Jeg skriver perverse bøger, siger forfatteren Kristian Ditlev Jensen om sin måde at skrive på.
Ikke pervers i den mest kendte betydning - nemlig om noget, der afviger fra det normale eller naturlige på en frastødende eller sygelig måde, især seksuelt. Ordets franske oprindelse betyder egentlig »at vende om« eller »kaste omkuld«, og inden for litteraturvidenskaben betyder ordet »at blande ting sammen«. Ting som ikke har noget med hinanden at gøre, og som hver for sig er o.k., men som i sammenblandingen kan få en frastødende virkning. Der er ikke noget galt med hår og heller ikke med mad, men er der et hår i maden, er det frastødende.

Sådan begynder Kristian Ditlev Jensen også sin debutroman Det bliver sagt (2001) med et litterært spil. Den unge Kristian Ditlev bruger alle sanser på en sommerferie til Sydfrankrig. Her er mættede beskrivelser af lavendel, varme, mad, vin, arkitektur og alskens spændende indtryk. Det er rigtig hyggeligt alt sammen, før det bliver forfærdeligt.

Kristian Ditlev Jensens erfaringer med en pædofil er beskrevet vidt og bredt i forbindelse med hans debutroman. Som ni-årig kom han i kløerne på en pædofil, og »det var ikke bare en amatør af slagsen. Den var en, der virkelig gik til makronerne«, siger han. - Det er vigtigt, at det gør ondt i mine romaner, siger Kristian Ditlev Jensen - der indtil foråret 2015 boede i Flensborg, men som nu er flyttet tilbage på den anden side af grænsen med en lejlighed i Sønderjylland og en anden i København.

Sydslesvig-bog
Her i efteråret 2015 arbejder Kristian Ditlev Jensen på en coffee table-book om Sydslesvig i stil med den, han udgav om Sønderjylland i 2014. Kristian Ditlev Jensen fortæller i sin bog Sønderjylland i tekst og billeder om Sønderjyllands både smukke og barske natur, danmarkshistorien, interessante mennesker og et væld af særlige specialiteter. Det være sig mad som pølser, kaffebord, marsk-lam, men også kniplinger og særlige udsmykningstraditioner. Stedet er desuden rigt på gamle byer, fantastiske kirker og imponerende teglværker. Også det sønderjyske sprog, der er en historie for sig, og Sønderjylland som »yderområde«.

Men coffee table-bogen er ikke den eneste bold, han har i luften. Ved siden af sit teologi-studium og sin deltagelse i den offentlige debat i Danmark er der flere litterære kager i ovnen. Her i efteråret udkommer bogen Vi mødes i Brugsen om et stykke pæredansk kulturhistorie: Brugsen som den var i gamle dage. Han skriver på en roman, der udkommer næste år, har en aftale med Gyldendal om at levere en bog om danske kirker og skriver desuden en sag, der hedder Det daglige brød og handler om... ja, brød.

- Da jeg udsendte Det bliver sagt, sagde jeg, at jeg skrev om min baggrund i arbejderklassen. Min far var udlært konditor, og min mor rengøringsdame. Den holdning havde jeg, indtil en tømrer ringede mig og og var lettere fortørnet: »Sådan er arbejderklassen ikke!«, lød det. Og jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden kom fra underklassen. Det er den, der bliver udstillet i forskellige tv-serier som Blok på bistand, siger Kristian Ditlev Jensen.

Politiken-segmentet
I fire måneder fulgt DR livet i et socialt boligbyggeri i Holbæk. Her kunne tv-seerne møde den enlige mor Anita, der klarer sig for 60 kroner om dagen, samt det unge par, Patrick og Rikke, der står uden tag over hovedet efter at have mistet kontanthjælpen.
- Jeg bruger bevidst ordet »udstille«, siger Kristian Ditlev Jensen.

