Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling



- Jeg ville simpelthen forstå, hvad der stod i de bøger

- samtale med Sara Blædel

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Hvordan kan man være ordblind og blive en forfatter med international succes?

En fodboldspiller, der mangler boldøje, og en musiker, der ikke kan noder. Det er set og hørt før. Men Sara Blædel - der både i og uden for Danmark er blevet kaldt for ‘Danmarks krimidronning’ - var som barn fyldt med så stor nysgerrighed, at hun trodsede forhindringerne. Lysten til at nå ind til den gode i historie i for eksempel Enid Blytons spændingsserie De 5 var så stor, at den unge ordblinde Sara Blædel knoklede sig gennem læsningen.

Jeg mødte Sara Blædel til et interview om hendes ordblindhed, hendes store succes på det amerikanske marked og om hendes midlertidige pause på det tyske marked. Hendes seneste roman, Pigen under træet, udkom den 14. november 2019.

Sara Blædel fik sin romandebut med Grønt støv i 2004. Siden er hendes serie af kriminalromaner om kriminalassistent Louise Rick og hendes veninde, journalisten Camilla Lind, vokset, og hendes bøger er udgivet i omkring 40 lande.

Tidligere havde hun dog ingen trang til at skrive, fortæller hun. I skolen fik hun at vide, at det var sjusket, hun ikke kunne holde styr på ordenes endelser. Hun fattede simpelthen ikke, hvornår der skulle et ‘r’ i enden på et ord.

- Jeg blev irettesat af lærerne, og da min far hørte det, tog han hen på skolen - i træsko og med sweater på - og fortalte læreren, at hun aldrig nogensinde skulle tage lysten fra hans datter til at fortælle en god historie, fortæller Sara Blædel.

Ubehagelig følelse
Hendes far, Leif Blædel, havde noget at have sin harme i. Han var selv journalist på Weekendavisen og Information - og ordblind. Leif Blædel var selv humlebien, der ikke kunne flyve, men alligevel blev ved. Trangen til at fortælle gode historier gjorde ham til en respekteret journalist i Danmark. Han løb med den mest eftertragtede pris, en journalist kan få i Danmark - Cavlingprisen - og PH-prisen opkaldt efter samfundsrevseren Poul Henningsen.


Sara Blædel fortæller - Foto: Hans Christian Davidsen

- Da jeg var datter af en journalist, sagde man til mig: “Jamen så skal du jo skrive i skolebladet”. Og blev spurgt: “Så skal du vel også være journalist?”. Nej - det skulle jeg bestemt ikke være! Så ville jeg jo udstille mig selv og min svage side.

Når jeg skulle læse højt for de andre i klassen, kom den ubehagelige følelse langsomt snigende. Det værste, jeg vidste, var at komme op til tavlen. Det der var indlysende for de andre, var totalt uforståeligt for mig, husker Sara Blædel.

Som barn forsøgte hun at læse farens artikler i avisen, men fattede ikke særligt meget af dem. Sara Blædels mor, Annegrethe, var skuespiller og læste højt for hende: Agathe Christie, Maria Lang og den slags. Det fik større betydning, end at faren var journalist. 

- Børnekrimiserien De 5 kom også til at betyde meget for mig. Jeg dykkede ned i en verden med mord, spænding, følelser og detektiver, jeg kunne identificere mig med. Lysten til at følge opklaringen i bøgerne var motoren. Jeg tyggede mig simpelthen gennem serien, og på den måde blev jeg bedre og bedre til at læse.

I dag læser Sara Blædel langsomt, men ordblindheden går aldrig helt væk. Det er grunden til, at hun helst ikke læser op ved bogpræsentationer, og selv om hun gerne signerer sine bøger til publikum, er det ikke hendes livret.

-  Jeg snubler stadig over ordene, og jeg har det svært, når mennesker står og kigger mig over skulderen, mens jeg skriver en hilsen i bogen. Derfor ender det tit med, at jeg blot skriver “hej, hej” eller “Hav det godt”, siger Sara Blædel. - Selv om jeg nødigt læser op, så vil folk gerne have, at jeg kommer ud og fortæller om mine bøger. Det føles rart. De anerkender mig for det, jeg er pissegod til: At fortælle historier.

Alvorligt syg
Sara Blædel uddannede sig først til tjener og siden hen til reprokopist, men hun kunne ikke tåle de stoffer, der arbejdes med i trykkeribranchen, og blev alvorligt syg. Hun var få millimeter fra at blive erklæret invalidepensionist.

