De sovende skønheder af Yasunari Kawabata er netop landet fra tryk.

Mit hidtil eneste bekendtskab med denne japanske forfatter findes i romanen Snelandet, som er udgivet af Skjødt Forlag, og som netop ikke for mange måneder siden landede hos danske læsere - en anbefaling værd!

Nuvel - denne roman, som Forlaget Hoff og Poulsen står bag, vækker begejstring hos mig. I bund og grund kan denne roman kategoriseres som en beretning om alderdom, begær og moral. Det siger i sagens natur ikke meget om, hvad der er på færde, så en ide om handlingen må vi hellere få tilvejebragt. Det forstås!

En mørk aften ankommer en gammel knark til et hus, der ligger ganske for sig selv. Manden bærer navnet Eguchi. Han er båret af lysten til at nyde noget forbudt. En nat med en ung, nøgen pige. En mulighed for nydelse af en ikke helt ren karakter, al den stund at pigerne, der sover skønt, så skønt på sovemidler, at de faktisk ikke kan trækkes ud af søvnen, hvorfor man jo ganske enkelt kan gøre med dem, hvad man vil - ak og ve.

Skulle man tro. Tilladt er det nu ikke at hensætte sig til følelsernes vold og lade begæret blusse op. Man må sove med dem, ikke mere end det, og det har husets ejer tillid til, at kunderne overholder. Alene af den grund er det udelukkende gammel, afdankede - i seksuel forstand - mænd, som levnes mulighed for at frekventere stedet.

Vi følger således Eguchi flere nætter, tættere og tættere i tanker, alt sammen formidlet i et glasglitrende skrøbeligt sprog, der sætter sig hos mig.

Igen er det japanske, ganske som vi efterhånden kender det, forbilledligt oversat af Mette Holm. Tak for den og det!