Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson lever ikke blot i virkeligheden igen - han skriver også om den. Da finanskrisen fik spredt sin aske ud over Island, lod han romanformen ligge for et stykke tid. I stedet for begyndte han at skrive essays. Først med Islandske konger i 2012 og Hundedage i 2015 vente han tilbage til romanen igen.

“Der var en tid, da man slet ikke behøvede at skrive romaner i Island. Man behøvede bare at skrive om virkeligheden”, siger Einar Már Gudmundsson.

Han gæstede i september 2016 litteraturfestivalen Ord fra nord i Sønderjylland. Her blev Einar Már Gudmundsson han interviewet af litteraturhistorikeren Erik Skyum Nielsen, der har oversat hans forfatterskab til dansk. Erik Skyum Nielsen har et godt kendskab til Island efter i en årrække at have været lektor ved universitetet i Reykjavik. Under sin studietid på Islands Universitet blev Einar Már Gudmundsson i midten af 1970erne undervist af Erik Skyum-Nielsen.

“Kæden hoppede af for islændingene, da det blev vigtigere at tælle penge end at fortælle historier”, mener Einar Már Gudmundsson.

Finanskrise og alkoholmisbrug<
Et par år før finanskrisen i 2008 gennemgik Einar Már Gudmundsson selv en indre udrensning efter et svært alkoholmisbrug:
“Det var et stort spring, da jeg selv henvendte mig til afvænningsklinikken. Som alkoholiker gik jeg rundt i en virkelighed, hvor jeg bildte mig selv en hel masse ind a la sådan noget som »de andre kan ikke lide mig«”.
“Du var din egen største fjende”, skød Erik Skyum-Nielsen ind.
“Ja. Men jeg blev klar i hovedet igen efter behandlingen. Det var godt, jeg gjorde det. Bagefter blev jeg spurgt: ‘Er du nu en ny mand’? ‘Nej’, svarede jeg, jeg lod mig kun afvænne, så jeg kunne blive den gamle Einar Már Gudmundsson igen, og det var med til at give mig et klarere blik på tingene”, siger han.

Drømme, nordlys og regnvejrsdage i Reykjavik er væsentlige og genkommende elementer i islandske Einar Már Gudmundssons omfangsrige og vidtløftige forfatterskab. I digte, noveller og romaner udfolder han historier om det islandske folk gennem de seneste 100 år, og uden at forfalde til sentimental melankoli skriver han den islandske underklasses historie. Poesi og realisme går hånd i hånd i de humoristiske bøger, der alle er rundet af forfatterens utrættelige samfundsengagement.

Fabulerende fortællinger
Einar Már Gudmundsson er født 1954 i Reykjavik og regnes for at være en af Islands største nulevende forfattere. Han er selv uddannet i litteraturvidenskab og historie fra Islands Universitet og har også undervist en overgang på Københavns Universitet. Forfatterskabet tog sin begyndelse med digtsamlingen Frankensteins kup (1981). Siden har han udgivet både noveller, digte, romaner og essays, ligesom han blandt andet har skrevet manuskriptet til filmatiseringen af hans egen roman fra 1993 Universets engle, som skaffede ham Nordisk Råds Litteraturpris. Han er også blevet hædret med Det Svenske Akademis Nordiske Pris, populært kaldet »Den lille nobelpris«.

Gudmundsson er uddannet i litteraturvidenskab og historie i Reykjavik, men han har også studeret i København, hvor han gennem seks år i starten af 1980erne var del af den danske hovedstads digtermiljø. Han er især kendt for sine på en gang socialrealistiske og fabulerende fortællinger, men efter finanskrakket i 2008 har Gudmundsson især skrevet om de økonomiske forhold og folkets oprør mod det politiske establishment på vulkanøen.

Stemmer til sindssyge
Han elsker især at give stemmer til sindssyge. Et sted beretter han om en gruppe sindssyge, der kommer ind på en restaurant, bestiller et overdådigt måltid, og da de så får regningen, siger de til tjeneren: “Vi er fra sindssygehospitalet. Vi kan ikke betale. Vær venlig at ringe til politiet”.

“For mig drejer det sig om at huske det glemte og at give tavsheden mæle og få subjektive værdier frem i lyset. Selv efter finanskrisen er tidens fokus rettet mod de objektive værdier, man kan sælge og købe. Men det fører til åndelig fattigdom, for de største værdier er subjektive og svære at måle”, siger han.

Han kunne leve af sit forfatterskab og derfor følte han, at han kunne og skulle give noget tilbage til sine landsmænd på vulkanøen.

Hans seneste roman, Hundedage, er en saga om urmagersønnen Jørgen Jørgensen fra København, der ved englændernes mellemkomst regerer to måneder som enevældig konge på Island i1809 efter en kort revolution.

Historien om hundedagekongen er bygget på virkelige hændelser. Han sidder på magten i hundedagene fra den 23. juli til den 23. august. Historien er vanvittig i sig selv, og den bliver ikke mindre vanvittig, når Gudmundsson fabulerer sig ud og ind af hans levnedsløb.

Forfatteren spørger sig, hvad der skete dengang og svarer med en fortælling, der tematisk er en underholdende variant af Kejserens nye klæder, men også retter en spydigspids samfundskritik mod islændingene.

Sproget var væk
“Mange islændinge henvendte sig til mig i forbindelse med finanskrisen. De oplevede, at jeg kunne sætte ord på det, de tænkte og oplevede. Magthaverne havde haft ordet alt for længe, og jeg ville gerne blande mig som almindelig borger og forfatter. Politikerne og eksperterne havde mistet deres sprog. Ingen forstod rigtigt, hvad politikerne sagde, men hvis man sagde dem imod, fik man at vide, at man var dum. Vi var havnet i en slags kejserens nye klæder”, siger Einar Már Gudmundsson.

Det er den nationale identitet, der beskrives i slægtsromanenerne Islandske konger og søfortællingen Hundedage.

“Islændinge var jo oprindelig aristokrater, der flygtede fra Norge, fordi de ikke ville adlyde kongen. Historien går på, at da den norske konge udsendte landets første skattelov omkring år 800, flygtede alle de, som kunne læse, over havet til Island. Og de, som blev søsyge undervejs, dem efterlod vi på Færøerne”, siger Einar Már Gudmundsson og griner højt.


BLÅ BOG
Einar Már Gudmundsson er født 1954 i Reykjavik og regnes for at være en af Islands største nulevende forfattere. Han er selv uddannet i litteraturvidenskab og historie fra Islands Universitet og har også undervist en overgang på Københavns Universitet. Forfatterskabet tog sin begyndelse 1981 med digtsamlingen Frankensteins kup (1981). Siden har han udgivet både noveller, digte, romaner og essays, ligesom han blandt andet har skrevet manuskriptet til filmatiseringen af hans egen roman fra 1993 Universets engle, som skaffede ham Nordisk Råds Litteraturpris.