Det tyske bogmarked er verdens vigtigste, når man er dansk forfatter og gerne vil ud internationalt. Glem i første omgang USA eller Storbritannien, lyder det fra Jussi Adler-Olsen, der ikke blot er en af Danmarks mest afholdte og læste forfattere - men også den danske forfatter, der virkelig har fået et internationalt gennembrud.

- På de tyske bestsellerlister blander man tyske og indenlandske forfattere. Det gør man ikke i Nordamerika eller England. I den anglosaksiske verden er det kun engelsksprogede forfattere, der får adgang, så derfor vil man højst sandsynlig drukne i mængden, hvis man som dansk forfatter forsøger at slå igennem på disse markeder. Men bliver man som udenlandsk forfatter nummer ét på de tyske bestsellerlister, så åbner hele verden sig pludselig for én. Førstepladsen i Tyskland kan man bruge som springbræt til de andre større lande, siger Jussi Adler-Olsen.

Han ved, hvad han taler om. Jussi Adler-Olsen har med flere af sine bøger ligget som nummer ét på både Spiegels og Focus’ lister over de bedst sælgende bøger. Han har solgt over 16 millioner bøger, og man behøver ikke matematisk studentereksamen for at regne ud, at man skal langt ud over Danmarks grænser for at nå et sådant tal. Jussi Adler-Olsen får lys i øjnene, når han taler om Tyskland, og det er ikke blot, fordi kærligheden bliver gengæld i landet mellem Flensborg og Füssen. De tyske romanlæsere har taget den danske spændingsforfatter til sig. Adler-Olsen storsælger i landet.

- Næh, jeg er også helt vild med Tyskland af mange andre grunde, siger Jussi Adler-Olsen, da jeg har fået afsat en time til et interview med ham.

- Det er ufatteligt, at så mange danskere skynder sig ned ad Autobahn gennem Tyskland på vej til Italien. Jeg er ofte i Bayern, hvor jeg er investor i en større virksomhed, og når jeg kører derned, tager jeg altid de mindre landeveje for at se spændende og ukendte egne i Tyskland. Man snyder virkelig sig selv, hvis man kun ser dette fantastiske land fra en motorvej, siger Jussi Adler-Olsen.

Jeg møder Jussi Adler-Olsen et par timer før, at han skal til en oplæsning i Brecklings Bogcafé i Sønderborg. Det er ikke bare en sjældenhed at møde Jussi Adler-Olsen til en forfatteroplæsning. Det er noget nær en umulighed.

Jussi Adler-Olsen tager ikke længere på læse-turnéer. Sønderborg er en absolut undtagelse. Skuespilleren og instruktøren Allan Breckling stammer fra Sønderborg og færdedes i mange år i et miljø med kunstnere, skuespillere og forfattere i København, men er nu flyttet tilbage til sin hjemby, hvor han driver en bogcafé.

Da Breckling var til bogmesse i København, luftede han en sønderjysk spegepølse for næsen af Jussi Adler-Olsen og sagde, at han måtte få den, hvis han lovede at komme til Sønderborg og læse op. Jussi Adler-Olsen slår en høj latter op, da han fortæller om den madding, som Breckling fik ham til at bide på.

Den største betydning
Manden bag de storsælgende romaner som Kvinden i buret, Fasandræberne og Journal 64 har tyske rødder.

Mellemnavnet Adler stammer fra morens side, og hun er ud af tysk slægt fra Ditmarsken i Slesvig-Holsten. Jussi Adler-Olsen husker de fine tyske manerer, der herskede i familien på morens side. Man tog særlig fint tøj på, når man skulle drikke aftenkaffe. Der blev holdt på formerne.

Jussi Adler-Olsen beskriver sin entre på det tyske marked som veltilrettelagt, men også improviseret.

- Jeg har også været heldig. Samtidig med, at jeg var på vej ind på det tyske marked, blev jeg inviteret på en uges ophold i Lünen i Nordrhein-Westfalen, hvor jeg skulle skrive en novelle, der skulle foregå i byen. Jeg fik udleveret nøglerne til alle de vigtigste steder i byen og kunne bevæge mig, hvor jeg ville. I 2014 fik jeg The Ripper Award på krimifestivalen i Hellweg foran blandt andre Ian Rankin, og blandt de cirka 30 priser, jeg har modtaget, var det denne tyske pris, der nok fik allerstørst betydning for min internationale karriere, siger Jussi Adler-Olsen.

Undgår hovedstæder
Den danske forfatter har været vidt omkring i Tyskland, blot ikke i Berlin.

- Jeg har et codex, der siger, at jeg skal undgå hovedstæder. Storbymennesker er generelt alt for blaserte. Der er så mange tilbud, at de vælger at blive hjemme. Derfor har det betydet meget for mig at komme rundt i Tyskland.

Jussi Adler-Olsen tilhører den lille gruppe af forfattere, der læser tendenserne i samfundet. Han udgav romanen Kvinden i buret parallelt med en virkelig begivenhed: Østrigske Natascha Kampusch, der i otte år var blevet holdt i fangenskab af en gal mand i Østrig. Han har skrevet om en person, der i en bil kører ind i en stor menneskemængde. Kort tid senere skete det i Nice og i Berlin. I den næste Carl Mørck-krimi, der udkommer den 14. juni, er der også hændelser, der ligger chokerende tæt på aktuelle hændelser. Har Jussi Adler-Olsen en særlig evne?

- Jeg tror, jeg kan læser journalis­ternes arbejde rigtigt. Jeg fortsætter der, hvor de holder op. Og de stopper som regel, fordi de ikke kan skrive mere. De skal holde sig til det, der er hundrede procents dokumentation for, siger han.

Bange for at planke
- Hvorfor jeg lige præcis skrev Kvinden i buret har jeg vanskeligt ved at sige entydigt. Jeg synes bare, vi har set nogle forfærdelige skæbner de seneste årtier, og i dag ved vi, at alt er muligt. Vi bliver gang på gang overrasket. Jeg holder mig blot til virkeligheden. Jeg læser helst ikke andres spændingsromaner. Jeg er bange for, at jeg ubevidst kommer til at planke noget. Jeg har en forestilling om, at jeg er original, og så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at holde fast i den.


I syvende bind i serien om afdeling Q, Selfies, beskriver han noget, islamiske terrorister kunne have læst. Man kan spørge, om nogle med onde hensigter kunne inspireres af hans bøger.

- Nej, det bilder jeg mig ikke ind, og jeg tror, det er højst usandsynligt. De skal nok få ideerne selv. Godt nok er jeg berømt, men det vil være højst tvivlsomt, at der har siddet nogen i Al-Qaeda og læst mine bøger, svarer han.

Inspirationen kommer ikke blot fra de nyhedstelegrammer, som journalisterne producerer. En dårlig film er perfekt inspiration for Jussi Adler-Olsen. - Det sker ofte, at en B-film bygger op til noget, der falder totalt til jorden i en mislykket slutning. Så digter jeg min egen slutning ud fra det, der er ladet op til i filmen. Jeg vil skyde på, at jeg har set 15.000 film. Det interessante er der, hvor en grænse bliver overskredet. Vi kender det bedst fra John Grishams og Frederick Forsyths spændingsromaner. Men starten på hele det litterære spændingsunivers, vi kender i dag, kommer fra det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö. De lærte os, at vi som læsere kan bekymre os om både ofre og gerningsmænd. De skabte de autentiske dialoger, og det gør, at de er så endeligt lette at læse. Det er den tradition, vi andre bygger videre på.