Kashmir Trespassers
Sony, CD min.
Anmeldt 22/2 2010, 17:34 af Torben Rølmer Bille

Følsomt og stemningsfuldt


Følsomt og stemningsfuldt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ved første gennemlytning forekommer den nye plade fra danske Kashmir at være en lidt jævn, småkedelig affære, men man bør gøre sig den tjeneste, at tage sig tid til at lytte ordentligt til pladen, for den hører nemlig til de sjældne, der bliver ved med at give lytteren nye oplevelser, jo flere gange den afspilles. Man kan pludselig sætte pris på de små detaljer i lydbilledet, kaste sin opmærksomhed på de fine harmonier og ikke mindst opdage at teksterne i den grad understøtter det musikalske udtryk, så slutresultatet både bliver meget bevægende og nærværende.

Det er skønt at få afkræftet ens fordomme. Nærværende anmelder havde ellers bevidst valgt at få Trespassers hjem i stuen, i den tro, at man kunne klemme en lettere spids anmeldelse ud, hvis primære formål var at fastslå at Kashmir ikke har rykket sig synderligt på de fem år, der er gået efter deres ret vage udspil No Balance Palace og var disse ord blevet skrevet efter en enkelt gennemlytning eller to, ville det sikkert også have været den forhastede – og helt igennem forfejlede – dom man ville være nået frem til. Trespassers er ikke kun en af de bedste plader Kashmir nogensinde har udsendt, det er også en plade der – med garanti – vil blive sat i anlægget mange, mange år fra nu. Ikke som et misforstået tilfælde af nostalgi, men fordi Trespassers byder på 10 virkelig gode numre, der på mange måder er tidløse.

Som nok kan læses ud af det ovenstående, så lefler bandet ikke synderligt for deres lytter, for vil man have den fulde oplevelse, så bør man også finde den ro og den tid det tager, for at sætte sig ind i de sange og melodier, som bandet gavmildt har givet os. En tid som mange musikanmeldere sjældent tillader sig.

Trespassers byder på en række sange for enhver smag, sange der matcher mange forskellige sindsstemninger – for selv om det dominerende indtryk måske er en anelse melankolsk og introvert, så ændrer det ikke på, at der er sange som på det nærmeste fylder lytteren op med positive indtryk, samtidig med at det er Kashmirs umiskendeligt unikke lyd som de består af.

Selv hvis man forsøger mentalt at skære den velproducerede fernis og – til tider – meget opulente og dramatiske produktion væk fra de enkelte numre, så står man stadig tilbage med en række gode melodier tilsat Kasper Ejstrups klare, stærke stemme. For de kritiske røster der så kunne betvivle hvorvidt orkesteret magter at levere disse numre live, med lige så stor indfølelse og indlevelse som på pladen, har man blot nødig at gøre henvise til den nyligt overståede P3 Session, hvor bandet spillede en del fra deres nye album.

Kort sagt er Trespassers ikke kun Kashmir i absolut topform, men det er også en plade der har internationalt format og som nemt kan konkurrere med internationale bands som Muse, Notwist og en række andre, der med stor stilsikkerhed og træfsikkerhed blander det eftertænksomme med det poppede i en så velsmagende, fløjlsblød cocktail, at man straks bliver tørstig efter mere. Noget nyt er de mange filmiske orkesterarrangementer, men de står på ingen måde i kontrast til det samlede udtryk, de gør blot rocksangene endnu mere rørende og storslåede.

Der er naturligvis svagere momenter på pladen som eksempelvis nummeret Pallas Atena, som nærmest fungerer som en eksperimenterende interlude klemt inde mellem to numre. Naturligvis kan man godt føle sig sært tilfredsstillet af det sjældent brugte instrument thereminens tilstedeværelse, men lytter man til nummeret isoleret, så er det pladens svageste. Som kontrast kan man blot lytte til numre som Time has deserted us, Mantaray og den første single Mouth full of wasps som med tiden sikkert skal blive klassikere.

Trespassers vil derfor, med ret stor sandsynlighed høre til blandt den håndfuld plader man de næste mange år frem automatisk undgår at slette, når man rydder op på ens MP3 afspiller. Kashmir har ikke alene formået at fastholde den måde at komponere sange og melodier på, som gør deres musik øjeblikkeligt genkendeligt som Kashmirs, men samtidig har de taget sig den nødvendige tid til at skabe en ny plade der – helt enkelt – bliver ved med at give og overraske. Tusind tak!


Forrige anmeldelse
« Boksen «
Næste anmeldelse
» The Black Cat Neighbourhood »


Flere musikanmeldelser...