Det københavnske band Yellowbellies udgav i 2012 albummet Daylight savings efter i flere år at have arbejdet på den rigtige lyd og stil. Bandet debuterede i 1997 med albummet Air Mail og i 2012 udkom så et album, der kredser om kærlighed til kvinden og længslen efter at forløse drømmene om hende. Albummet var proppet med glade sange og gode poppede melodier, ofte med et teenage-agtigt håb og en idealisering af, hvad kærligheden er.

Det nye album Anywhere but here udkommer d. 4 marts i år og er ifølge bandet selv, i løbet af indspilningerne og sangskrivningen blevet et humanistisk modsvar til de Europæiske landes uenighed om håndtering af flygtningestrømmen. Yellowbellies har villet skabe et billede på mangfoldighed, sameksistens og tolerance, hvilket især ses i sangen 1000 churches, hvor følgende linjer er fra: ”This city has a 1000 churches / One for every single square / All in different shapes and sizes / Seem to just be sitting there”. Denne sang er klart den mest ørehængende og interessante på albummet.

Titlen Anywhere but here får i forlængelse af ovenstående en tvetydig betydning. I coveret står ”We wouldn´t want to be…. Anywhere but here”, hvilket læner sig op af bandets umiddelbare, rolige sange, som vidner om en moden taknemmelighed og ro samt budskabet i simple gode melodier og forståelige tekstuniverser. På den anden side må man også tage bandets replik til flygtningedebatten for øje, og titlen kan således forstås modsat som en kritik af angsten for det fremmede og besværlige, som man forsøger at placere langt væk andetsteds, i hvert fald anywhere but here…

Dette nye album rummer en større mangfoldighed af sange end det tidligere. Vi møder en sentimentalitet blandet med glæde ved livet, og en tekstsamling, som spiller på grundlæggende følelser hos mennesket, følelser som vi alle kan relatere til.

Søren Esben Hansens vokal ligger solidt plantet i de gode melodier, dog er der flere rolige numre på dette album og en større alvor. Ligesom de første numre på det foregående album, tager sangen First day of august lytteren i hånden ved at henvende sig direkte med en dyb og rolig stemme, som klarlægger sangens lette og friske melodi, men som også fortæller en historie med undertoner af noget dybere. Allerede sangenes første toner lover den gode melodi, som især er karakteristisk for dette band.

Albummet Anywhere but here har en god blanding af rolige numre med en tung trommerytme og mere friske upbeat numre. Bandets egen vision om umiddelbarhed, friskhed og spilleglæde skinner fint igennem. Melodierne fører i den retning, som du regner med, og især sangene The first days of August, 1000 churches og What love can do er gode og rørende, både på tekst- og melodiplan. Sangene på sidste album var dog en tand mere iørefaldende, og kvaliteten ved bandet er især båret af melodier fremfor tekster. Dog er det rart med et lettilgængeligt album, som pleaser øregangene.