“Eunukker har mere brunst end alle andre. Man fjerner nemlig ikke begæret ved kastration, alene evnerne. Personligt ville jeg hellere have et ekstra par testikler end at få fjernet dem, jeg har”.

Ordene er kommet ud af Martin Luthers mund ved et middagsbord sammen med nogle af reformatorens studerende. De skrev lystigt ned fra hans bordtaler, men ikke blot af lyst også fordi de fik penge for det af den tyske renæssancemaler Lucas Cranach den Ældre, der selv tog aktivt del i reformationskampen for 500 år siden. Han tjente i øvrigt godt på at udgive Luthers ord.

Luthers mange bordtaler er senere blev samlet i den såkaldte Weimar-udgave, og denne samling af citater og tekster er præsten og forfatteren Jacob Ørsted dykket så dybt ned i, at han har udsendt en bog med de mange ord, som Luther råt for usødet sendte ud i spiselokalet.

Fyldt med gæster
Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt med en broget flok, der havde sin gang i huset. Her viste Luther andre sider af sig selv end dem, vi kender fra hans teologiske værker.

Godbidder kalder Jacob Ørsted sin bog, der er udkommet på forlaget Eksistensen. Og undertitlen kan hurtigt gøre en læser nysgerrig: Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet.

Frimodig - ja, for Luther udbredte sig ikke blot om Gud, kirke og stat, men også om sex, øl, krig, musik, børn og ægteskab og det ofte med et fækalt sprog. Luther brændte for sin sag, og han kunne tale uhæmmet og med en intensitet, der kunne virke skræmmende på læsere og tilhørere.

- Det var især, når han viste sin foragt for djævlen, at han svingede sig op i sin sprogbrug. Det er måske ikke ny viden for os teologer, men for en bredere kreds er den side af Luther, som jeg viser frem, nok ikke så kendt. Luthers forhold til sex og ægteskab er jo ikke det, vi taler mest om i kirken, siger Jacob Ørsted

Luther havde ikke de store indvendinger mod de mange skrivere ved bordet. Han kaldte dem blot sine “kæreste tyve” og mindede dem om, at de hverken med list eller tyveri måtte offentliggøre noget, der kunne skade reformationen.

“Gud morer sig jo blot over alle os narre, der vil lære ham at regere”, sagde han om samtalerne. Ikke at der blev sagt noget bespotteligt eller ondt, men i de forkerte hænder kune det skade sagen.

Luthers kødelige lyst
At Luther talte lige ud af posen betyder dog omvendt ikke, at han også kunne sige en masse mellem linjerne. Da han mødte sin udkårne, Katharina von Bora, skriver han således, at han fik sværere og sværere ved at koncentrere sig om bøn og bibel.

- Underforstået: Da var der helt andre ting og sager, der lagde beslag på hans tanker, smiler Jacob Ørsted.
Luther var ingen entydig mand. På den ene side var han konservativ i sit syn på kvinder. På den anden side indså han, at den sorte skole ikke virkede, når det gjaldt børneopdragelse. På side 51 i bogen »Godbidder« udpensler Luther forskellen mellem de to køn:
“Gud har skabt manden med brede skuldre og smalle hofter, så han kan bære sit kloge hoved. Kvinderne har fået smalle skuldre og brede hofter og numser, så de kan blive hjemme, sidde stille, opdrage børnene og give dem mad”. Og han fortsætter gladeligt:
“Det, som kommer ind gennem en kvindes ører, kommer hurtigt ud gennem hendes mund. Derfor skal man kun fortælle en hemmelighed til en død kvinde”.

Moderne pædagogik
- Der var kun lutter mænd ved Luthers middagsbord. Ingen kvinder. Når kvinderne forlod klostret, gik de fra den ene fangelejr til den anden - fra kloster til hus med madlavning, rengøring og børnepasning. Mændene derimod kom ud som tømrere eller murere. Pudsigt nok var Luther ikke selv for fin til at skifte ble på sine børn, og det var højst ualmindeligt at mænd gjorde noget sådant på den tid.

