Det var Lotte Kaa Andersens søn, Alexander, der gav hende ideen til hendes roman om den banebrydende danske seismolog Inge Lehmann.

“Mor! Ved du godt, at det var en dansk dame, der opfandt jordens indre?”, spurgte han, da han var 11 år. Han var lige kommet hjem fra skolen.

- Jeg havde aldrig hørt om hende før, og det kunne jeg ikke forstå, siger Lotte Kaa Andersen

Hun deltog i 2023 på litteraturfestivalen »Ord fra Nord« i i det dansk-tyske grænseland.

Inge Lehmann blev verdensberømt. Blot ikke i Danmark. Et faktum, der nu ikke kun forbigik Lotte Kaa Andersens opmærksomhed, men selv mange fagfolk i Danmark.

I dag ved Lotte Kaa Andersen alt om Inge Lehmann. I 2021 udsendte hun romanen Den inderste kerne om den danske kvinde, der gik i glemmebogen i sit hjemland.

- Inge Lehmann brød med det, man forventede sig af hende, fordi hun var en kvinde. Hun viste, at det aldrig er for sent at gøre noget nyt i sit liv, siger Lotte Kaa Andersen, der er kommet til at føle en meget stærk forbindelse til den danske seismolog.

Afgørende opdagelse
I 1936 opdagede Inge Lehmann, at Jorden har en indre kerne med andre fysiske egenskaber end klodens øvrige materiale. Hun påviste, at Jorden har tre kerner, mens man indtil da havde troet, at den kun havde to kerner. Lehmann studerede de seismiske såkaldte P-bølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv og bidrog dermed afgørende til vores viden om jordskælv.

  Så eftertragtet var Inge Lehmann, at amerikanerne hentede hende til USA i et specielt US Air Force-fly, så hun kunne forske på den anden side af Atlanterhavet. I USA mødte Inge Lehmann et fladt forskningsmiljø, der i Danmark endnu var udpræget hierarkisk.

Hollywood-agtigt
- Hendes liv var på mange måder meget Hollywood-agtigt. Hun blev 104 år og udgav sin sidste videnskabelige artikel i en alder af 99 år. Hun røg på en international liste over de ti kvinder, der har haft størst betydning for naturvidenskaben, i selskab med Marie Curie. Hun var en af de første kvinder, der i Danmark fik en studentereksamen. Indtil 1904 kunne kvinder slet ikke komme på gymnasiet. Inge Lehmann blev student i 1906, siger Lotte Kaa Andersen. Men Inge Lehmann kom ikke til at gå den lige vej. Et års ophold på Cambridge University var alt andet end lykkelig, blandt andet fordi hun som kvinde ikke måtte deltage i ´tutorial sessions´, hvor man i små grupper med sin tutor lærer allermest. Kvinder måtte kun være med i de store forelæsninger. Resten var det op til Inge Lehmann selv at finde ud af hjemme i studerekammeret.

Den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr respekterede Inge Lehmann, men de to kunne umuligt mødes i deres ungdom. Selv om deres forbindelse var venskabelig og faglig, måtte en mand og en kvinde ikke mødes på tomandshånd. Der skulle en anstandsdame med som en slags kontrollør.

- Hun stoppede på Cambridge og havde derefter seks fjumreår, hvor hun blandt andet rejste lidt og arbejdede i forsikringsbranchen. Hendes karriere begyndte først at tage fart i en alder af 63 år, da hun troede, hun skulle til at gå på pension. Det var fra hendes 63. til hendes 88. leveår, at hun oplevede højdepunkterne i sin videnskabelige løbebane, siger Lotte Kaa Andersen.

Uheld at være en kvinde
Inge Lehmann var en lysende matematisk begavelse, men havde det uheld at være en kvinde. Oplagt stof til en roman.

- Man får aldrig en god biografisk roman ud af et menneske, der er alt for ligetil. Inge Lehmann havde mange facetter. Hun virkede meget gådefuld. Hun var sky og genert, men også stærk og kantet. Hun havde vilje. Man tror, det er nemt at være intelligent. Det er det ikke. Intelligente børn har det ofte sværere. De er ti skridt foran deres lærer, og Inge Lehmann havde heller ingen nem tid i skolen, fortalte Lotte Kaa Andersen.

At Inge Lehmann var et geni fyldte Lotte Kaa Andersen med ærefrygt. Kunne hun som forfatter overhovedet se ind i Inge Lehmanns hoved, selv om hun havde læst alt, hvad der var værd at læse om og af Inge Lehmann?

Identifikation
Identificerer Lotte Kaa Andersen sig med Inge Lehmann?

- Nu var hun jo et geni, så på det punkt kan jeg ikke identificere mig med hende. Men når det drejer sig om lysten, viljen og ambitionerne til at gøre noget bestemt med sit liv, kan jeg sætte mig i hendes sted. Inge Lehmann kunne have det meget slemt i flere dage, når hun fik et psykisk sammenbrud. Jeg har migræne og må ofte trække mig helt i tre dage. Der kan jeg også se en parallel.

Romanen Den inderste kerne er en historie om, hvem man egentlig er, og hvad man vil bruge sit liv til. Lotte Kaa Andersen har villet være forfatter, siden hun var et barn. Hun skrev allerede, da hun var en pige, og låste døren til sit værelse, når hun skrev.

- Det var noget meget privat for mig, og faktisk var jeg flov over det i lang tid, husker hun.