Thøger Jensens stemme er helt særegen i dansk litteratur – det skrev jeg i anmeldelsen af Thøger Jensens forrige roman Frøken Dissings blafrende sommerskørt, og det siger jeg igen om hans netop udkomne Frokost i tyrens hoved. Jensens prosa er knap og underfundig. Den kan minde lidt om Helle Helles, men så alligevel ikke. Hos Jensen sker der underlige sammensætninger, hvor en sammenhæng brydes for at give plads til en anden – og netop sammensætningen gør teksten kalejdoskopisk og ofte fremkalder et smil.

Frokost i tyrens hoved har Henning som hovedkarakter. Han er bibliotekar, men vil gerne være forfatter. Han ser dog på verden som en maler, forstår man, hvilket også er den måde Thøger Jensen ser på sig selv og sin prosa: som en maler. Jensens tekster består af en række sansninger, der ofte har dyr – helst fugle – og farver som sin ’genstand’. I den seneste fordobles dette maler-agtige blik, da Hennings mor må skille sig af med et sofastykke, der nok er Max Liebermans ’Die Gartenbank’.

Billedet skal Henning bringe til sin søster i London, men inden han kan tage over til sin søster, må han et smut til Berlin, hvor han møder en Vytautas Kauburys fra Litauen. Mødet med Vytautas gør Hennings fortid og et tidligere kærlighedsforhold nærværende, og bliver måske anledningen til, at Henning opsøger sin tidligere kæreste i Wales.

Handlinger følger skødesløst efter hinanden tilsyneladende uden mål og med. Henning forsvinder tilsyneladende fra den handling, der aldrig rigtigt kommer i gang, og det hele ender, hvor det begyndte, med en søvnig køretur med den ’tullervårne’ mor, der har svært ved at huske.

Det er endnu en gang en stor fornøjelse at læse Thøger Jensens roman i stykker. Teksten er rig på betydningslag, men er samtidig fnuglet. Lagene i teksten er tydeligere i denne roman sammenlignet med de tidligere, ligesom der er flere direkte metalitterære elementer tilstede. ”Det her er en roman”, må Henning minde servitricen på ’The Bulls Head’ om. Og det forstår vi jo godt, men det er nu hyggeligt at være i selskab med Henning, hans mor og hans kone Astrid.