En dag besøgte en af farens venner Sara på hospitalet. Det var bogtrykkeren Per Nørhaven, som hun ofte har talt om krimier med. - Hvorfor stifter du ikke dit eget krimiforlag?, spurgte han.

- Jeg anede intet om forlagsdrift, men blev inspireret og gik i gang med at undersøge det. Pludselig havde jeg noget at gå op i, fortæller Sara Blædel.

Efter opfordring fra Nørhaven købte hun rettighederne til en række krimier, der allerede var blevet udgivet, og startede sig eget forlag, Sara B. Det førte senere til hendes egen forfatterkarriere.

Hun er en af de meget få danske forfattere, der er slået igennem i USA. Hendes roman De glemte piger er i den amerikanske oversættelse blevet til Copenhagen Noir.

- For et par år siden var jeg til en bogmesse i USA med mit eget store idol Michael Connelly. Da jeg blev kaldt frem, omtalte de mig som “The Danish Queen of Crime”. Han vendte sig om mod mig og sagde: “Og de kalder ikke engang mig for prins”. Og han er altså en af verdens bedst sælgende krimiforfattere, smiler  Sara Blædel.

Da hendes søn kom ind på film­akademiet i New York, flyttede hun selv med til USA og boede der i en længere periode. I bogen Ilkas arv rejser hovedpersonen Ilka til Racine i Wisconsin, i fodsporene på sin far, som hun ikke har kendt i 33 år. En stor del af trilogien om bedemandsdatteren foregår i USA og indeholder grumme historier - blandt andet om, hvordan babylig udhules for indvolde, så de kan bruges til at smugle narko over grænserne. ‘Stuffed babies’ kaldes det makabre fænomen.

- Det var en retsmediciner, der fortalte mig om det for flere år siden hjemme i Danmark. Det er en velkendt og ualmindelig nederdrægtig måde at smugle narko på. Selv om metoden er autentisk, er den dog så morbid en historie, at den let ville kunne komme til at virke utroværdig, hvis ikke den blev sat ind i den rette sammenhæng. Derfor er jeg gået med historien i flere år uden at kunne placere den i en af mine bøger. Men da jeg kom til USA og henlagde handlingen til miljøer, som var så markant anderledes end i Europa, kunne jeg bruge historierne om ’stuffed babies’, siger Sara Blædel.

På amerikanske krimimesser
- Det har betydet uendelig meget for mig at være i USA, mens jeg skrev. jeg ser meget i billeder, og det hænger nok også sammen med det, at jeg er ordblind. Jeg skal se ting for mig for rigtig at forstå dem. Derfor er jeg sikker på, at der er kommet meget bedre bøger ud af, at jeg har boet i USA i en periode, siger Sara Blædel.

Flere af hendes Louise Rick-bøger er udkommet i USA. Målet er, at alle i serien skal ud på det amerikanske marked. USA har ellers ry for at være mega-svært at komme ind på for udenlandske forfattere. Kun mellem tre og fem procent af de titler, der udgives i USA, er skrevet af udenlandske forfattere.

- At det på en af mine bogturneer netop var Michael Connelly, der skulle interviewe mig, var jo helt gak-gak. Jeg er sikker på, at alt dette kun har kunnet lade sig gøre, fordi jeg har rejst rundt til krimimesser - stor som lille - for at præsentere mig selv, siger Sara Blædel.

I Tyskland er det gået lidt frem og tilbage, og det skyldes mest tilfældigheder. Så er en af hendes redaktører stoppet, og så er en anden redaktør skiftet til et andet forlag. Sara Blædel har fået seks titler udgivet på de to store forlag Lübbe og Piper, men redaktørskiftene har medført nogle afbræk

. - Nu hvor min hovedperson Louise Rick er tilbage, håber jeg, at jeg kan få en ny start i Tyskland. For 10-12 år siden var jeg mere inde på markedet i Tyskland, og jeg vil hellere end gerne tilbage igen. Tyskland ligger tættere på Danmark, ikke blot geografisk, men også rent mentalt.  Det gør, at der er nogle fænomener og handlinger, der er lettere at fortælle for tyskerne, fordi de bedre vil kunne forstå dem og identificere sig med dem, siger Sara Blædel.

pil op
Forrige essay
Ikke flere essays
Næste essay
Ikke flere essays