“Magt”. Hvis man skal forsøge sig med en snæver, men central leksikalsk definition af begrebet, så bruges det til at betegne en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej. Interessen for magt var derfor en motor, da forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen slog det store projekt op at ville skrive om Dronningen af Saba, der ikke blot nævnes i Det Gamle Testamente, men også i Koranen og det etiopiske helligskrift Kebra Negast.

I 2015 udkom hendes 480 sider tykke roman om den mytiske figur, der blev født i det nordlige Etiopien. Dronningen af Saba og kong Salomon er titlen på bogen, for den handler ikke blot om en modig og viljestærk kvinde, der drives af en drømmende længsel, men også om hendes kærlighed til den mægtige Salomon, der overtog Israels trone efter sin far, kong David.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller her om sit arbejde med romanen om to af Bibelens legendariske skikkelser. Hvad der er myte, og hvad der er historie i fortællingen er vanskeligt at bedømme alene af den grund, at der kun findes meget få kilder om dronningen af Saba, men Marstrand-Jørgensens ambition har været at skildre de bibelske figurers hverdagsliv og skildre, hvem de var, og hvad de var rundet af. Magten og kærligheden står dog i centrum i fortællingen.

Spejler nutiden
Det er igen en historisk roman ligesom Marstrand-Jørgensens litterære biografi om Hildegard von Bingen, en af de største kvindeskikkelser fra middelalderen. De historiske rammer gør det lettere at få læserne med ind i fortællingens betingelser. Det historiske stof spejler nutiden, og dermed rider Anne Lise Marstrand-Jørgensen ikke med på den meget udbredte bølge af samtidslitteratur.

- Jeg har aldrig været specielt interesseret i historie. Det hænger måske sammen med, at min morfar gerne sagde: “Nu har du vel hørt om Slaget ved…. , Anne Lise?”, og så gjaldt det bare om at svare jo, for ellers rullede hele molevitten, siger hun.

Uden fordomme

Det kan have sin fordel ikke at være et omvandrende historisk leksikon, når forfatteren går til stoffet  uden fordomme. Hvis der er en ulempe, er det, at arbejdet med romanen er desto mere researchkrævende. I det konkrete tilfælde med dronningen af Saba blev det ikke gjort lettere. Der findes stort set ingen skriftlige kilder i Afrika, og Etiopien er i forhold til Israel temmelig uudforsket af arkæologerne.

“Før jeg går i gang med en roman, prøver jeg altid at spille djævlens advokat og skyde ideer ned. For jeg ved, at jeg kommer til at sidde med stoffet i rigtig lang tid og nærmest blive gift med det. Så det skal virkelig kunne holde. Jeg er gået 3000 år tilbage i tiden til en kultur, som jeg selv intet kendte til i forvejen. Mit arbejde med romanen blev da også en del af familien, ligesom den også spirede i min familie. Da Haile Selassie faldt som kejser af Etiopien i 1974, flygtede en ung mand ved navn Mohammed fra landet og blev ingeniørstuderende i København. Han blev en ven af vor familie, og selv om jeg i midten af 1970erne blot var en lille pige, opstod der et tæt venskab mellem ham og mig. Jeg prøvede senere at komme i kontakt med ham, efter at han var flyttet til Canada, men forbindelsen var tabt”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

En researchrejse til Etiopien var nødvendig, hvis hun skulle gå videre med romanprojektet. Men at rejse til det ukendte Afrika uden forbindelser var ikke lige en ide, hun var lun på.

“Det viste sig, at der var en etiopisk restaurant 300 meter fra, hvor jeg bor - og tænk sig, den var jeg bare gået forbi uden at kende til. Der fik jeg kontakt til ejerne, og det viste sig endda, at de kendte den samme Mohammed, som vi havde haft som husven i min familie. Så rejste jeg til Etiopien med mand og børn for på egen krop at kunne mærke, hvor stærk solen er, hvordan luften og støvet føles, og opleve, hvor mørkt der er om natten i de øde egne i landet”, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Sansningerne
Sansningerne gengiver - det bekræfter anmeldelserne - Marstrand-Jørgensen mesterligt i romanen. Hun skildrer, hvor barskt livet var for især kvinder. Piger kunne ikke gå ud på gaden alene, og når dronningen af Saba - eller Makeda som hun hed - alligevel gjorde det, var det fordi, hun var skabt af heltindens særlige stof.

Bogen fortæller også om kong Salomons opvækst i Jerusalem under en stærk og dominerende mor, der det ene øjeblik tager ham til sig og det andet øjeblik skubber ham væk. Mens samfundet på den tid var gennemsyret af mandschauvinisme, så var der ét sted, hvor kvinderne bestemte - og det var over deres drenge og halvvoksne sønner i haremet. Her kommer magten ind i billedet igen.

“At ville skrive om magt hænger også sammen med, at jeg gerne vil lære noget: Hvorfor strides mennesker? Jeg har én regel, jeg altid tager meget alvorligt: Jeg skal have sympati med mine hovedpersoner. Ikke fordi jeg skal kunne lide dem, men jeg skal kunne forstå dem og se deres gode og dårlige sider. En anden vigtig regel, jeg har, er, at jeg skal kunne skrive mig ind i menneskene og ikke blot se dem udefra. En tredje regel er, at jeg ikke må hoppe over, hvor gærdet er lavest. Det lyder måske indlysende, men i tilfældet med dronningen af Saba var der simpelthen så meget, jeg ikke vidste, at jeg var nødt til at gå helt ned i myreperspektiv”, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Som så ofte med forholdet mellem det hvide Europa og det sorte Afrika er der mange følelser på spil. Mange mennesker har endnu vanskeligt ved at tro, at der var civilisationer i Afrika, før den hvide mand kom til. En del har også svært ved at begribe, at dronningen af Saba skulle have været sort.

“Der er også mange mænd, der spørger mig, om ikke snart jeg skriver en roman om mænd. Men jeg synes faktisk, at der er mere behov for at skrive om kvinder. Vi behøver bare at se på statuerne i de danske byer. De tilhører jo totalt mændene. Kun en procent af statuerne er af kvinder”, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Flygtningestrømmene
Hendes næste roman bliver ligeledes historisk, men bliver igen en udforskning af aktuelle emner - denne gang temaer som grænsedragning, flugt og migration.

Hovedvægten bliver lagt på tidsperioden fra Wienerkongressen i 1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene. Det var det første store omfattende stormagtsmøde for at skabe orden efter en storkrig. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har igennem det seneste år har været aktiv i Venligboerne og taget del i den offentlige debat som stærk kritiker af den nuværende regerings flygtningepolitik i Danmark, og hun siger, at den kommende roman kommer til at forholde sig til de aktuelle flygtningestrømme i Europa.