Stilhedens hav / Emily St. John Mandel / 292 sider
Lindhardt og Ringhof . ISBN 9788727012704
Anmeldt 13/2 2023, 09:14 af Martin R. H.
På tværs af oceaner af tid …
På tværs af oceaner af tid …
« TilbageSå sejler vi ud i en fiktion. En spekulativ en af slagsen. En hvad-nu-hvis …
I 2401 - der er længe til, men Emily St. John Mandel gør sit for at forestille sig, hvordan det til den tid kan forholde sig.
Her har Gaspery-Jaques Robert sit hyr, idet han er sat til at forske sig frem til en forståelse af en anomali, der ikke sådan lige med det samme synes at lade sig perspektivere sig frem til en forståelse.
Det bunder i en mulig forbindelse på tværs af tider, på tværs af generationer, et levet liv. Det drejer sig om galskab i de canadiske skove, en pandemi, der fanger folk, og om en naturvidenskabelig omkalfatring af et system, der kan forandre på alle planer.
Dette er en roman, der på finurlig og ferm vis tager fat i fænomenet, lad os forestille os, hvad der ville ske, og det er nuanceret og troværdigt udført, må jeg sige.
Der er fart over feltet.
Vi møder Edwin St. Andrew som attenårig, da han krydser Atlanterhavet i forsøget på at gå i eksil.
Der er Olive Llewellyn, der to århundreder senere tager på en bogturne, og det er en geografisk ganske gennemgribende stor en af slagsen, idet hun krydser hele verden med en på alle måder besættende fortælling.
To eksempler på, at liv hænger sammen, har forbindelse, og det er dét, der for læseren og for detektiven, jeg indledte med at beskrive, langsomt, for der dvæles ved detaljen, tak, går op undervejs.
Denne roman, som på engelsk hedder Sea of Tranquility, har på Goodreads mere end 124.000 bedømmelser og står som vinder af Goodreads Choice Award 2022, så der er på mange måder tale om en gennemgribende roman. Dejligt er det nu at stifte bekendtskab med den på dansk.
Vi har tidligere mødt Emily St. John Mandel i Station Eleven, som vitterligt har rejst verden rundt i en oversættelse til mere end tredive sprog - ganske kanonerende ind på stjernehimlen over forfattere. Det skal blive spændende at følge hendes videre færd frem i forfatterlivet.
Jeg er en følger.