Randi Laubek Sun Quakes
Sony, CD 41:38 min.
Anmeldt 12/10 2009, 17:05 af Signe Marie Bonnerup Hansen

En flødeskumskage af en musikoplevelse


En flødeskumskage af en musikoplevelse

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Randi Laubek er efter fire år pladeaktuel igen. Denne gang har hun ikke alene selv produceret, men også selv stået for alt det tekniske i forbindelse med albummet. Det bærer titlen Sun Quakes, som betyder solskælv. Solskælv er som et jordskælv en indre turbulens, som dog ender i et soludbrud. Solen afgiver under denne reaktion en høj skinger tone, synger om man vil. Albummet begynder med en enkelt acapellalinje: ”Open your eyes”, og det er netop denne effekt albummet videre har. Sangene er hyggelige små fortællinger, af og til med en nærmest eventyrlig stemning lagt under. Numrene er forholdsvis korte, cd’en igennem, og teksterne florerer omkring almenmenneskelige tanker og følelser og større eksistentielle spørgsmål, som fortælles med et håb og en kærlighed, der får én til at sætte sig ned, lytte og lære.

Der er overvejende tale om popmelodier og stadig de samme velkendte Laubek-fraseringer, måske endda endnu mere markerede og svingende. Det kan ofte være svært at høre præcis, hvad der bliver sunget, hvilket er et minus, men også en del af det, der kaster mystik over pladen. Den må undersøges og lyttes til flere gange, før den lukker sig op. Laubeks stemme er stadig det dominerende, men på Sun Quakes møder vi en stor musikalsk variation og et meget mere spændende lydunivers end tidligere. Der er stadig tale om bløde lydflader, men variationen består i anvendelsen af forskellige lyde, hvilket gør hvert nummer unikt, ligesom sangene denne gang forekommer mere internationale. Eksempelvis har de et par gange nærved asiatiske undertoner, et eksempel på dette kan opleves i nummeret ”Prison”, og Sun Quakes er da også resultatet af indspilninger mange steder fra: New York, Nashville, L.A, Stockholm, Berlin m.fl. Den interessante og meget overraskende lydside gør albummet helt genialt!

Variationen på det musikalske plan spiller fint sammen med Laubeks mange fraseringer og skaber et meget tonemættet og bredt lydunivers. Der er altså masser af plads til Laubeks dybe, klangfulde og sprøde stemme, som i sig selv sagtens kan gøre det ud for en bred melodioplevelse. Nummeret ”Snowball suite” kræver en særlig omtale, og man kan undre sig over, hvor mon inspirationen til dette nummer kommer fra? Nummeret indeholder mange overraskende elementer. Der er noget magisk over det, især i de passager, hvor Laubek optræder flerstemmigt sammen med et kor af små smølfelignende stemmer. En bund af strygere tilsat smølfer og Laubeks hemmelighedsfulde stemme er virkelig et musikalsk arrangement, der lægger op til dels en fascination dels en undren.

Randi Laubeks musikalske univers er en blød oplevelse, men den af og til dristige musik på dette nye album gør det interessant at lytte intenst til frem for bare at anvende som behagelig baggrundsmusik. Det vil noget mere, det påtvinger sig opmærksomhed. Jeg vil sige, at vi har at gøre med det bedste album fra Laubeks side til dato. Det er en flødeskumskage af en musikoplevelse. Når du har spist dig igennem marcipanovertrækket, er der stadig mange lag, masser af dejlig creme og små overraskende eksotiske bær tilbage at nyde.

Albummets første radiohit, nummeret ”If I must”, er også et dejligt nummer og et godt valg som appetizer til albummet. Det er fængende, har en dejlig melodi, og en sød tekst, som blandt andet påstår, at et menneske uden kærlighed er som en fugl i et bur uden sin frihed. ”We can do without it if we must”. Men vi vil meget gerne undgå at leve uden og meget helst leve med. Det samme vil jeg sige om Laubeks nye album. You can do without it… if you must.


35
Forrige anmeldelse
« Ka’ du lege!? «
Næste anmeldelse
» World Painted Blood »


Flere musikanmeldelser...