Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling

Svensk forfatter: Vi ligger alle under for forventninger

- Vi ligger alle under for forventninger

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Kvinden, der gør oprør mod konventioner og kønsroller, er godt stof i skønlitteratur og biografier. Hun må også godt være ´en stærk kvinde´, som det hedder. Tage spændetrøjen af og gøre det, der ikke forventes af hende.

Sådan er det ikke i svenske Kristina Sandbergs romantrilogi om Maj. Hun er hjemmegående husmor og gør i tre årtier, fra slutningen af 1930erne til 1960erne, dét, der dengang var normen for at kvinde: Bliver hjemme ved kødgryderne og passer hus og familie.

  De tre bøger i serien, Et barn at føde, At sørge for sine og Liv for hver en pris, er blevet bestsellere i Sverige og også udkommet på dansk på forlaget Modtryk.

- Rigtig mange svenske læsere har sagt til mig, at de med Maj-triologien har fået deres mors eller deres bedstemors historie fortalt, siger Kristina Sandberg.

Kristina Sandberg skriver om det almindelige. Husmorrollen bliver fremstillet i detaljer. Side efter side berettes der om madlavning og rengøring. Læseren føler den tunge arbejdsgang, som før var så almindeligt i et hjem.

- Det er en måde, man kan sanse trivialiteten og dagligdagens slidsomme arbejde på. Vi har ofte det billede, at de virkelig vigtige ting gøres uden for hjemmet. Det man gør derhjemme bliver betragtet som ingenting. Men det vigtige finder i den grad sted inden for hjemmet, siger Kristina Sandberg.


Hverdagen, fortalt helt ned i detaljen. Det får man når man læser Maj-trilogien af Kristina Sandberg. Foto: Hans Christian Davidsen

Trilogien er en omfattende familiefortælling om Majs trin op ad den sociale rangstige. Hendes klasserejse går ind i en fin familie. Ægtemanden Tomas drikker. Også han lever op til forventninger - fra sin egen familie.

Kristina Sandbergs litterære intention følger på mange måder danske Helle Helles. Det almindelig bliver dramatisk. Hvor Helle Helle koger alt ned til en Maggiterning, breder Kristina Sandberg fortællingen ud og gør den realistisk. Sikkert en væsentlig årsag til, at svenskeren når ud til en større læserskare.

Hovedpersonen Maj er ikke noget nemt menneske. Nogle læsere mener, hun i dag ville have fået en diagnose. Hun er heller ikke en kvinde, der viser sin kærlighed med knus og kram. Hun gør det med handlinger.

- Men rigtig mange læsere identificerede sig tværtimod med Maj og holdt meget af hende, følte sig spejlet og set i hendes portræt. Hun har vækket en masse følelser, siger Kristina Sandberg.

- Maj gjorde det, der blev forventet af hende i den tid, hun levede i. Og det gør vi alle fortsat, blot på en anen måde. Jeg vil gerne have mennesker til at forstå, at vi alle i et eller andet omfang ligger under for samfundets forventninger. Vi lever med en ide om, at vi kan gøre, hvad vi vil, og blive til det, vi vil. Sådan ser jeg ikke på det, siger Kristina Sandberg, der er uddannet psykolog.

Forventningerne til kvinder er næppe blevet mindre i dag. De er blot nogle andre, mener hun.

I midten af det 20. århundrede var etikken i mange vestlige samfund endnu den, at man skulle hærdes gennem arbejde for at blive et stærkt menneske.

Kristina Sandberg mener, man skal være påpasselig med at pege fingre ad tidligere generationer og deres værdier:
- Ofte er mennesker ofre for tidsånden og de sociale strukturer. De, der i dag, i vores tid, er irriteret over, at Maj ikke gør oprør og forlader Tomas, gør måske heller ikke oprør mod deres egen tids forventninger. Vi er ofte blinde for, hvad nutiden kræver af os, og det kan være lettere at stå på afstand og sige, at tidligere generationer gjorde ´forkert´. Vi ved kke, hvad vores børn en dag kommer til at anklage os for.

FAKTA
Kristina Sandberg
Kristina Sandberg er svensk og født i 1971. Hun er psykolog og forfatter.

Hun voksede op i Sundsvall og debuterede i 1997 med I vattnet flyter man.

Hendes roman Liv till varje prisblev tildelt den svenske Augustprisen i 2014. Prisen er opkaldt efter den svenske forfatter August Strindberg.

I 2021 udgav Sandberg den selvbiografiske bog En ensam plats, hvor hun beskriver livet efter at være blevet diagnosticeret med kræft.

pil op