moral vedr. sin barnebrud og hans antal af hustruer. Men spørgsmålet burde således være; skal man tage stilling til dette, når det ses ud fra Aishas øjne, som ikke selv har berettiget sine sorger eller glæder ved ægteskabet? Efter mit synspunkt synes jeg Ayaan Hirsi Ali går for vidt. Dette er en bog om datidens levemåde, og set med moderne øjne er livsstilen forkasteligt, men sådan var den nu engang, og man kan ikke omskrive historien, blot fordi den strider mod vores moderne moral.