Nuruddin Farah er en af Afrikas største forfattere, og han har igennem tiden modtaget flere store litterære priser for sit forfatterskab. Endvidere er hans bøger oversat til 17 sprog. Forbindelser er hans nyeste fiktionsbog, der tegner et portræt af hans hjemland Somalias borgerkrigsramte tilstand.

Bogen følger Jeebleh, som flygtede fra det krigsramte Somalia for et årti siden, og meget er hændt siden da. Hans elskede mor er død, uden at Jeebleh kunne holde kontakt med hende, så han har ingen idé om, hvordan moderens sidste levetid var, og hvor hun ligger begravet. Endvidere er der brudt en borgerkrig ud i Somalia, hvor klanbaserede militser kæmper mod hinanden på åben gade, og der hersker ingen lov og orden. Borgerkrigen har endvidere delt det somaliske folk i klanfællesskaber, hvor gensidigt had og mistillid hersker imellem disse.

Jeebleh, som bosatte sig i USA og stiftede familie der, beslutter sig for at gøre op med fortiden og vende tilbage til Somalia for at udføre en mission og tage afsked med moderen. Jeebleh har modtaget nyheden om, at barndomsvennen Bile, som tilhører en anden klan end Jeebleh, er blevet berøvet sit livs lyspunkt, hans niece Rasha, som sammen med dennes veninde Makka er blevet bortført af en anden klan. Jeebleh vil hjælpe Bile få Rasha og Makka tilbage, noget som er nemmere sagt end gjort.

Jeebleh finder hurtigt ud af, at venskabet med Bile misbilliges af hans klanfæller, da Bile tilhører en anden klan, hvilket er meget ildeset i det krigsramte Somalia. Hvordan bogen ender, må I selv læse, såfremt bogen har vakt jeres interesse, da det ville være synd at afsløre.

Bogen kan anbefales til folk, der interesserer sig for krigsberetninger, og hvilke konsekvenser en borgerkrig kan have. Nuruddin Farah er uden tvivl dygtig til at skrive, og bogen er skrevet på en flot og yderst beskrivende måde, der hudløst ærligt giver et billede af, hvordan livet i Somalia er blevet efter borgerkrigen er brudt ud.

Dog vil jeg ikke anbefale bogen til folk, der søger spænding i bøgerne. Handlingen er kedelig og langtrukken, da plottet er vagt og en anelse kedelig. Det synes, at Nuruddin Farah har været for opsat på at beskrive Somalias tilstand, og dermed har glemt at gøre plottet mere spændende. En fiktionsbog burde lægge vægt på handling med twists. Det gør bogen til en vis grad, men ikke på en fangende og spændende måde. Bogen igennem beskrives Somalias forfærdelige, umoralske tilstand, og derfor forventes en dramatisk handling, der efter min mening ikke lever op til forventningerne. Bogen bliver derfor langtrukken, og til tider følte jeg, at jeg skulle tvinge mig igennem den.

Derfor kan bogen ifølge min mening kun anbefales til folk, der interesserer sig for at få et indblik i et land præget af borgerkrig, men folk der søger spænding, vil ikke få deres forhåbninger opfyldt i denne bog.