Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling

Interview med Thorstein Thomsen om hans roman »Frøken Narvik«


« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Det er ingen anmelder­darling, Thorstein Thomsen har sendt på gaden. Frøken Narvik er en god, bred historie, men næppe egnet til at få litteraturkritikerne helt op at ringe. Det ved han godt selv, og det synes heller ikke at gå ham på.

- Jeg er godt tilfreds med romanen. Rigtig godt tilfreds, siger Thorstein Thomsen.
Romanens handling er henlagt til Norge, Danmark, Tyskland og den tidligere Sovjetunion

Frøken Narvik maler et billede af flere generationer, og her er Anna den, der fylder mest. Mens Norge er besat af tyskerne, forelsker hun sig i en tysk soldat, som dog er fra det danske mindretal i Sydslesvig. Soldaten hedder Christian og kommer fra Niebüll en by i Nordfrisland i Slesvig-Holsten præget af jernbane og frisisk byggestil.

- Niebüll valgte jeg nok på grund af Siegfried Lenz’ roman Tysktime. Jeg læste bogen for mange år siden og begyndte forfra med det samme, jeg var færdig med den. Lenz’ beskrivelse af det flade Nordfrisland er noget af det, jeg husker romanen for, husker Thorstein Thomsen.

I Tysktime hedder kunstneren, der har store ligheder med virkelighedens ekspressionistiske maler Emil Nolde, Nansen til efternavn - og dette efternavn valgte Thorstein Thomsen også til sin dansksinde soldat, Christian - som Anna bliver forelsket i. Efter at have været udsendt til Norge bliver Christian flyttet til østfronten, og her ender han i sovjetisk krigsfangenskab. Han slipper først ud af Sovjetunionen flere år efter de fleste af sine tyske soldaterkammerater.

- Jeg tænkte, at det måtte være logisk. Når Christian var dansksindet, måtte russerne jo mistænke ham for, at han var en dansker, der frivilligt havde meldt sig til at kæmpe på tysk side, siger Thorstein Thomsen.

Sådan forholdt det sig også i virkeligheden. Thorstein Thomsen havde blot ikke kendskab til det på forhånd. 250 krigsfanger med tysk statsborgerskab var dansksindede sydslesvigere, der som tyske værnepligtige havde deltaget i kampene på østfronten. Deres skæbne blev endnu hårdere end deres tysksindede kammeraters, fordi russerne troede, at de var danske tysklandsfrivillige.

Ingen forklaring
Russerne sluttede, at hvis de ikke var tyskere, måtte de nødvendigvis være frivillige SS-soldater fra Danmark. Netop SS-soldaterne fik den hårdeste behandling i sovjetisk fangenskab.
- At det var fakta, vidste jeg slet ikke, men jeg drog den slutning, at det måtte være sådan, siger Thorstein Thomsen.

Det tyske aspekt dukker op i flere af Thorstein Thomsens bøger, selv om han ikke har noget personligt forhold til Tyskland og ikke taler tysk, men dog forstår sproget.

- Hvorfor det tyske er der, har jeg ikke rigtig en forklaring på. Det har vel noget at gøre med, at jeg har brug for mere udsyn, for at kigge ud over Danmarks grænser. Jo ældre man bliver, jo mere erfaring har man. Empatien bliver ikke nødvendigvis større med alderen, med der er dog en vis sandsynlighed for det, siger Thorstein Thomsen.

Som titlen antyder tager romanen sit udgangspunkt i Narvik. Anne forlader den nordnorske provins og tager til København for at begynde på en frisk. Her slår Christian Nansen sig også ned efter, at han kommer ud af krigsfangenskabet.

Snak om gamle dage
Det er kvindeskikkelserne, som Thorstein Thomsen tager udgangspunkt i - med start i 1920 og slut i 1978.

- Jeg skriver om min mors generation. Det er det nemmeste. Min mor er årgang 1926, men det ligger nogenlunde i begyndelsen af den periode, jeg beskriver. Jeg har brug for at have en god og dyb klangbund for de personer, jeg skriver om. Og her er det simpelthen lettest at lægge miljøet på ens egen mors tid. Uanset hvad er din mor nok det menneske, der har påvirket dig mest. Og hvad snakker man med ens gamle mor om, når man telefonerer tre gange om ugen? Gamle dage naturligvis. Vi har efterhånden talt os gennem hele min mors liv, og derfor kender jeg det også indgående. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i sin mors tid, siger Thorstein Thomsen.

Anne og Christians baner krydser og overlapper hinanden i romanen. Moderskab, ægteskab, alle mulige skabe lukkes op og i. Læserne får et indblik i den norske besættelseshistorie.
- Jeg kendte ikke særlig meget til Norges historie under Anden Verdenskrig, indtil jeg læste bogen Hitlers Nordfront af Asbjørn Jaklin.

Jaklin skriver sobert og uden fordømmelse om de mange nordmænd, der støttede den tyske besættelsesmagt og den norske Quislingregering. Hvor danske landmænd tjente fedt på eksport til Tyskland, gjorde norske fiskere det samme. Og norske kvinder, såvel som danske, faldt for belevne tyske soldaters charme. I Norge blev resultatet mindst 8000 nyfødte med tyske fædre, kun godt det halve i Danmark.

Inden Thorsten Thomsens roman udkom i Danmark i oktober 2015, blev rettighederne solgt til Norge. Alle siderne i Frøken Narvik er forsynet med årstal øverst, så læseren hele tiden kan se, hvor i kronologien, man er.

- Jeg synes selv, det er rigtig i irriterende, at man som læser af en historisk roman ikke ved, hvor man befinder sig. Årstallene er en hurtigt service over for læserne, siger han.

Frøken Narvik er udkommet på forlaget Rosinante.

pil op