- Engang sagde han til sit barn: “Skrig du bare. Paven forsøgte også engang at binde mig, men jeg rev mig løs”. Når vi er ved det med børneopdragelsen, så gik Luther så vidt som at erkende, at det ikke nyttede noget at tæske løs på sine børn. Han vidste godt, at det ikke var den rigtige vej at gå, fortæller Jacob Ørsted.

Ørsted er ikke bange for at tage store ord i sin mund, når det gælder hans læsning af Luther. Han fik tre måneders orlov fra sin præstestilling for at kune fordybe sig i Luthers bordtaler, og selv om han havde tærsket Luther godt og grundigt som en del af sit teologistudium, var det alligevel “en åbenbaring” for Jacob Ørsted at studere reformatorens retorik påny.

Om taknemmelighed
- Han lærer os rigtig meget om taknemmelighed, og det har vi godt af at genopdage. Vi tager tit en hel masse ting ned fra hylderne uden at tænke nærmere over, at disse ting ikke er nogen selvfølge.

Reformatoren var i perioder voldsomt plaget af sygdom, blodig diarré, nyresten og svimmelhed. Desto mere skønnede han på det at være rask: “Kære Gud, hvor er det uvurderligt at være rask, så man kan spise, drikke, sove og tisse. Hvor lidt takker vi Ham for det”.

Der går mange lige linjer fra Luther til 2016. I dag kan man blive separeret og skilt ved at trykke på en knap på  internettet, og selv om Luther aldrig kom til at opleve den digitale verden, kan det indirekte tilskrives Luther, mener Jacob Ørsted.

- Han opløste ægteskabet som et af kirkens sakramenter. I den katolske kirke er ægteskabet stadig en af de hellige handlinger på linje med blandt andet dåben og skriftemålet. Der er både godt og skidt ved Luther. Han siger for eksempel også nogle mindre rare ting om tyrker, jøder og muhammedanere, som muslimer blev kaldt på den tid. Luther levede dengang, tyrkerne stod lige uden for Wien, og man i Europa talte om “Tyrkerfaren”. Jeg sad og skrev på netop denne del af bogen, da masseoverfaldet på kvinderne fandt sted i Köln nytårsnat. Efterfølgende var vi  vidne til en opblussen af angsten for det fremmede i Europa, og den angst fandtes også på Luthers tid. Luther gav også selv udtryk for den.

- Om angsten så er rationel eller ej. Man kan i hvert fald undre sig over, at der ikke er sket en større udvikling i løbet af de 500 år, siger Jacob Ørsted.

Tvivlen
Luther lå hele tiden i en dialektik med sig selv - det vil sige udveksling af tese og antiteser. Det kan man i Jacob Ørsteds bog læse om, da hans datter Magdalena døde som 12-årig. Da hans syge datter fik det dårligere, sagde Luther:
“Jeg holder så meget af hende. Men hvis det er din vilje, kære Gud, at hun tages væk, da vil jeg gerne, at hun er hos dig”. Og Luther forsætte med at tale til sin sengeliggende datter:
“Lille Magdalena, min kære datter, du vil gerne blive her hos mig, hos din far. Men du tager også gerne til din himmelske Far?”.
“Ja, kære far, hvis det er Guds vilje«.
Og Luther svarede: “Min søde pige! Ånden er stærk, men kødet er svagt”
Luther tvivlede altså, og sådan var der en konstant kamp inde i ham. Han levede mellem Gud og djævlen.

Hvad er dit forhold til Luther?
- Det er først efter, at jeg har læst og oversat Luther og beskæftiget mig med ham i en lang periode, at jeg har fået den sympati, som jeg har nu. Luther var bramfri og billedrig i sit sprog, og han prøvede ikke på at snobbe opad. Når unge mennesker dør, bringes også vi ud af fatning i dag. Luther var igennem det alt sammen.
Du taler om dine tre måneder i selskab med Luther som »en åbenbaring«. Havner du også som præst nogle gange i den samme trummerum?
- Fuldstændig! Af og til skal man lige løfte sig selv lidt op for ikke at sætte den samme plade på igen, og derfor er det livgivende at få lov til at fordybe sig.

Til sidst i Godbidder findes opskriften på en menu, som den kunne have set ud i Lutherhuset. Jacob Ørsted håber, den kan inspirere til en Lutheraften.