Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Game On – Hævnen er sjød / Andreas Nederland & Frederik Michael Hansen / 155 sider
Carlsen. ISBN 9788711467893
Anmeldt 21/9 2016, 15:30 af Torben Rølmer Bille

Retro nørderi for far og ungerne


Retro nørderi for far og ungerne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I det seneste nummer af filmmagasinet Empire debatteres det hvorvidt det stadig er cool at være retro i filmens verden. Vi har eksempelvis set en række remakes af klassiske firserfilm (Ghostbusters, Karate Kid, Robocop m.fl.), og ikke mindst den fabelagtige Netflix-serie Needfull Things. Sidstnvænte er den ultimative våde drøm en nørd kan mønstre umiddelbart efter han har genset en af Spielbergs bedste film og har lagt en Stephen King-klassiker fra sig på natbordet. En serie der om nogen spiller på erindringer fra vores brune barndom.

Inden for litteraturens verden har de folk, der primært holdt sig indendørs i firserne og starthalvfemserne for at programmere demoer til deres Commodore 64’er også haft mulighed for at blive begejstret over en række bøger, der peger tilbage til klassiske rollespil og computerspil. Bedst blandt disse utvivlsomt Ernest Clines frem-rag-ende Ready Player One, der i skrivende stund er ved at blive lavet til en film af netop Steven Spielberg.

Det skal være usagt hvorvidt Anders Nederland og Frederik Michael Hansen har ladet sig inspirere hér til at skabe deres børnebogsserie Game On er indtil videre tæller to titler, men det er i al fald lykkes at skabe en sjov, hurtigt læst børnebog, der med garanti vil glæde både børn af retro-gamere og deres nørdede forældre.

Det er næppe en ny idé at lade vores verden og en virtuel computerspilsverden mødes i børnekulturens verden. Man kan i flæng nævne bøger som Denis Jürgensens Djævelens Hule, Robert Maxxes Arcade, eller film som The Last Starfighter, Vilde Rolf eller den gennemført mislykkede Pixels.

. Game on er dog alt andet end kikset, for den er båret frem af en ganske sjov idé om at lade nemt genkendelige retro-spilfigurer pludselig dukke op i en helt almindelig dansk drengs verden.

Lucas er gamer ind til benet og da læseren møder ham er han i færd med at besejre slutmonsteret i et helt nyt action-rollespil. Lucas’ mor er konstant distræt, men kan samle tankerne nok til at kritisere Lucas’ glæde ved spillene. Hun synes hellere han skal gå til sport, komme mere ud i den friske luft og mener at han får stress af at spille for meget computer, det har hun nemlig læst et sted. Sådan en mor er der sikkert mange der kan nikke genkendende til. Lucas’ far arbejder meget og hans funktion i bogen er stort set udelukkende at give moderen ret i hendes bekymringer om deres dreng.

En dag sker der noget besynderligt, for det spil Lucas er i gang med ændrer sig pludseligt og i næste nu er hans PC forvandlet til en slags portal til spilverdenen. Ud af den dumper Mega Monkey, en stor abe der konstant kræver bananer, Jump Kid, en splejset fyr der primært kan løbe mod højre, Major Powers, en lille arrig kugle af en mand og endelig Pixie, majorens yndige datter. Det kræver ikke et dybere kendskab til klassiske videospil for at kunne identificere disse helte, selv om deres navne måske ikke helt er de samme som i de spil der alluderes til.

Det viser sig at disse farverige pixelpersoner er kommet til Lucas’ virkelighed med en vigtig opgave. En af indbyggerne i Server City (det sted som de kommer fra) har fundet vej til Lucas’ verden og med sig har denne spilfigur en ondskabsfuld plan, der potentielt kunne true begge verdener. Derfor bliver Lucas både nødt til at hjælpe hans nye venner og ikke mindst forsøge at gøre dette uden hans forældre opdager det.

I hjemmet hos nærværende anmelder blev Game on valgt som godnat-læsning og det egnede den sig virkeligt godt til. Den har meget små, korte kapitler, hvilket også gør den velegnet som læse-selv bog for (nok primært drenge-) børn fra 8 og opefter. Selv om de der blev læst højt for ikke selv var unge i firserne genkendte de overraskende hurtigt både mange af figurerne og de øvrige referencer som kommer undervejs. Især var referencen til et bestemt spil, der skildres da hovedpersonerne forsøger at lave en fælde for bogens hovedskurk på en byggeplads, en som blev gættet lang tid før de så bogens tegning af situationen. Hvad dette består af, skal selvsagt ikke afsløres her, men kapellet kan afsløre så meget at scenen er hentet fra et af de mest ikoniske Nintendo arkadespil. Det skal i samme åndedrag siges at man ikke behøver at være ultranørd for at fange bogens henvisninger – men det hjælper selvsagt.

Hjulpet godt på vej af to friske drenge er dommen over den første Game on bog derfor, at det er en både sjov og spændende bog der rammer lige lukt ned i det som gør spil og spilkultur værd at beskæftige sig med. Samtidig med at ungerne får serveret en sjov fortælling, så er det altså også svært som stor, højtlæsende drengerøv ikke også at lade sig rive med undervejs – for Hævnen er sjød appellerer i lige så høj grad til alle os der har brugt alt for mange tokroner på den lokale grillbars arkademaskiner tilbage i midtfirserne.


Forrige anmeldelse
« DNA «
Næste anmeldelse
» Game On – Nabohjælp »


Flere prosaanmeldelser