Animal Farm eller Kammerat Napoleon. En nyoversættelse, der tager den oprindelige titel til sig, og hvor er det klædeligt, samtidig med at det er fremragende oversat af Rasmus Hastrup.

Ham kender vi som oversætter af Paul Austers forfatterskab og – værd at bemærke – af Orwells 1984.

Vi er på mr. Jones’ gård, hvor dyrene er i færd med at gøre oprør. De vil overtage, vil ganske enkelt ikke finde sig i, at de bruges som byttedyr og arbejdere i en lejrlignende tilstand, der skal tjene magthavere.

Det er grisene, der går forrest. De har en filosofi om, at alle dyr skal være lige, og det er i og for sig også et rigtig godt udgangspunkt, som dog desværre viser sig ikke at holde stik hele vejen igennem, idet grisene internt korrumperes af den mulige magttinde, de kan skimte.

Denne roman er kendt som en satirisk allegori over det Sovjetiske styre og Stalin, som så dagens lys i 1947, og den har levet en tilværelse som censureret bort og altid nærværende aktuel.

Det kan man sandelig godt forstå, idet denne roman virkelig formår at skabe debat; debat om frihed og magt og iscenesætte det farlige forhold, som politisk totalitarisme er.

Det, der sker i Animal Farm, er sådan set, at en sympatisk og stille revolution folder sig ud. Problemet er blot, at en revolution kræver en slags elite. En foregangsmand, man som menig borger kan læne sig op ad. Det er grisen Napoleon, der her påtager sig den rolle, og det kammer over, kammer over til diktatorisk styre, hvilket jo faktisk ikke var hensigten.

Det udvikler sig, og det begynder forbilledligt ved, at alle dyr skal være lige, og at alle skal hjælpe hinanden, så frihed og fred sikres.

Ikke langt inde i revolutionen lyder det: ”Alle dyr er lige, men nogen dyr er mere lige end andre”, og der er mytteri og problemer, der ikke sådan uden videre kan løses.

Det kan sagtens være, at bogen her stiler mod Stalin og zoomer ind på Sovjetunionen. Det gør den jo med al tydelighed, måske endog – vil nogen mene – med al for stort iver. Men den er relevant. Ganske vist har vi ikke Stalin i blandt os mere, men jeg kan sagtens komme i tanker om andre ledere, der anså sig selv for lidt mere værd end andre mennesker, selv i dagens verden.

Jeg gruer for fremtiden, når jeg nu har været på besøg her på bondegården.