- Man skal jo være opmærksom på, at den slags tv-udsendelser også bliver brugt politisk. Hele Politiken-segmentet synes jo, det er godt at vise samfundets bund frem på den måde, for »der kan I bare se«, og »sådan går det, når der bliver skåret ned på velfærden«. Men når man laver en dokumentarudsendelse om den omsorgssvigt, der fandt sted på Christiania, så er der artikler og debatindlæg i Politiken om, at »Christianias børn ikke var særligt udsatte end andre steder i København«, og »at der bliver klippet og skåret, til de får det billede og den historie, de ønsker, selvom det intet har med sandheden at gøre«. Men når man render rundt på Pusher Street klokken tre om natten for at lede efter ens mor og far, der ligger og boller i hashtågerne, så mener jeg godt, at man kan tale om omsorgssvigt, siger han.

Kristian Ditlev Jensens Det bliver sagt er ikke en det-er-vel-nok-synd-historie. Det er en historie om, at pædofilien meldes til politiet, der ikke gør noget ved det, og det-var-vel-nok-synd. Det perverse - igen i den litteraturhistoriske betydning - bruger Kristian Ditlev Jensen også i sin bog Liv-ret (2004).

Bindestregen på originaludgaven blev til ved lidt af et tilfælde. Den blev sat af en ordblind grafiker, der skulle lave bogomslaget. Liv-ret handler om Robin McCoy, en madanmelder, der rejser jorden rundt og afprøver diverse delikatesser, samtidig med at han savner sin japanske kone Midori så meget, at det gør ondt. Hun har begået selvmord, og Robin har ikke fået bearbejdet dette endnu. Læserne hører om deres samliv og om Robins fortid og nutid.
- Min mor var suicidal maniodepressiv, og samtidig var min far ikke en af de mest følsomme mænd i verden. Derfor er det også en bog om min mor og far - om en kvinde, der tager sit eget liv, og en forkvaklet mand.

Mad er liv
Maden spiller en stor rolle i bogen. Mad er liv. Det giver jo næring. Og sådan sættes noget af det lækreste i verden sammen med noget af det mest ulækre i verden. Samtidig gav romanen mig en chance for at begå det, som Klaus Rifbjerg engang har kaldt for »et eksistentielt sidespring«. Jeg kunne godt tænke mig at anmelde restauranter, og det får jeg mulighed for i bogen.

En af Kristian Ditlev Jensens mange rejser førte ham til den kvindelige hovedpersons hjemland, Japan. Og med herfra tog han haiku-digtformen, hvis principper, han ofte anvender i sin litteratur.

- I virkeligheden kan haiku koges ned til: Den gamle dam - en frø springer i plask! Den gamle dam står for traditionen, som skal være til stede i digtet. Frøen er der, der sker nu. Nutiden er den anden nødvendige ingrediens. Og det, der altid har været, støder sammen med nuet i »plasket«. Det er et litterært trick, jeg nyder, siger han.

BLÅ BOG
- Kristian Ditlev Jensen (født 27. januar 1971 i Holbæk) er dansk forfatter og journalist. Han er uddannet fra Forfatterskolen.

- Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2004 med romanen Livret, der vandt Bogforums Debutantpris. Inden da havde han i 2001 fået udgivet bogen Det bliver sagt, der skildrer de seksuelle overgreb, han var udsat for som barn, og hvilke følger det har for ham som voksen. For denne bog fik han tildelt Weekendavisens Litteraturpris.

- Den prisbelønnede roman Livret handler om en mand og hans sorg. Hans kone har begået selvmord, og hans umiddelbare reaktion er at lukke sorgen ude ved at lade være med at tænke på hende. Han fremtræder især i starten af bogen som en mand, der er ude af kontakt med sine følelser. På den måde kan man se ham som følelsesmæssig afstumpet, men hans reaktion er måske naturlig. Som efterladt sidder man tilbage i choktilstand med tanker om alt det, man ikke fik sagt og gjort.

- Livret er historien om en traumatiseret person, der via en langsom proces når frem til, at han må se sin sorg i øjnene for at komme videre, og derfor en bog om bevidstgørelse. Kristian Ditlev Jensen har selv erfaringer med selvmord i familien.