Erlend Loe er blevet kaldt for “Norges sjoveste forfatter”. Mange vil huske hans groteske komik i romanen Doppler om en mand, der vender det konventionelle og borgerlige liv ryggen og flytter ud i ødemarken på flugt fra materialismen.

Det var for 20 år siden. Dengang buldrede det fremad med økonomien. I Danmark blev finansminister Thor Pedersen citeret for, at Danmark snart “kunne købe hele verden” Og selv om det ikke helt ordret var det, Thor Pedersen sagde, så var hans optimisme dog udtryk for tidsånden dengang.

Men så var festen forbi.

I 2007 kom den krise, vi kender som finanskrisen, og selv om sårene blev helet, er tiden aldrig rigtig blevet den samme. Klimakrisen har været undervejs i årtier, men vi har først fattet omfanget af klimakrisen nu - hvis vi da overhovedet har.

Den ene naturkatastrofe efter den anden viser, at hyppigheden af disse er blevet større, og ingen inden for videnskaben, der har noget at have det i, betvivler, at der er en sammenhæng mellem den globale opvarmning og den menneskelige aktivitet. Her og der kan man finde nogle gamle, gråhårede mænd, der vil have deres røde bøffer og køre i monsterbiler, men om føje år er de her ikke mere. Selv om der også er - det skal siges - klimakrise-benægtere inden for andre segmenter.

Humoren er heller ikke statisk, og det har Erlend Loe måttet sande efter flere lunkne anmeldelser af hans seneste roman, Giæver og Iunker. Måske skyldes det, at der er kommet nye og yngre anmeldere til. Det er ikke kun dét, der blev og bliver sagt i mændenes omklædningsrum, der ikke længere har gang på jord udenfor i det omkringliggende samfund.

“Sur og misfornøjet”
Erlend Loe foregøgler os ikke, at han er ligeglad med anmeldelserne. På litteraturfestivalen Ord fra Nord, der fandt sted i det dansk-tyske grænseland i september 2024, fortalte han, at han kunne blive “irriteret, sur og misfornøjet” over halvdårlige anmeldelser af hans bøger.

“Man vil jo gerne have, at alle skal elske én, men sådan er virkeligheden jo ikke. Omvendt skal man jo være glad, hvis man som forfatter overhovedet får en roman anmeldt i en avis nu om stunder. Det er jo skandaløst, at der bliver flere og flere aviser helt uden kulturstof”, sagde Erlend Loe. (Heldigvis vil Kulturapellet fortsat bestå - red.)

Erlend Loes Giæver og Iunker er blandt meget andet en beretning om en gammel mand, der ligger for døden i en moderne verden, hvor alt i den gamle mands optik er stukket fuldstændig af. Han ser sig selv som eksponent for den sande verden af i går og er kritisk over for sønnen, der bor inde i byen med al dens modernitet. Sønnen er ikke interesseret i at overtage slægtsgården og dermed sørge for den kontinuitet, som faren ser som en værdi.

“Du må holde op med kun at tænke på dig selv”, lyder budskabet fra den konservative far. For faren er det vigtigt, at slægtens gener føres videre, og derfor er han stærkt utilfreds med, at sønnen endnu ikke har fundet en kvinde.

Sød og føjelig
Er den skandinaviske mand i krise?

“Jeg tænker, at der er mænd i mange andre områder af verden, som er i en endnu større krise”, siger Erlend Loe.

I hans første roman Tatt av kvinden fra 1993 (udkom i 2007 på dansk med titlen Kvinden flytter ind) møder læseren en mand, der ikke ved, hvad han vil. Manden bliver kørt over af en kvinde, der bestemt godt ved, hvad hun vil.

“Jeg er vokset op i 1970erne, og jeg lærte, at mænd og kvinder er lige dygtige til alt. Effekten på mig blev, at jeg aldrig helt lærte at forstå, hvilke forventninger der er til mig som mand. Jeg er opdraget til at være føjelig, sød og hyggelig, og dette er en tendens, der har spredt sig i de skandinaviske samfund i en helt anden grad end i andre samfund. De skandinaviske mænd har formået at korrigere den skævhed, der i generationer lå mellem kønnene”, siger Erlend Loe.

Han spurgte engang sin far, om han havde haft en god togrejse fra Trondhjem til Oslo, hvor faren skulle besøge sønnen. Svaret var: “Fint! Der var ikke særligt mange mennesker med toget!”. Underforstået: Havde der været fyldt i toget, havde faren været nødt til at skulle samtale med andre passagerer.

Fuldskæg
Det er ikke kun humoren, økonomien og synet på økologi, der har ændret sig, siden Erlend Loe skrev Doppler. Han har været skaldet i mange år, men har nu tillagt sig et viltert fuldskæg, og på Flensborg Bibliotek mødte han op på en kasket over isen.

Mange nordmænd vender det friserede og velstandens civilisation ryggen, når de kan.

“Alting fungerer. Min og de efterfølgende generationer har aldrig oplevet andet end en stigende velstand. Vi leder efter en kontrast til civilisationen. Derfor oplever man i Norge, at mange mennesker har et vældigt behov for at komme ud i naturen og prøve sig selv af fysisk. Jeg tror, det er sådan mange steder.”