Da den amerikanske journalist og forfatter Sherry Jones debuterede med Medinas Juvel i fjord, udløste bogen en heftig international debat og førte til et brandbombe-attentat mod den engelske forlægger, efter at bogen var blevet kaldt blasfemisk og en hån mod Islam. Andre hyldede den derimod for at gøre historien om Islams grundlæggelse tilgængelig for vestlige læsere. I Arven efter Muhammed arbejder Jones videre på den islamiske grundlæggelse. Bogen fortsætter nemlig, hvor Medinas Juvel sluttede; ved Muhammeds død i år 632. Det er en historie om kampen for posten til kalif og Islams videre udbredelse.

I Medinas Juvel fulgte bogen Aisha bint Abu Bakrs perspektiv. Aisha var Muhammeds barnebrud og yndlingshustru samt datteren til en af Muhammeds mest trofaste støttere, Abu Bakr. Medinas Juvel fortalte således historien om Aishas ægteskab med Muhammed, forholdet til de andre medhustruer samt Islams udbredelse set fra hendes synsvinkel – her i en blanding af fiktion og fakta på den smukkeste vis.

I Arven efter Muhammed breder Jones dog perspektivet ud og inddrager Ali, Muhammeds nevø og faste støtte. Det er ikke ubevidst, at Jones tager Ali og Aishas perspektiver, da der herskede et fjendskab imellem dem fra før Muhammeds død og i stigende grad efter Muhammeds død. Dette valg af perspektiver valgtes sandsynligvis for at hæve bogens validitet og reliabilitet, da sunni og shiamuslimer har delte meninger, der bunder i forskellige udlægninger af kraven til posten som kalif efter Muhammeds død. Efter Muhammeds død i 632 fulgte fire kaliffer, der kaldes de retledte, henholdsvis Abu Bakr (632-34), Umar (634-644), Uthman (644-656) og Ali (656-661). Disse betegnes som retledte, da de havde kendt profeten personligt og videreførte det muslimske samfund efter de retningslinjer, som Muhammed selv havde ledet ummaen, dvs. det muslimske samfund. Der hvor shia og sunnimuslimer skilles, er i shiamuslimernes manglende anerkendelse af de tre første kaliffer, da de mener, at kalifatet skulle have tilfaldet Ali som den første.

Bogen starter ved Muhammeds død i år 632. Der hersker sorg og forvirring blandt den muslimske befolkning, der frygter for Islams position efter profetens død, især fordi Muhammed ved sin død ikke nævnte en efterfølger til posten som kalif for den muslimske befolkning. De næste år er derfor præget af kampe om posten. Den første, der indtager posten som kalif er Aishas far, Abu Bakr, noget der vækker forargelse hos den del af den muslimske befolkning, der helst så Ali, Muhammeds nevø og far til Muhammeds eneste efterkommere, Hussein og Hassan, i stillingen som kalif. Her følger man således Aishas synspunkt, der trofast støtter sin far og ummaen samt Alis perspektiv, der er imod Abu Bakrs indtagen af stillingen, men samtidig hans støtte for ummaens bedste.

Aisha frygter efter Muhammeds død for sin position, da hun og de andre medhustruer, i form af sine positioner som profetens enker, er nægtet at blive gift igen. Da kvindesynet dengang var ganske snævert, trods Muhammeds frie kvindesyn, frygter Aisha, at hun vil blive forment fri udgang og blot skal holde sig inden døre, væk fra mændenes årvågen. Eftersom Aisha ved, at Ali er imod hendes indflydelse, frygter hun for Alis position som kalif, i og med at hun frygter for sin personlige frihed.

På denne måde fortsætter bogen igennem Umar og Uthmans kalifat, hvor der i stigende grad ulmer uro som følge af overseen af Alis person som kalif. Dette især da Uthman i højere og højere grad tog korrupte metoder i brug, såsom familiemedlemmer til førende poster frem for retledte muslimer, ødslen med penge og meget mere. Denne uro når sit klimaks, da støttere af Ali dræber Uthman – noget som der fra Alis perspektiv i bogen tages afstand fra, da Ali helst så ummaen samlet i stedet for at bekrige hinanden – helt i tråd med Profetens visioner for muslimerne.

Aisha samler dog sammen med fætteren Talha en hær, der skal bekrige Alis post som kalif. Dette medfører et blodigt slag, hvor Ali sejrer. Aisha affinder sig med skæbnen, men forliges tillige med Ali. Der er således lovet spænding på højt plan.

Arven efter Muhammed er historien om Islams position efter profetens død, en tid præget af interne stride og stadigt stigende ekspansion af den nye religion, Islam. I bogen bliver Aisha og Alis perspektiver inddraget i en fin blanding, der både giver bogen bredde men også mere validitet, da den tager højde for den konflikt og intense kamp, der mundede ud i at splitte Islam i to retninger, henholdsvis shia og sunni. Aisha og Ali har et internt fjendskab, Ali der har en noget snævert kvindesyn og finder ikke Aishas magtfulde position en kvinde værdig og Aisha frygter Alis position som kalif, da hun er bange for en indskrænkelse af sin frihed. Hovedpersonerne minder dog meget om hinanden, de har gejst og har altid ummaens bedste for øje.

Bogen kan klart anbefales, da den på samme måde som i Medinas Juvel gør den islamiske historie tilgængelig og forståelig for vestlige læsere. Man skal dog have in mente, at meget af historien er baseret på fiktion bl.a. monologerne. Dette er således, som Jones forestiller sig Aisha og Alis synspunkter om udfaldet af positioner som kaliffer. Det er en smuk og yderst relevant bog, der både giver forståelse for skellet mellem shia og sunni men også om Islams historie. Den er skrevet på et flot og læservenligt sprog og appellerer sig til alle, der interesserer sig for historie og spænding. Der er garanteret spænding og en bredere forståelse for Islam i denne fantastiske bog, som klart kan anbefales.