Verdens vredeste mand er et koncept og et forsøg på at lave et ’gesamtkunstværk’, altså et værk, der integrerer mange forskellige udtryksformer og medier. ’Verdens vredeste mand’ er en bog, en hjemmeside, et soundtrack, en lydbog og måske noget mere.

Når man dykker ned i materialet er det første, der slår en – eller i hvert fald undertegnede – at der ikke ser ud til at være en ide med de forskellige medieelementer. Det ser mest af alt ud til, at det er lavet, fordi det har været muligt. Det har ikke givet denne læser noget særligt – og når der samtidig har været en række tekniske problemer med at få tingene til at spille, så har det ikke gjort oplevelsen rigere.

Handlingen i Verdens vredeste mand går i al sin enkelthed ud på, at en ung fyr skal gennem en række lidelser i provinsen for så at tage til København for at redde sin søster, der er havnet i stressfælden. Køn og klog er det lykkedes hende at flygte fra provinsen og en af sorg knækket og pillemisbrugende mor. ’Verdens vredeste mand’ er lillebroren, der er blevet hos moren og tager sig af hende. Vreden stammer dels fra det fravær af liv, som kendetegner hans eksistens, men mest af alt ser det ud til at være et resultat af farens alt for tidlige død. Romanen beskæftiger sig ikke så meget med psykologiske forklaringer, så det er lidt uklart. Andre grunde til vrede kan være alle de nederlag, den unge mand møder dagligt, og som man forstår han har lidt på mere permanent basis i hele sit liv – efter farens død.

Verdens vredeste mand lader sin vrede komme ud gennem sin hjemmeside, hvorigennem han også har en slags socialt liv med ’venner’ og ’modstandere’. Den smule indhold, han har i tilværelsen, er knyttet op på identiteten som ’verdens vredeste mand’. Sådan er det lige indtil den søster, der har været fraværende de seneste år endelig giver lyd fra sig og beder om hjælp.

Hæsblæsende forsøger vores helt at nå til København fra Skanderborg for at redde søsteren. Han skal dog lige skaffe sig en iPhone, hvilket afstedkommer op til flere meget morsomme slapstick-agtige optrin, hvor der rables og løbes i ét væk.

I det hele taget er romanen en lang rablende ordstrøm. Det ganske enkelt vælter ud med ord. Indimellem er det galde, der flyder over. Men det er også beskrivelser af scener og små historier og konflikter. Sproget er særdeles levende, og det fungerer godt i små mængder.

Problemet med romanen er så, at den ikke docerer i små mængder. De mange korte kapitler vælter oven i hinanden i små handlinger, der nødtørftigt strikkes sammen af historien om den unge mands tur til København. Men der er ingen indre logik i handlingen, der blot kommer til at udgøre det spinkle skelet, alle ordene er hængt op på.

Det er synd, fordi der er så meget energi til stede i sproget. Nu bliver det mest af alt en fuser.