Penge på lommen er første del af en romanføljeton, og I guder hvor den indledes umanerligt veloplagt.

Omdrejningspunktet er mordbranden på Scandinavian Star, og det er således, mig bekendt, intentionen at belyse, hvilke følger den kan have på de opdigtede karakterer.

Jeg må her efter endt læsning af denne roman virkelig understrege, at det, der er så fint – blandt mange ting – ved denne roman, er karaktertegningen, opbygningen af mennesker, fiktive forhold, som sådan skinner igennem og skaber en sjældent set autenticitet.

Mit største problem med samtidsskildringer er, at det kan synes så vanskeligt at tro på det skrevne, på det psykologiske landskab hos hovedpersonerne, men her batter det, for Asta Olivia Nordenhof besidder evnen at fremskrive troværdige mennesker.

Der er eksempelvis Kurt og Maggie, som vi i denne roman følger. Kurt er en ramponeret herre, og indblikket i hans fortid forklarer mange ting om hans gøren og laden. Faktisk er det mest af alt laden, han opholder sig i, når han har tunge tanker.

Kurt bor sammen med Maggie på en gård lidt uden for Nyborg. De har et hårdt liv, men Kurts busselskab har i nogle år givet et fint overskud, hvorfor en investering i en færgerute måske slet ikke er så dårlig en idé...