Kammerat Napoleon / George Orwell / sider
Gyldendal. ISBN 9788702291865
Anmeldt 23/3 2020, 18:37 af Martin R. H.
Anført af grise
Anført af grise
« TilbageEn moderne fabel med utroligt satirisk bid – det er denne roman, som er skrevet af George Orwell, og hvorfra følgende mundheld stammer: ”Alle er født lige, men nogle er mere lige end andre!”.
I bund og grund handler det om det tidspunkt, hvor grisene ender med at tage over på gården, slet og ret smider de menneskene ud. De vil selv styre, og straks er der tale om brutalt tyranni.
Det er så netop dét, der er på færde – med en klar reference til totalitarismen i Sovjetunionen i sin tid.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det også giver god mening at krydslæse med Margaret Atwoods dystopi Maddaddam, hvor grise også spiller en væsentlig rolle.
Nuvel – her er handlingen lige til: at følge hverdagen hos den besætning, der nu hæver sig og tager magten. Hvordan organiserer man sig fra bunden, og følger alle de principper, der lægges til grund for livet nu? Filosofien kaldes animalismen, og den formuleres i De syv bud, skrevet på ladevæggen.
Det er utrolig tankevækkende at følge denne omkalfatring og dette brutale virke, livet forandrer sig til.
Det er i sandhed en revolution på dyreniveau, og har man de historiske briller på, vil man ikke kunne undgå at nikke genkendende til tiden omkring 2. verdenskrig.