Trykbølgerne fra den eksplosive energiudladning som 80'ernes mangfoldighed af thrashbands fik fyret af, blæser endnu - eller, i hvert fald bliver den fortsat holdt i live. Mange nyere thrashbands har med stor grådighed kastet sig over genren, detoneret nye sprængstoffer og videreført den stolte tradition.

Således også danske Impalers. De har, efter to demoer, Army of Darkness (2009) og A Necessary Evil (2011), netop udsendt deres debutplade Power behind the Throne, gennem selskabet Horror Pain Gore Death records. Et selskab som huser andre (og meget ældre) ligesindede thrashbands. Pladen blev iøvrigt indspillet allerede i 2011, men af forskellige grunde er den først nu blevet gjort officielt tilgængelig. Det gør dog ingen principiel forskel. Pladen kunne sådan set være indspillet i 1985.

Impalers er nemlig fortalere for den mere stilrene thrash, som 80'ere gav fødsel til. Fokus er på en råhed der bunder i et gennemsnitligt opskruet tempo, en tør lyd og raspende vokal. Men stadig, det er råt, ligefremt og ikke så voldsomt afvekslende. Med andre ord: ret fedt.

Ah, der er lige et nummer som When the World Hungers der skiller sig mærkbart ud. For det første er det klart pladens længste, for det andet fordi det indeholder et langt instrumentalt forspil, før det fortsætter i et lidt højere tempe, men stadig instrumentalt, klimaks. Forestil dig noget i retning af Metallica's Call of Ktulu, dele af Fade to Black eller One, uden dog at sammenligne yderligere.

Det, der gør et band som Impalers interessante, i denne anmelders ører, er netop at de bygger på og forlænger en tradition og en stil som har en indbygget, fantastisk charme og autencitet. Det hjælper selvfølgelig også at der er et nostalgisk element.

Impalers gør det godt. De har et vist selvstændigt drive der gør musikken lytværdig, men holder sig tæt op ad genren. De dyrker genren og høster nostalgiske frugter.